Sonos' samler din musik og tjenester på en smart og elegant måde
Den nye Sonos-app skal give en hurtigere og langt bedre personlig brugeroplevelse.
Sonos er klar med et gennemgribende re-design af sin Sonos-app. Det nye design skal give brugerne en bedre streamingoplevelse med mulighed for at organisere playlister, stationer, albums og meget mere fra over 100 forskellige tjenester. I stedet for at skulle skifte imellem faner, kan man i den nye app blot swipe op og få adgang til flere funktioner.
Appen vil understøtte alle eksisterende S2-produkter, og den vil være tilgængelig via en softwareopdatering til S2 samt via en helt ny web app den 7. maj 2024.
"Sonos introducerede multirumsmusik for over 20 år siden og er vi stolte over at spille musik i mere end 15 millioner hjem i dag. Vi stræber efter konstant innovation med og feedback fra vores brugere, syntes vi, at det var tid at nytænke oplevelsen i vores app," sagde Patrick Spence, CEO for Sonos.
Samlet brugeroplevelse
Tanken bag opdateringen er, at det skal være lettere at samle sit indhold ét sted, så man slipper for at hoppe rundt imellem flere tjenester.
"I dag er streamingoplevelsen fragmenteret på tværs af mange platforme på grund af forskellige indholdstilbud, algoritmisk udvælgelse eller manglende mulighed for at genskabe playlister flere steder," siger Maxime Bouvat-Merlin, Chief Product Officer hos Sonos. "Som det eneste lydbrand med en åben platform gør Sonos det nemt at styre dit system og samle dit yndlingsindhold på ét sted.
Ud over mobil-appen, kommer der også en web app, der er tilgængelig fra alle moderne webbrowsere, giver lytterne den samme nemme systemstyring som mobilappen. Webappen afløser Sonos' nuværende desktop-controller og vil blive tilgængelig sammen med den nydesignede mobilapp 7. maj 2024
Adgang til 100+ streamingtjenester fra én startside
Sonos lover, at den kommende app rummer flere forbedringer og muligheder. Her er de samlede forbedringer:
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
● Den nye startside viser alt dit yndlingsindhold på ét sted. Spring hurtigt tilbage til det, du hørte sidst, gennemse biblioteker og anbefalinger fra dine foretrukne tjenester.
● Personliggør og tilpas: Der masser af muligheder til at designe startsiden, som det passer til dig. Fastgør rækker med yndlingsindhold og favorittjenester. Derefter kan du flytte, redigere eller arrangere, som du vil.
● Søg i alle streamingbiblioteker: Søg efter en artist, sang, podcast eller lydbog i alle dine foretrukne streamingapps samtidig via et brugervenligt søgefelt, som altid er på din startside.
● Forbedret systemstyring: Swipe op fra bunden af startsiden for nem betjening af hele dit system og en visuel oversigt over, hvad der afspilles på alle dine forskellige produkter, gruppér hurtigt højttalere, og juster lydstyrken fra hvor som helst i appen.
Læs også...
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.