Samsung Galaxy S10-serien får nu Android 10
I hvert fald i Tyskland
Det er egentlig overraskende, at Samsung Galaxy S10-serien endnu ikke har fået Android 10-opdateringen, eftersom der er tale om Samsungs flagskibsserie. Men ventetiden er snart slut. I hvert fald hvis du bor i Tyskland.
GSMArena kan fortælle, at Android 10-opdateringen er begyndt at rulle ud til Galaxy S10, Samsung Galaxy S10 Plus, og Samsung Galaxy S10e i Tyskland. Opdateringen inkluderer samtidig sikkerhedsopdateringen for december og fylder 1.9GB,
Bor du ikke i Tyskland må du nok stadig væbne dig med tålmodighed, men at Android 10 i det hele taget er på vej, antyder at andre regioner er lige på trapperne. Så hold øje med en softwareopdatering til din telefon.
- Sådan downloader du Android 10
- Her er hvad vi har hørt om Android 11
- Får Samsung Galaxy Note 10 Plus snart Android 10?
En væsentlig opdatering
Der er tale om en ganske væsentlig opdatering, eftersom Android 10 indeholder nogle betydelige opdateringer såsom system-wide Dark Mode, Digital Wellbeing-værktøjer og forbedrede privatlivsindstillinger.
Dertil har Samsung tilføjet nogle ændringer til sit One UI-skin, som ligger oven på Android. Ændringerne lyder ikke så drastiske, men skulle være en forbedring, da de eksempelvis giver en mere detaljeret graf over batteriforbruget og flere indstillinger til brug af enheden med én hånd.
Selvom hele Galaxy S10-serien skulle få Android 10-opdateringe, vil flere af Samsungs dyreste telefoner stadig stå tilbage i skyggen. Her tænker vi primært på Samsung Galaxy Note 10, men vi forventer, at de er de næste i køen.
- Samsung Galaxy S11 kommer snart
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.