OnePlus 8T-design afsløret i officiel video
I Aquamarine grøn
OnePlus er tæt på at fuldføre ambitionen om åbenbart slet ikke at have noget tilbage at afsløre i forbindelse med lanceringen af OnePlus 8T. Producenten har nemlig valgt at vise mobilens design i en video.
Videoen og tilhørende forumindlæg viser OnePlus 8T i en Aquamarine grøn nuance, som er virksomhedens nye farve. Man kan se, at glasset på bagsiden har et skinnende look og let buede kanter.
Der er en stor kamerablok i øverste venstre hjørne og skrift, der afslører en 48 megapixel sensor og optisk billedstabilisering . Højre hjørne kan også ses. Her finder vi sandsynligvis strømknappen og en slider, der sætter mobilen på lydløs.
- OnePlus 8T Pro er udskudt
- Der kommer måske en udgave af OnePlus 8T med 12 GB RAM
- Læs vores anmeldelse af OnePlus Nord
Forumindlægget rummer flere detaljer om glasset på bagsiden. Det er angiveligt både solidt og modstandsdygtigt overfor fingeraftryk.
Så der er afsløret meget om den kommende smartphone. Firmaet har endnu ikke vist forsiden af OnePlus 8T, men det er tidligere blevet bekræftet, at den har en 6,55" skærm og 120 Hz opdateringshastighed. Og så har den et batteri på 4.500 mAh, 65 W opladning og Android 11 som styresystem fra start.
Det tyder på at være en spændende mobil. Men der er måske ikke så mange informationer tilbage for OnePlus at give ved præsentationen 14. oktober. Måske har OnePlus nogle overraskelser i ærmet - eller måske vil man bare komme før iPhone 12, der bliver præsenteret 13. oktober.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.