Første teaser til The Offer-serien tager os med bag kulisserne på The Godfather

Miles Teller i The Offer
(Foto: Miller Mobley / Paramount)

Francis Ford Coppolas film The Godfather betragtes af mange som en af de største og vigtigste film nogensinde, men vejen til det hvide lærred var ikke altid en dans på roser for den nu verdenskendte filmskaber.

Faktisk var der uro bag kulisserne, som gjorde, at filmen måske aldrig ville se dagens lys. Filmstudiet Paramount hadede efter sigende alt ved denne filmatisering af The Godfather, især filmens stjerne Al Pacino. Det viste sig dog at bekymringerne var helt unødvendige, for den amerikanske skuespiller blev en kæmpe succes og blev nomineret til en Oscar for sin præstation og i filmen.

Filmen endte med at blive den mest indtjenende film i 1972 og den vandt 3 Oscar-priser bl.a. for bedste film. The Godfather skrev filmhistorie.

I år er det 50 år siden, at filmen udkom, og Paramount giver os et kig bag kulisserne på The Godfathers tumultagtige produktion i den nye miniserie The Offer, som udkommer på streamingtjenesten Paramount+.

Forud for premieren den 28. april har Paramount udgivet den første trailer af The Offer, som du kan se nedenfor.

Er Paramount klar til at fortælle hele historien?

Ifølge seriens officielle udkast er The Offer "baseret på den Oscar-vindende producer Albert S. Ruddys exceptionelle oplevelser med at skabe The Godfather, som aldrig før er blevet fortalt".

Serien byder på en fantastisk rolleliste med bl.a. Miles Teller (Whiplash) som Ruddy og Matthew Goode (Watchmen) som superproduceren Robert Evans. Efter traileren er vi dog lidt bekymrede for, om Paramount har tænkt sig at fortælle hele sandheden bag historien, eller om de vælger at pynte lidt på hændelserne for at undgå at sætte sig selv i halvdårligt lys.

I traileren ser vi ikke skyggen af den ellers så kendte indblanding fra studiets side før og under produktionen på The Godfathers. I stedet har de valgt at fokusere på kampen om at få filmen lavet. På det tidspunkt havde de stor modstand fra bl.a. den legendariske sanger Frank Sinatra. Man var ikke interesseret i endnu en gangsterfilm, der fremstillede italiensk-amerikanere som kriminelle.

Nu er det selvfølgelig bare en kort trailer, og det umuligt at vise alt på et minut. Det kan meget vel være, at serien rent faktisk viser Paramounts forsøg på at erstatte Pacino, fyre Coppola og underbetale Brando. Vi kan kun håbe og vente pænt på, at The Offer får premiere på Paramount+ den 28. april.

Stephen Lambrechts
Senior Journalist, Phones and Entertainment

Stephen primarily covers phones and entertainment for TechRadar's Australian team, and has written professionally across the categories of tech, film, television and gaming in both print and online for over a decade. He's obsessed with smartphones, televisions, consoles and gaming PCs, and has a deep-seated desire to consume all forms of media at the highest quality possible. 


He's also likely to talk a person’s ear off at the mere mention of Android, cats, retro sneaker releases, travelling and physical media, such as vinyl and boutique Blu-ray releases. Right now, he's most excited about QD-OLED technology, The Batman and Hellblade 2: Senua's Saga.