OnePlus 8T Pro bliver ikke til noget, bekræfter direktør

Bagsiden af turkisfarvet OnePlus 8 Pro
OnePlus 8 Pro (ovenfor) får ikke en efterfølger i år (Foto: Future)

Hvis du havde planer om at købe en OnePlus 8T Pro, skal du kigge dig om efter en anden model. Virksomheden har nemlig bekræftet, at mobilen ikke findes. 

I et indlæg på Weibo (et kinesisk socialt netværk) har Pete Lau, administrerende direktør for OnePlus bekræftet, dette ved at skrive, "der kommer ingen 8T Pro i år."

Afsløringen er ikke enormt overraskende, for der har ikke været ret mange læk af OnePlus 8T Pro, og mindst en kilde har tidligere antydet, at telefonen ikke var på vej. På den anden side har OnePlus 8T Pro været nævnt på OnePlus officielle website, hvilket er mærkeligt, hvis mobilen ikke findes.

(Image credit: Weibo / Pete Lau)

Ganske interessant tilføjede Lau, at "brugere, der er vilde med Pro-udgaverne, kan fortsætte med at bruge OnePlus 8 Pro. Det tyder på, at OnePlus 8T vil være en billigere model end OnePlus 8 Pro, og det kan forvirre forbrugerne. 

Der er rygter om, at OnePlus 8T får et Snapdragon 865 Plus chipset. Derudover er det blevet bekræftet, at den får 65 W hurtig opladning. Så måske er der ikke hold i den udlægning. 

Men hvis OnePlus ikke laver en 8T Pro, vil det give god mening at køre OnePlus 8T i stilling som en Pro-model på alle områder, bortset fra navnet. Det vil gøre det nemmere at undgå forvirring omkring, hvilken mobil der er flagskibet. Og det vil give plads til OnePlus Nord, som et billigere alternativ. 

Laus kommentar er derfor besynderlig, og den rejser lige så mange spørgsmål, som den besvarer. Men allerede den 14. oktober bør vi blive klogere på OnePlus 8T, og hvilken plads den får på markedet. Den dag løfter OnePlus nemlig sløret for den kommende smartphone.

TechRadar dækker begivenheden og holder dig opdateret omkring OnePlus 8T læk, nyheder og rygter forud for den store dag.  

Kilde: GSMArena

Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre.  I min fritid driver jeg en lille  webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist