Bedste i test: De bedste gaming headsets i 2024

PRICE
VERDICT
REASONS TO BUY
REASONS TO AVOID
VERDICT
REASONS TO BUY
REASONS TO AVOID
De bedste gaming headsets mod en blå TechRadar-baggrund
De bedste gaming headsets (Foto: Future)

De bedste gaming headsets er ikke som andre hovedtelefoner, dette er en af de vigtigste komponenter i enhver gamers arsenal.

Uanset om det er e-sport eller koordinering af et raid i et af de bedste MMO-spil på markedet, er lyd af højeste kvalitet og klare stemmer nøglen til et godt samarbejde mellem dig og dine holdkammerater. Et godt gaming-headset kan være forskellen mellem succes og død.

Heldigvis har producenter som Corsair, Razer og SteelSeries en række rigtig gode gaming-headsets på markedet, i forskellige prisklasser, så du finder helt sikkert et gaming-headset der passer til dig og dine gaming-vaner.

Uanset hvor stort dit budget er, vil du kunne få et af de bedste gaming headset på markedet. Vores liste indeholder de bedste modeller vi har testet, i alle mulige prissegmenter.

Da prisen på de bedste gaming-computere falder mere og mere, kan vi ikke finde på en bedre måde at fejre dette på end med et af de bedste headset til gaming og pc-spil.

Overblik - De bedste gaming headsets lige nu

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

  1. Razer BlackShark V2 Pro - Testvinder - Bedste premium valg
  2. Corsair HS80 RGB Wireless - Bedste billige alternativ
  3. EPOS H3PRO Hybrid - Bedste fleksible valg
  4. HyperX Cloud Alpha
  5. Razer Kraken V3 HyperSense
  6. Corsiar HS65 Surround
  7. Logitech G Pro X Wireless
  8. SteelSeries Arctis Pro
  9. Astro A50 Wireless (2019)
  10. SteelSeries Arctis 9 Wireless
  11. Corsair HS50 Stereo Gaming Headset
  12. Turtle Beach Elite Atlas Aero

Her er listen med de bedste hovedtelefoner til gaming

Et par sorte Razer BlackShark V2 Pro på hvid baggrund

De bedste gaming headsets i 2022 - Razer BlackShark V2 Pro (Image credit: Razer)
Premium trådløst gaming headset

Specifikationer

Interface: 2,4 GHz USB wireless, 3,5 mm audio jack
Funktioner: THX Spatial Audio, støjreduktion, TriForce Titanium 50 mm drivere, aftagelig HyperClear Supercardioid mic

Grunde til at købe

+
Fantastisk lyd
+
Lyden kan finjusteres via app 
+
God batteritid

Grunde til at lade være

-
Er ikke fuldt kompatibel med konsoller 
-
Ikke den bedste indikator af batteriniveau

Razer BlackShark V2 Pro er på alle måder et lækkert headset med fokus på retningsbestemt lyd, støjreduktion og kommunikation. Der er mange funktioner, de er lavet af gode materialer, har god batteritid og lydkvaliteten er imponerende. De er perfekte til både spil og film - og så er de meget behagelige at have på   

Et par sorte Corsair HS80 RGB Wireless Høretelefoner imod en hvid baggrund

Corsair HS80 RGB Wireless Headset 

Gør Dolby Atmos en forskel? Ja da!

Specifikationer

Interface: Kablet (USB)
Funktioner: Dolby Atmos, 20 timers batterilevetid, 18 meters rækkevidde, brugerdefinerede 50 mm neodymdrivere

Grunde til at købe

+
Flot design
+
Fantastisk lydkvalitet
+
Behagelig
+
Dolby Atmos fungerer godt 

Grunde til at lade være

-
Dyrt
-
Mikrofonarmen har en sær placering

Corsair HS80 RGB Wireless er et af de bedste gaming headset, Corsair nogensinde har skabt, og det siger en del, da de har stået bag flere af de bedste headset, vi har testet i de seneste år. Her får du Dolby Atmos-lyd, som overgår 7.1 surround-lyd og giver dig en taktisk fordel i de sejeste eSport-spil eller bare giver dig en fed oplevelsen, når du ser de nyeste storfilm eller serier. Det er fremragende byggekvalitet, behageligt design, batterilevetid på 20 timer, en rækkevidde på 18,3 meter og fuldt justerbar RGB-belysning gennem Corsairs iCUE-software. Dette er et premium gaming headset, der er et kig værd. Men lyden er ikke helt på niveau med ægte Dolby Atmos til hjemmebiografbrug, så audiofile bør tjekke noget andet. Det gælder også, hvis du har et stramt budget.

Læs anmeldelsen: Corsair HS80 RGB Wireless 


Epos H3Pro Hybrid gaming headset på hvid baggrund

EPOS H3PRO Hybrid med aftagelig mikrofon (Image credit: Epos)
Behageligt headset, super lyd og mange justeringsmuligheder

Specifikationer

Interface: Trådløst (dongle 2,4 GHz eller Bluetooth) og Kabel (3,5 mm)
Funktioner: Aftagelig mikrofon, støjreducering, udskiftelige ørepuder

Grunde til at købe

+
Virkelig god lyd
+
36 timers batterilevetid
+
Kan forbindes med dongle, Bluetooth eller kabel

Grunde til at lade være

-
Støjreducering på mellemniveau

H3PRO Hybrid er et yderst behageligt headset, der leverer velafbalanceret og detaljeret lyd. Selv om det primært er beregnet til spil, fungerer de også godt til musik. Det kan tilsluttes til pc, PS5, Nintentdo Switch, mobilen og alt muligt andet. Hvis du leder efter et headset, der fungerer med og uden kabel, og som har stabil forbindelse, god lydkvalitet, komfort og krystalklar kommunikation - vil du blive glad for H3PRO Hybrid.


Et par sorte HyperX Cloud Alpha imod en hvid baggrund

HyperX Cloud Alpha (Image credit: HyperX)

4. HyperX Cloud Alpha

Meget for pengene

Specifikationer

Interface: Kabel (3,5 mm)
Funktioner: Dobbelt-kammer-elementer, mikrofon som kan fjernes, Discord-certificeretlyd, udskifteligt kabel

Grunde til at købe

+
Rimelig
+
God kvalitet 

Grunde til at lade være

-
Lidt meget bass til musikbrug

HyperX Cloud Alpha har altid været en fast aktør inden for gaming-hovedtelefoner. Her får du god lydkvalitet til en fornuftig pris. Den nye version af de klassiske gaming-hovedtelefoner fortsætter opskriften på succes. De kommer med en mikrofon af god kvalitet, der kan tages af, hvis det ønskes, og de fungerer fejende fantastisk, hvis du er typen, der godt kan lide at hænge ud på Discord med vennerne – dette produkt er også Discord-certificeret.

Prisen er god, og byggekvaliteten er solid, så du skal heller ikke i butikken for at købe nye høretelefoner i tide og utide.


Razer Kraken V3 HyperSense-gaming-hovedtelefoner på en hvid baggrund

Razer Kraken V3 HyperSense (Image credit: Razer)
Prima gaming-headset med haptisk funksjon

Specifikationer

Interface: Kabel (USB)
Funktioner: Haptisk bass, TriForce titanelementer på 50 mm

Grunde til at købe

+
Fantastisk lydkvalitet
+
Haptisk feedback 
+
Klassisk Razer-udseende

Grunde til at lade være

-
Ikke trådløse
-
HyperSense koster lidt ekstra

Uden tvivl et af de bedste gaming-headsets med haptisk funktion på markedet. Razer Kraken V3 HyperSense har ikke kun fabelagtig god lydkvalitet og krystalklar mikrofon, men du får også den klassiske Razer-stil i detaljerne, som også (heldigvis) inkluderer omhyggelig RGB-belysning.

Den haptiske del fungerer godt, men er ikke den bedste på markedet, så i praksis skal man afveje fordele og ulemper ved at have et sæt Razer Kraken V3 med HyperSense funktion til omkring 300 kroner mere end basismodellen. Er det ønskeligt med lidt ekstra rumlen i ørerne, når det er værst? Vi synes, det er pengene værd.

Læs hele anmeldelsen: Razer Kraken V3 HyperSense(på engelsk)


Corsiar HS65 Surround gaming-headset på en hvid baggrund

Corsiar HS65 Surround gaming-headset (Image credit: Corsair)
Det bedste 7.1 surround sound gaming-headset, der findes

Specifikationer

Interface: 3,5 mm
Funktioner: 7.1 surround sound, adjustable boom mic, onboard controls, Custom 50mm Neodymium drivers

Grunde til at købe

+
Utrolig 7.1 Surround Sound
+
Fantastisk mikrofon
+
Utrolig behagelig pasform

Grunde til at lade være

-
Surroundlyd kun via USB
-
SoundID-ydelsen er ikke fantastisk
-
Ingen trådløs eller Bluetooth

Corsair HS65 Surround gaming-headsettet byder på en enestående 7.1 surround sound oplevelse og en fantastisk headset mikrofon, der er velegnet til flere anvendelser. Der er nyttige yderligere funktioner, såsom EQ-forudindstillinger, og selvom SoundID-teknologien fra Sonarworks, der er beregnet til at justere EQ-niveauer til dine personlige præferencer, ikke fungerer så godt som tilsigtet, skulle du ikke rigtig have brug for den for at få en fantastisk 7.1 Surround Sound ydeevne fra dette headset.

Endnu bedre, dette headset er en del billigere end konkurrenterne, hvilket gør det til et af de bedste pc-gaming-headset, du kan finde.

Læs hele anmeldelsen: Corsair HS65 Surround (på engelsk)


Et sort Logitech G Pro X Wireless imod en hvid baggrund

Logitech G Pro X Wireless  (Image credit: Logitech)
Trådløs frihed

Specifikationer

Interface: Trådløs
Funktioner: Op til 20 timers batteritid, aftagelig mikrofon, 1,8 m USB-A til USB-C opladerkabel

Grunde til at købe

+
Glimrende lyd
+
God kvalitet
+
Behagelige

Grunde til at lade være

-
Forholdsvis dyre
-
Svag mikrofon

Trådløse headsets er ikke længere plaget af lang forsinkelse. Logitech G Pro X Wireless er et af de bedste. Du får et par solide hovedtelefoner uden forsinkelse og rigtig god lyd. 

Batterilevetiden er op til 20 timer, og den trådløse rækkevidde er op til 13 meter. Mikrofonen kunne være bedre. Men hvis du har pengene til det og alligevel ikke bruger mikrofonen, er det et sikkert valg. 


SteelSeries Arctis Pro imod en hvid baggrund

SteelSeries Arctis ProSteelSeries Arctis ProSteelSeries Arctis ProSteelSeries Arctis Pro (Image credit: SteelSeries/Komplett)
PC-gamings største hemmelighed

Specifikationer

Interface: Kabel (USB)
Funktioner: 40mm drivers, Udtrækkelig boom mikrofon, DTS hobedtelefoner:X v2.0, RGB lys, DAC inkluderet

Grunde til at købe

+
DAC inkluderet
+
Fantastisk lyd

Grunde til at lade være

-
Surround sound ikke overbevisende

SteelSeries er kendt for deres fortrinlige lyd, men SteelSeries Arctis Pro løfter kvaliteten til et helt nyt niveau. Dette headset leverer ikke bare en fantastisk lyd til dine favoritspil. Takket være den inkluderede DAC (digital to audio converter) kan du også bruge dem til musik. Som et af markedets bedste sæt hovedtelefoner er prisen i den dyre ende, men det er nemt at se - og høre - hvorfor det er et af de mest populære sæt hovedtelefoner på markedet.


Astro A50 Steel set mod en hvid baggrund

Astro A50 Wireless (Image credit: Astro)

9. Astro A50 Wireless (2019)

Hovedtelefonernes svar på en Cadillac

Specifikationer

Interface: Trådløs
Funktioner: Dolby Audio; Works med PS4, Xbox One, Xbox 360, PS3, PC, og mobile; Astro Audio; 5.8GHz trådløs tech med MixAmp; USB opladning med basestation

Grunde til at købe

+
Dolby Audioer fremragende
+
Meget komfortable

Grunde til at lade være

-
Ingen æstetik

I årevis har Astro A50 været blandt de bedste og kendt for fantastisk komfort og lydkvalitet. Og denne 2019-udgave er forbedret på næsten alle punkter. Ikke bare er lyden stadigvæk fantastisk, men de ser også bedre ud med det knaldsorte design i stedet for tidligere modellers farvevalg. Docking-stationen er og blevet mindre og stikker ikke så meget i øjnene mere, men husk på, at det stadigvæk er et dyrt sæt.


SteelSeries Arctis 9 Wireless set mod en hvid baggrund

SteelSeries Arctis 9 Wireless  (Image credit: SteelSeries)
Glimrende lyd til både din PC og PS5

Specifikationer

Interface: 2,4 GHz trådløs og bluetooth
Funktioner: Discord-godkendt mikrofon, 20+ timers batteritid, On-ear ChatMix kontrol, DTS Headphone:X v2.0

Grunde til at købe

+
Fremragende lyd
+
Lagger ikke

Grunde til at lade være

-
Dyre

Arctis-serien fra SteelSeries skuffer aldrig hvad lyd angår. Kvaliteten er god til både spil og musik og uanset hvordan du er forbundet, er der ingen lag. Så tager vi også gerne den gode mikrofon og den lange batteritid med. 

Og da dette headset er trådløst, eliminerer det de irriterende kabler uden at ofre ydeevnen. Uanset om du har forbindelse via Bluetooth eller via den 2,4 GHz trådløse forbindelse, er der ingen forsinkelse, hvilket gør dette fremragende til spil. 20+ timers batterilevetid og en Discord-certificeret mikrofon bare prikken over i'et.


Corsair HS50 set mod en hvid baggrund

Corsair HS50 Stereo Gaming Headset (Image credit: Corsair)
Budget-kongen

Specifikationer

Interface: Kabel (analog)
Funktioner: 50 mm. drivere, Easy on-ear volume og mute knaper, Multi-platform kompabilitet

Grunde til at købe

+
Stærk stereolyd
+
Glimrende værdi for pengene

Grunde til at lade være

-
Mikrofonen bliver let væk

Når man køber nyt gamingudstyr, får man normalt, hvad man betaler for. Du går ikke ind i Føtex og køber et par hovedtelefoner til 99 kroner og regner med at blive blæst omkuld. Men her kan du godt tro om igen. Med Corsair HS50 får du de bedste, billigste hovedtelefoner på markedet. Både lyd og mikrofon er bedre end hos mange konkurrenter til langt højere priser. Alt oser af kvalitet. Hvis du ikke har noget imod at undvære for eksempel 7.1 surround sound og Bluetooth, så er det disse Corsair HS50, du bør prøve.


Turtle Beach Elite Atlas Aero set mod en hvid baggrund

Turtle Beach Elite Atlas Aero (Image credit: Turtle Beach)

12. Turtle Beach Elite Atlas Aero

Hvor "elite" er Elite Atlas Aero?

Specifikationer

Interface: Trådløse
Funktioner: Metalramme; kraftfuld software Waves NX 3D Audio; ProSpecs Glasses Relief System

Grunde til at købe

+
ProSpecs Glasses Relief system
+
Mange funktioner

Grunde til at lade være

-
Tvivlsomt design

Der er et par ting, der holder Turtle Beach Elite Atlas Aero tilbage, nemlig den tætte pasform og knapt så tiltalende udformning. Men når det virkelig gælder, så leverer dette headset ikke mindst den imponerende lydkvalitet. Derudover finder du ProSpecs Glasses Relief system, som gør enheden mere behagelig for brillebrugere, og du finder også en lang række funktioner og en utrolig kraftfuld software, Dette er et af de bedste gaming headsets vi har brugt. De er bestemt den lidt højere pris værd.


Hvad er de bedste gaming headset-mærker?

Der er så mange muligheder på markedet, at det kan være svært at finde ud af, hvilke virksomheder der virkelig leverer, når det kommer til kvalitet. Næsten alle computerudstyrsproducenter ser ud til at lave gaming-headset. Men de er ikke alle lige gode.

Mens SteelSeries har nogle af de dyrere muligheder, tilbyder virksomheden konsekvent førsteklasses lydkvalitet. Selv i mere sparsomme modeller lider lyden aldrig. Ligeledes når Logitech måske ikke altid de samme højder i lydkvalitet som SteelSeries, men de udsender altid et godt lydende, behageligt produkt til en rimelig pris.

De største hits inden for gaming-lyd er dog Razer og Corsair. De tilbyder ikke kun par til stort set ethvert budget, men de kommer med alle mulige funktioner som THX eller Dolby Atmos, haptisk feedback og fantastisk batterilevetid til de trådløse muligheder.

Men begræns dig ikke til netop disse mærker. Som bevist af vores valg her, er Astro, Turtle Beach og den typisk ikke-gaming fokuserede Beyerdynamic alle nogle fremragende headset.

Hvordan vælger man det bedste gaming headset?

Uanset om du for nyligt har investeret i en gaming-bærbar computer, eller du arbejder med den bedste budget-gaming-pc, du kunne sætte sammen, vil din pc-spiloplevelse ikke blive fuldt ud realiseret, før du har investeret i kvalitetslyd. Det er her, pc-gaming-headset kommer ind i billedet.

PC-spil handler trods alt kun om det visuelle. Faktisk kræver mange af dem, at du har nøjagtig lydbillede og et fremragende lydbillede for at komme til tops på ranglisten. Heldigvis er top-notch gaming headsets fra budget til premium allerede udstyret med dem.

Men i disse dage kan du også være mere kræsen om ting som lydkvalitet og mikrofonydelse. Takket være de forbedringer, producenterne har lavet til deres produkter, er pc-gaming-headset – eller i det mindste de bedste af dem – nu lige så gode til at lytte til musik og se film, som de er til spil. Og det er uden at koste en hel del mere end dem med ringe lydkvalitet.

Tag et kig på, hvor behageligt de også sidder på dit hoved. Mange headsets i disse dage er stolte af at have blødt, svedtransporterende skumbetræk; Det er dog ikke alle, der faktisk tilbyder det niveau af komfort. Og hvis du planlægger at spille i timevis, skal du vælge et headset, der ikke vil skade dit hoved, når du har det på i lange perioder.

Endelig er der ting som type af grænseflade (trådløs eller kablet), tilslutningsmuligheder og rækkevidde og RGB-belysning, som du også skal overveje.

Sådan tester vi gaming headsets

Test af gaming-headset er blandt vores foretrukne ting her på TechRadar. De er måske ikke så spændende som de nyeste grafikkort eller de nyeste gaming-pc'er, men de kan være lige så sjove at prøve og vurdere.

Under sådan en test tager vi først et kig på designaspekterne og tjekker, om gaming-headsettet er så robust og så behageligt, som det burde være. Vi tjekker også, hvor lydhør og tilgængelig kontrollerne er. Hvis det er trådløst, tester vi også forbindelsen, rækkevidden og batterilevetiden for at sikre, at det leverer som lovet eller bedre. Hvis det er kablet, tester vi kablets længde, holdbarhed og fleksibilitet.

Til sidst tester vi lydkvaliteten - hvor afbalanceret den er, og hvor nærværende alle frekvenser er, samt lydbilledet for at se, hvor fordybende og præcise de er. Vi tester disse på spil samt musik og film.

Derefter tager vi alt, hvad vi har lært om gaming-headsettet, og sammenligner det med dets pris - hvorvidt dets ydeevne og funktioner er prisen værd, og om det giver den bedste værdi for kunderne eller ej.

Freelance

Kristian arbejder som freelanceskribent for TechRadar Danmark og interesserer sig for nyheder om tech og forbrugerelektronik. Kristian dækker alt fra det seneste inden for computer- og smartphone-udvikling til kommende spil, produktanmeldelser, branchenyheder og dybest set alt, hvad du håber at finde på TechRadar.

Med bidrag fra