Skip to main content

Xbox Project Scarlett-spil: alle de bekræftede og forventede spil til den næste Xbox

Xbox Project Scarlett-spil
Image credit: Microsoft
(Image credit: 343 Industries)

Microsoft afslørede officielt Xbox Project Scarlett under sin E3 2019 keynote conference. Den finds og den kommer til næste år.

Den er hurtigere og bedre udstyret til mere avanceret grafik end sin forgænger. Næste-generations hardware lover en endnu kraftigere spillekonsol (eller måske konsoller), når den lanceres i slutningen af 2020 – omkring samme tidspunkt som vi regner med at se PS5.

Selvom Microsoft allerede har bekræftet én titel til Xbox Project Scarlett, ved vi stadig ikke meget om hvilke spil vi kommer til at se på platformen. 

Så uden at trække den yderligere, har vi lavet en liste med de spil til Xbox Project Scarlett, som Microsoft har bekræftet – og nogle vi håber på at se…

Bekræftede Xbox Scarlett-titler

Halo Infinite

Xbox Project Scarlett games

Image credit: Microsoft

(Image credit: 343 Industries)

Halo Infinite er på nuværende tidspunkt det eneste spil, som Microsoft har bekræftet til Xbox Project Scarlett – så vi ved med sikkerhed, at Master Chief tager springet til næste konsolgeneration. Men ikke kun det… Halo Infinite bliver en lanceringstitel for Project Scarlett og udkommer op til jul i 2020 samtidig med konsollen (eller konsollerne). Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, da Master Chief har ageret ansigt for Xbox i snart 18 år…

Forventede Xbox Scarlett-titler

Cyberpunk 2077

Xbox Project Scarlett games

Image credit: CD Projekt Red

(Image credit: CD Projekt Red)

CD Projekt Red har allerede bekræftet at deres dystopiske cyberpunk-titel udvikles med henblik på næste generation af konsoller.

I et interview sidste år med VG247 afslørede CD Project Red, at Cyberpunk 2077 ville komme til at fungere med næste generations gaming-teknologi.

”Next gen er endnu ikke annonceret, så vi kan kun gætte” forklarede CD Project Reds direktør Adam Kiciński. ”Teknologisk set er Cyberpunk meget avanceret. Vores teknologi er klar til de kommende generationer. Spillet er udviklet på sådan en måde, at det kan drage nytte af meget kraftig fremtidigt udstyr.”

Idet Cyberpunk 2077 er sat til at udkomme i april 2020, og Xbox Project Scarlett ikke udkommer før sent i 2020, kan der meget vel være tale om en titel, som vil udkomme til flere generationer – men dette er stadig ren spekulation. Vi tænker det er sikkert at sige, at Cyberpunk 2077 vil udkomme til Xbox Project Scarlett.

Starfield

Xbox Project Scarlett games

Image credit: Bethesda

Bethesda har en del jern i ilden, men en af de titler vi ved mindst om er Starfield. Det eneste vi ved er, at Starfield er gaming-gigantens første nye brand i 25 år og vil være et single player-rollespil sat i det ydre rum.

Selvom vi kun har set en annonceringstrailer, forventer vi ikke, at Starfield bliver lanceret før 2020, hvilket betyder, at spillet når at udkomme tidligst omkring samme tid som Xbox Project Scarlett. Bethesda har ikke sagt noget om, om dette er tilfældet, men det ser ud til at vi kommer til at gå på eventyr i Bethesdas rumeventyr på næstegenerationskonsollerne. 

The Elder Scrolls 6

Xbox Project Scarlett games

Image credit: Bethesda

Som vi har sagt, har Bethesda haft travlt bag kulisserne siden E3 2018. Ikke blot Starfield er under udvikling, men også det længe ventede Elder Scrolls 6 er blevet bekræftet at være undervejs.

Bethesdas Todd Howard har allerede udtalt, at The Elder Scrolls 6 ikke vil udkomme før efterStarfield. Så der kommer til at gå et stykke tid, før vi igen kan gå på opdagelse i Tamriel, meget vel på næstegenerationskonsollerne.

Grand Theft Auto 6

Xbox Project Scarlett games

Image credit: Rockstar Games

Ok, vi er måske lidt for optimistiske her – primært fordi  Grand Theft Auto 6 slet ikke er blevet annonceret af Rockstar Games endnu. Men det er næsten garanteret, at vi får endnu et kapitel af Grand Theft Auto-serien at se og der kommer til at gå et stykke tid før det sker. Derfor er det garanteret, at lanceringen falder efter lanceringen af næste generations konsoller, hvilket gør GTA 6 til et Project Scarlett-spil.

Final Fantasy 7 Remake

Image credit: Square Enix

Image credit: Square Enix

Det samme er tilfældet med Final Fantasy 7 Remake,der heller ikke er bekræftet til at være et Xbox Scarlett-spil, men Square Enix har bekræftet, at spillet vil komme til PS4 først – med en efterfølgende lancering på Xbox One og PC.

Når vi tænker på Xbox Ones alder og spillets ambitiøse natur – det udgives i flere episoder over flere år – er en titel på tværs af platforme ikke udelukket. Vi håber derfor, at vi får Final Fantasy 7 remake at se på Xbox Project Scarlett.