Vildt tilbud: Razer Phone 2 nedsat med over 3.000 kroner

Hører du til blandt de mobilbrugere, der i høj grad anser deres smartphone for at være en gaming-enhed? Så er der al mulig grund til at kigge nærmere på CDONs aktuelle tilbudRazer Phone 2 (64 GB).

Onlinebutikken har nemlig barberet 3.209 kroner af prisen på den gaming-fokuserede telefon, der nu kan købes til 4.290 kroner – så du scorer altså en besparelse på hele 42 procent.

(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)

Razer Phone 2 blev lanceret i oktober sidste år og er det amerikanske gaming-brand Razers efterfølger til debuttelefonen Razer Phone, der landede i 2017.

Umiddelbart ligner Razer Phone 2 sin forgænger næsten til forveksling, dog lige med undtagelse af det iøjnefaldende, lysende Chroma-logo på bagsiden af den seneste model. 

Men man bør ikke lade sig narre af udseendet, for under overfladen har 2'eren fået en stribe meget velkomne opgraderinger.

Logoet på bagsiden af Razer Phone 2. Foto: TechRadar

Logoet på bagsiden af Razer Phone 2. Foto: TechRadar

Fine opgraderinger

I den udgave, der er på tilbud hos CDON, kommer Razer Phone 2 med 8 GB RAM og 64 GB lagerplads. Dertil kommer en 5,7-tommers UltraMotion-skærm, der har en nydelig opdateringsfrekvens på 120 MHz, og i forhold til forgængeren er skærmens lysstyrke øget med 50 % til 645 nits.

Processoren er blevet opgraderet til Snapdragon 845 – det samme chipset, du finder i eksempelvis Samsung Galaxy Note 9 og Google Pixel 3 XL. Desuden har Razer Phone 2 fået et kølekammer, der holder temperaturen nede, mens du spiller.

Dual-kameraet på telefonens bagside, som er af glas på den seneste model, er også blevet forbedret, ligesom der blevet tilføjet mulighed for trådløs Qi-opladning. Til gengæld er batteriet på 4.000 mAh ikke vokset i forhold til forgængerens.

Hvis du har lyst til at se flere detaljer, kan du læse vores grundige anmeldelse af Razer Phone 2.

Med hensyn til designet er der ikke meget, der skriger "gaming", altså lige bortset fra det førnævnte lysende bagside-logo, som du kan specialtilpasse ved hjælp af en præinstalleret app.

Så er du ikke ude efter et heftigt design-statement à la den konkurrerende Asus ROG Phone (der minder om et futuristisk dødbringende våben), kan Razer Phone 2 meget vel være det bedste bud på din kommende gaming-mobil – ikke mindst til den yderst fordelagtige tilbudspris.

  • Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.