Apple AirPods Max er Apples første over-ear hovedtelefoner
Apple AirPods Max er her endelig
Apple AirPods Max er endelig blevet lanceret og har været genstand for rygter i nogen tid nu.
De første Apple over-ear-hovedtelefoner - som de fleste medier forudsagde ville blive kaldt AirPods Studio - blev stille annonceret via en pressemeddelelse, der blev offentliggjort Apple-nyhedsrummet.
Ifølge virksomheden kommer de med "utrolig high-fidelity-lyd, adaptiv EQ, aktiv støjreduktion og rumlig lyd", som AirPods Pro.
Hos Apple koster de 4.799 kr, og kan forudbestilles nu til levering 15. december
Apple har ikke haft en helt pletfri fortid hvad lydprodukter angår, men det er blevet bedre siden købet af Beats Audio og lanceringen af Apple Music
Nu har Apple de to smarte højtalere HomePod og HomePod Mini (fås ikke officielt i Danmark), AirPods og Airpods Pro. Over-ear-kategorien er ny, og der er stor konkurrence.
I øjeblikket er de støjreducerende hovedtelefoner Sony WH-1000XM4 det bedste valg, synes vi. Men Apple gør aldrig noget halvt, så det bliver spændende at se, om firmaet endnu en gang kan vippe en konkurrent af pinden.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Her er hvad vi ved om Apple AirPods Max.
Skåret ind til benet
- Hvad er det? Apples første over-ear hovedtelefoner, AirPods Max
- Lancering: Formentlig 15. december - du kan forudbestille nu
- Hvad koster de? 4.799 kr.
Apple AirPods Max lancering
Apple AirPods Max blev annonceret tirsdag den 8. december 2020 via en pressemeddelelse i Apples internationale nyhedsrum. En overraskende stille måde at gøre det på i betragtning af hvor meget hype der har omgivet de første Apple over-ear-hovedtelefoner
De kan bestilles nu, og kommer formentlig på gaden 15. december. Der er endnu ikke kommet nogen pressemeddelelse om det danske marked.
Lydelskere rundt om i verden har ventet længe på, at Apple AirPods Max skulle materialisere sig, med rygter, der har cirkuleret siden 2018. Disse rygter har fået endnu mere fart på i løbet af de sidste par måneder, med rapporter om, at AirPods Max havde løb ind i produktionsforsinkelser og derfor måske ikke kunne sendes på gaden før 2021. Heldigvis har Apple annonceret de trådløse hovedtelefoner lige i tide til julen.
Apple AirPods Max pris
Apple AirPods Max koster 4.799 kr. Det er langt mere end hovedparten af de direkte konkurrenter, som eksempelvis Sony WH-1000XM4. Man kunne have håbet at Apple valgte en lidt lavere pris. Men i stedet har man altså valgt samme prissætning som de fleste andre Apple-produkter: den absolut høje ende af prisskalaen.
Apple AirPods Max design
Apple AirPods Max har et et minimalistisk, men alligevel luksuriøst design, der er typisk for tech-giganten med slanke linjer og rustfrit stål. De kommer i en række stilfulde farver: space gray, sølv, grøn, himmelblå og lyserød.
De ser ret behagelige ud at have på (selvom vi bliver nødt til at teste det) takket være en bøjle som Apple siger er "designet til at fordele vægt og reducere tryk på hovedet".
Hovedbøjlen er lavet af rustfrit stål med "telescoping headband arms", der kan forlænges, så du kan finde en god pasform.
Polstrede ørepuder med hukommelseskum bør også hjælpe med at gøre AirPods Max behagelige at bruge over længere tid. Øredelene er fastgjort til bøjlen med en mekanisme, der afbalancerer og fordeler trykket ved at kunne dreje og rotere for at tilpasse dig brugerens hovedform.
Apple har genbrugt drejeknappen fra Apple Watch for at give nøjagtig kontol af lydstyrken, afspille, pause, springe over, besvare opkald, afslutte opkald og aktivere Siri.
Der er også en støjkontrolknap, der giver dig mulighed for at skifte mellem aktiv støjreduktion og ingen støjreduktion
Det er svært at se fra billederne, om Apple har inkluderet en 3,5 mm hovedtelefonport - hvis ikke, vil AirPods Max være helt trådløs og kun understøtte Bluetooth-forbindelse til din smartphone eller tablet.
Lyden i Apple AirPods Max
Ifølge Greg Joswiak, Apples senior vicepræsident for Worldwide Marketing, kombinerer AirPods Max den "magiske AirPods-oplevelse med et over-ear-design med high fidelity-lyd".
”Det brugerdefinerede akustiske design kombineret med kraftige H1-chips og avanceret software betyder at AirPods Max at bruger beregningslyd til trådløst at levere den ultimative personlige lytteoplevelse,” sagde han i pressemeddelelsen om de nye hovedtelefoner.
Inde i hovedtelefonenerne er der 40 mm dynamiske drivere, som Apple siger vil levere "rig, dyb bas, nøjagtige mellemklasser og skarpe, rene højfrekvente udvidelser, så hver tone kan høres".
Ifølge Apple betyder en dobbelt neodym-ringmagnetmotor, at AirPods Max kan "opretholde en total harmonisk forvrængning på mindre end 1 % over hele det hørbare område". Det betyder, at de lyder meget klart, selv ved høje lydstyrker.
Ligesom AirPods og AirPods Pro har de en Apple H1-chip i hver ørekop med ikke mindre end 10 lydkerner, der giver Adaptiv EQ, aktiv støjreduktion, Transparentilstand og Spatial Audio.
Udgivet som en del af iOS 14 kom Spatial Audio-funktionen først til AirPods Pro. Det fungerer i 5.1, 7.1 og Dolby Atmos, som placerer lyd rundt omkring dig inden for en virtuel sfære - det betyder, at lyden i Dolby Atmos giver dig en retningsfornemmelse.
Apple AirPods Max batteritid og tilslutningsmuligheder
Apple AirPods Max har "op til 20 timers high-fidelity-lyd, taletid eller filmafspilning". Det lyder måske ikke af meget, men det er med den aktive støjreduktion aktiveret.
Støjreduktion bruger meget batteri, så vi forestiller os at du kan få et par timer mere ud af dem ved at slukke for det.
De bedste over-ear-hovedtelefoner har normalt 30 timers batterilevetid, selvom mange gode modeller kun sniger sig op på 20 - uanset hvad er det nok til en dag eller to i brug.
Der er ikke noget jackstik, og med tanke på hvor meget Apple har arbejdet for at udbrede trådløse teknologier, er det ikke overraskende.
En automatisk skiftfunktion gør det nemt for brugeren let at skifte mellem iPhone, iPad og Mac, når han eller hun skifter mellem musiklyttning og også tager opkald. Du kan også dele lyd mellem to sæt AirPods på stort set enhver Apple-kildeenhed - endda Apple TV 4K eller iPod Touch.
Apple AirPods Max og aktiv støjreduktion
Apple AirPods Max har aktiv støjreduktion med en knap, så du kan slå det til og fra. Apple oplyser, at der i hver ørekop er tre udadvendte mikrofoner for at opfange lyden fra omverdenen. En mikrofon ved hvert øre sørger så for at lukke lyden ind til brugeren. Støjreduktionen tilpasser sig angiveligt omgivelserne i realtid.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.