TechRadar Konklusion
OnePlus vender med OnePlus Nord på bedste vis tilbage til mellemklassen - en overkommelig smartphone proppet med funktioner. Den har en fantastisk skærm, masser af strøm og et sæt gode kameraer, alt sammen pakket ind i en pakke, som man skulle tro var dyrere end den er.
For
- +
Overkommelig flagsskibsdræber
- +
Luksuriøst design
- +
Gode kameraer
Imod
- -
Gennemsnitlig batterilevetid
- -
Begrænset plads til påmindelser
- -
Ingen IP-certificering ift. vandtæthed
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Anmeldelse på to minutter
OnePlus vender med OnePlus Nord på bedste vis tilbage til mellemklassen, hvor de gjorde deres debut tilbage i 2014 med OnePlus One.
Denne telefon er en overkommelig smartphone proppet med funktioner. Den har en fantastisk skærm, masser af strøm og et sæt gode kameraer, alt sammen pakket ind i en pakke, som man skulle tro var dyrere end den er. Du får næsten samme oplevelse som med OnePlus 8-serien, men til en noget lavere pris.
Telefonen startede en ny serie af telefoner fra OnePlus, med Nord N10 5G, der bringer dens funktioner til et endnu lavere prisniveau, og en Nord 2 rygtes også at være på vej.
Der er sket meget på mobilmarkedet siden 2014 og til I dag. OnePlus er ikke længere den billige udfordrer, som ønsker at udfordre de førende mærker med billige telefoner. OnePlus Nord befinder sig derfor i dag i et overfyldt mellemmarked fyldt med lige så funktionsdygtige modeller, hvilket gør det sværere for telefonen at skille sig ud. Prisen på OnePlus Nord er dog iøjnefaldende, og enheden giver dig meget for pengene. OnePlus siger, at Nord har "stort set alt hvad du kan bede om", og det kan der være noget om. Der er en god skærm, med en flydende brugeroplevelse, nok strøm og masser af kameraer, alt sammen pakket ind i et luksuriøst design. Den ser godt ud, den føles godt i hånden, og den fungerer fremragende.
Med så mange kameraer - OnePlus er muligvis gået lidt amok her - får du en bred vifte af fotograferingsmuligheder fra portræt og makro til ultrabrede og natbilledtilstande plus 4K-videooptagelse ved 30 fps med både for- og bagkameraerne. Der er også op til en 10x zoom, plus slow motion videooptagelse ved 1080p og 240fps.
Der er knap så mange negative ting ved OnePlus Nord: der er ikke noget hovedtelefonstik, ingen IP-klassificering til støv- og vandmodstand og ingen trådløs opladning. Batteriets levetid er gennemsnitlig - du skal oplade hver aften - og der er ikke meget plads til meddelelsesikoner i toppen af skærmen på grund af de to selfie-kameraer .
Det interessante spørgsmål her er, hvordan passer Nord ind i det samlede line-up af OnePlus-telefoner? Hvis OnePlus Nord virkelig er "stort set alt hvad du har brug for", hvorfor skulle nogen (især de mere prisbevidste OnePlus fans) betale betydeligt mere for OnePlus 8 eller OnePlus 8 Pro? Det bliver interessant at se, hvordan Nord kommer til at påvirke det fremtidige salg af mærkets flagskibsenheder.
Som det ser ud nu, finder du næppe nogen bedre mellemklassetelefon til prisen.
Herunder kan du se vores videoanmeldelse af OnePlus Nord
OnePlus Nord lanceringsdato og pris
- OnePlus Nord pris: starter på 3.299 kroner
- OnePlus Nord lanceringsdato: Den 21 juli 2020
- OnePlus Nord release: Den 4 august 2020
Prisen på OnePlus Nord starter på 3.299 kroner for modellen med 8GB RAM og 128GB lagerplads. Modellen med 12GB og 256GB lagerplads3.899 kroner. Begge modeller fås i farverne Blue Marble og Gray Onyx.
Vægt: 184g
Mål: 158.3 x 73.3 x 8.2mm
Skærmstørrelse: 6.44 tommer
Opløsning: FHD+ (2400x1080)
Opdateringshastighed: 90Hz
Pixeltæthed: 408ppi
Chipset: Snapdragon 765G
RAM: 6GB / 8GB / 12GB
Lagerplads: 64GB / 128GB / 256GB
Kamera: 48MP + 8MP + 2MP + 5MP
Frontkamera: 32MP + 8MP
Batteri: 4,115mAh
Design
- Luksusdesign prisen taget i betragtning
- Samme størrelse som OnePlus 8, kan bruges med én hånd
- Lidt glat, men der følger et cover med i kassen
Designet på OnePlus Nord snyder, når man sert på prisen. Du får samme luksuriøse byggekvalitet og finish som på flagskibet, OnePlus 8-serien - en metalramme klemt sammen mellem Gorilla Glass for og bag. Telefonen føles lækker i hånden, og den har samme størrelse som OnePlus 8, hvilket betyder, at OnePlus Nord kan bruges med en hånd - selvom de med mindre hænder måske vil kæmpe med at nå toppen af displayet.
Hvis du ser nøje efter, er der en slank, hævet plastramme, der løber rundt om skærmen, mellem glasset og metalrammen. Selvom den er svær at se, kan du mærke den, hvis du kører fingeren over kanten af telefonen. Dette bryder lidt med det ellers fuldendte design og minder os om, at her er tale om en billigere model.
OnePlus Nord måler 158,3 x 73,3 x 8,2 mm og vejer 184 g, hvilket betyder, at den er kortere end OnePlus 8, men også lidt bredere, tykkere og tungere.
Dens glatte glasfinish betyder, at den er knap så naturlig at holde omkring – den er lidt glat. Den gode nyhed er, at der følger et plastetui med i kassen. Det giver et bedre greb og beskytter mod slag og stænk.
Tænd / sluk-tasten i højre side passer fint under tommelfinger og er placeret lige under OnePlus 'nu- så kendte alarmknap, som giver dig mulighed for hurtigt at skifte mellem tavs, vibrerende og højt tilstande. Volume-knappen sidder på den modsatte side, mens du på i bunden finder en USB-C-port flankeret af en højttaler og den dobbelte SIM-kortport; der er dog ingen hovedtelefonstik på OnePlus Nord. Denne nedadrettede højttaler er den eneste højttaler i Nord. Man kommer let til at dække for den i landskabstilstand, når du spiller eller ser film
Telefonen fås i to farver, og selvom Gray Onyx-udgaven er helt fin, er den anden mulighed sandsynligvis mere tiltalende - den kaldes Blue Marble, og kan ses på vores billeder. OnePlus siger, at Nord kan modstå vand, men der er ingen officiel IP-klassificering, hvilket ville garantere dens støv- og vandafvisende evner.
Dette er netop en af måderne hvorpå OnePlus har holdt prisen på Nord nede, og selvom de hævder, at den kan tåle 30 minutter på 30cm dybt vand, bør du nok være lidt forsigtig. Her er i hvert fald ingen garati for, at den overlever. På bagsiden finder du den store, aflange kamerabule, der huser OnePlus Nords fire bagkameraer. Bulen er hæves et par millimeter fra bagsiden, som på OnePlus 8 og 8 Pro, men i modsætning til de dyrere søskende er kamerablokken placeret mere til venstre snarere end mod midten. Det betyder, at Nord vipper, hvis du lægger den med bagsiden nedad og trykker på det ene hjørne af skærmen. Vi anbefaler derfor, at man straks tager det medfølgende cover i brug, da det afhjælper problemet.
Skærm
- Lys og farverig 6.44-tommer AMOLED-skærm
- 20:9 skærmforhold, Fuld HD+ opløsning, 90Hz opdateringshastighed
- Hulkamera begrænser pladsen til notifikationer
OnePlus Nord har en AMOLED-skærm med et 20: 9-skærmforhold på 6,44 tommer. Du får Fuld HD + (2400 x 1080) opløsning og en 90Hz opdateringsfrekvens, der sikrer flydende bevægelser. Skærmen fylder det meste af fronten og har meget slanke kanter - den tykeste er i bunden af skærmen. Det eneste der bryder, er hullet i det øverste venstre hjørne, der huser de to selfie-kameraer.
Disse kameraer er som sådan ikke i vejen, men de begrænser antallet af meddelelsesikoner, der kan vises i øverste bjælke, hvilket kan irritere nogle brugere. Nord leveres med en fabriksmonteret skærmbeskytter, der giver dig en vis ekstra beskyttelse mod ridser. Dem, der foretrækker et ensartet design, vil nok ikke bryde sig om den ekstra kant, som dette tilføjer til skærmen og rundt om kamerahullet. Den kan dog let tages af, hvis man ønsker det. Skærmen er lys og klar, men i modsætning til skærmene på 8-seriens telefoner er Nord flad og har ikke buede kanter. Uden disse kanter føles Nord lidt mere klodset i hånden end sine dyrere søskende.
Der er også HDR10 +-understøttelse, så hvis du streamer indhold fra tjenester som Netflix eller Prime Video, eller ser dit eget HDR videoindhold, ser det godt ud på Nords skærm.
Når du ser video, bruges den del af skærmen, hvor meddelelseslinjen ikke befinder sig, for at forhindre, at selfie-kameraets hul kommer i vejen.
At se film og tv-serier er en behagelig oplevelse, men farverne er ikke så rige som på nogle telefoner. De let dæmpede toner er mere naturlige, men de er ikke så overstyrede som på visse skærme.
Der er en fingeraftryksscanner indlejret i skærmen, så du let kan logge ind og identificere dig. Den fungerer rigtig godt, selvom det ikke er den hurtigste vi har prøvet. Oplåsningsprocessen kan dog speedes op ved at parre fingeraftrykslæseren med ansigtsoplåsning. Nord kan kombinere begge biometriske sikkerhedsfunktioner på samme tid, hvilket giver et hurtigere resultat.
Kamera
- 6 kameraer, 4 på bagsiden, 2 på fronten – de fleste i nogen OnePlus-telefon
- Hovedkameraet tager detaljerede lyse billeder
- Nattefotos fungerer godt, men er ikke de bedste på markedet
Den primære drifkraft i OnePlus Nord er kameraet. Der er i alt seks kameraer på telefonen, fire på bagsiden og to på fronten. Dette er det største antal i nogen OnePlus-mobil nogensinde.
Hovedkameraet på bagsiden er lånt fra en flagskibstelefonen - OnePlus 8. Det er en 48MP Sony IMX586-sensor (med EIS og OIS-billedstabilisering) sammensat med en f / 1.57-linse, der kan tage 48MP-billeder, selvom det som standard er indstillet til 12MP.
Dette skyldes, at 48MP-billederne er omkring tre gange så store som 12MP-optagelserne, hvilket betyder, at dit lager ville blive meget hurtigere fyldt, hvis hvert billede havde den højere opløsning.
Du vil opdage, at 12MP generelt er tilstrækkelig til sociale medier, imens 48MP er bedre, hvis du planlægger at udskrive billedet eller foretage detaljerede forbedringer i et billedbehandlingsprogram.
Kameraet ledsages af en trio af andre kameraer, der omfatter en 5MP dybdesensor, 2MP makrokamera og et 8MP, 119-graders ultra-vidvinkel sensor til landskabsbilleder.
Der er en masse optagelsestilstande, herunder portræt, nat, supermakro og pro plus plus Full HD, slowmotion-videooptagelse ved 240 fps og 4K-optagelse ved 30 fps.
Hovedkameraet på bagsiden fungerer godt i godt ved både indendørs og udendørs belysning. Standard 12MP-billederne har et godt detaljeringsniveau, og auto HDR hjælper med at forhindre, at billeder bliver for mørke eller overeksponerede.
Du har muligheden for en 2x zoom via et ikon på skærmen - giv dette et tryk, og du bliver bragt nærmere dit motiv med minimalt tab i billedkvalitet. Det fungerer godt udenfor, men zoomede indendørs kan det blive lidt grynet, hvis belysningen ikke er perfekt.
Aktiverer du 2x-ikonet, åbner du et zoomrullehjul, som giver dig mulighed for at gå op til en digital zoom på 10x. Da dette er rent digitalt, reduceres billedkvaliteten mærkbart, men billeder taget udendørs, i god belysning, har stadig nok detaljer til, at de ikke ser grynede ud.
Zoomkvaliteten forværres dog igen, når du tager billeder indendørs, og vi fraråder brug af 10x-indstillingen indendørs, hvis du håber at få et Instagram-værdigt billede.
2x zoom-ikonet sidder ved siden af et, der vender tilbage til hovedkameraet, og et andet, der skifter til det 8MP ultrabrede kamera, som har et 119-graders synsfelt, så du får meget mere med i dit billede.
Kvaliteten fra det ultrabrede kamera er dog ikke så god som på hovedkameraet og giver mudrede billeder, der til sammenligning mangler detaljer og farve. Ved landskaber er dette mindre synligt, men hvis du har motiver i forgrunden, vil du opdage, at dine billeder ikke er lige så skarpe.
OnePlus hævder, at dets ultrabrede kamera er bedre end det i iPhone 11, med mindre forvrængning rundt om kanternes billeder - ultrabrede optagelser kan lide af en 'fisk-øje'-effekt, idet kanterne på billedet strækkes.
Der er bestemt mindre forvrængning ved kanterne af brede skud end i sammenlignelige billeder fra mange rivaliserende enheder, men det er ikke helt fraværende, og hvis du ser nøje efter, vil du kunne se manglerne.
Den reducerede forvrængning er en af en række forbedringer af billedbehandlingen, som man ifølge OnePlus har foretaget på Nord. Et andet område med synlige forbedringer er Nightscape-tilstand.
Nattilstande er nu en funktion på en række top-end-modeller, og de bliver også mere almindelige på telefoner i mellemklassen, så det er godt at se OnePlus har det med her - og det gør en forskel i forhold til hovedkameraet og dets standard HDR.
Nightscape tager ni billeder ved forskellige lysniveauer og kombinerer dem derefter til et billede for at give et lysere, mere jævnt resultat. Du bliver nødt til at holde telefonen stille under dette, da det tager Nord mellem 1 og 8 sekunder at opfange alle niveauer. Hvis du flytter telefonen for meget i løbet af denne tid, ender du med et sløret, rodet billede.
Billederne kan være imponerende, men det afhænger meget af miljøet og lyskilder. I mørke omgivelser med lidt belysning er forskellen Nightscape dramatisk; når lysniveauet falder mindskes effektiviteten af tilstanden hurtigt. Den er ikke lige så smart som Googles Night Sight-tilstand på Pixel-telefonerne, som virkelig kan gøre mørke billeder lysere med meget lidt lys. Et andet værktøj i OnePlus Nords kameraarsenal er portrættilstand, der bruger hovedkameraet og 5MP dybdesensoren til at tilføje baggrundssløring til billeder. Nord gør et godt stykke arbejde med at skelne mellem dit objekt og dennes baggrund og anvende sløringseffekten på de rigtige områder. Motiver ser sprøde ud, selvom billederne bliver mørkere end billeder, der er taget i standard kameratilstand.
Makrotilstand giver dig mulighed for at komme helt tæt på motiver for detaljerede optagelser ved hjælp af 2MP makrokameraet; dette vises dog ikke som en separat tilstand ved siden af portræt, nattebillede, video og lignende i kameraappen - i stedet er det en indstilling, der aktiveres øverst på skærmen, når du er i standardfototilstand.
Den lavere opløsning af makrokameraet på OnePlus Nord betyder, at billeder ikke er lige så pixeltætte, og farver fremstår lidt afdæmpede; men hvis du har en stabil hånd, lidt tålmodighed og god belysning, er det muligt at tage nogle dejlige nærbilleder.
Inkluderingen af makrokameraet virker dog lidt overdreven og er næppe noget, som folk kommer til at bruge ret meget. Du kan også fange nærbilleder ved hjælp af hovedkameraet og 2x zoom, som ikke adskiller sig så meget fra dem, der er taget med denne specielle linse. Du finder også en række filtre i OnePlus Nord-kameraappen, bare tryk på ikonet med sammenhængende cirkler i øverste højre hjørne af skærmen for at få vist rullebjælken med 15 muligheder.
Tre af disse filtre er nye i Nord og blev oprettet i samarbejde med fotograf Hannes Becker. Hver har et nordisk inspireret navn; Sarek, Vaeroy og Ylläs.
Filtrerne minder om dem vi kender fra Instagram, men det er dejligt at have et bredt udvalg af muligheder i selve kameraappen, hvis du kan lide at lege med dine billeder.
Vi har naturligvis ikke glemt de sidste to kameraer i OnePlus Nord. På fronten ledsages det vigtigste 32MP, f / 2,45 kamera af et 8MP, 105-graders ultravidvinkelkamera, som er nyttigt, når man tager gruppe-selfies.
Hovedkameraet er i stand til at fange pænt detaljerede selfies, med HDR, der sikrer, at de ikke ser for lyse eller mørke ud. Skift til portrættilstand på det primære frontvendte kamera, og Nord er god til at adskille forgrund og baggrund, selvom sløringen omkring dit motiv ikke er lige så pæn, som havde du anvendt kameraet på bagsiden.
Hvis du er sammen med venner eller familie, eller bare har en smuk baggrund bag dig, som du vil forevige i et selfie, kan du skifte til ultravidvinkelkameraet.
Selvom dette gør det muligt at indfange mere omkring dig, er billederne lidt mørkere og mere afdæmpede end dem fra hovedsensoren. Der er heller ingen mulighed for portrættilstand i denne bredere visning.
Bare tryk og hold inde på billedgalleriikonet i kameraappen for at få et hjul med apps, som du med det samme kan dele billedet med
OnePlus har indbygget en hurtig delingsfunktion til kameraappen, så du nemt kan dele dine billeder på dine mest benyttede sociale apps.
Billedeksempler
Batterilevetid
- 4,115mAh-batteri med fast charge, dog ikke trådløs opladning
- Holder en dag på en opladning, men forvent ikke mere end det
- Warp Charge 30T går fra 0% til 70% på 30 minutter
OnePlus Nord leveres med et 4.115mAh batteri, som er en rimelig størrelse og giver dig en dags regelmæssig brug fra fuldt opladet. Batteriets levetid er generelt acceptabel, men den kunne være bedre.
Nord holder længere end den nye iPhone SE, omtrent den samme som iPhone XR, men ikke så længe som OnePlus 8 eller 8 Pro. Generelt brug inkluderede fire til fem timers musik streaming, tre timers let spillen, regelmæssig e-mail og brug af sociale medier, et par opkald, lidt kamera og utallige tekstsamtaler.
Hvis du ser en masse video på din telefon, kan du nyde udvidede gaming-sessioner eller spiller en masse grafiktunge titler som Fortnite og PUBG, skal OnePlus Nord lades op midt på eftermiddagen.
På lettere brugsdage, hvor vi reducerede vores spil og sociale medieforbrug, ville OnePlus Nord holde sig kørende fra 07.00 om morgenen til 23.00 om aftenen og stadig have ca. 30% strøm tilbage. Det kan dog umuligt holde i flere dage på en enkelt opladning, så hav altid opladeren i nærheden. Nord understøtter 'Warp Charge 30T-opladning, som får dig fra 0% til 70% på 30 minutter ved hjælp af det medfølgende kabel og strømadapter. Det fungerer og er nyttigt, hvis du er ved at tage af sted på en lang rejse og har brug for hurtigt at kunne fylde strøm på, inden du rejser. Du må dog undvære trådløs opladning – endnu et sted, hvor der er sparet, for at holde prisen nede.
Ydelse og software
- Snapdragon 765G plus 8GB/128GB og 12GB/256GB-versioner
- Understøtter 5G
- Softwareopdateringer garanteret i to år, tre års sikkerhedsopdateringer
Inde i Nord sidder Qualcomms Snapdragon 765G-chipset, og selvom det ikke er samme flagskibschip, som findes i 8-seriens telefoner, fungerer den godt, som den også gør i andre enheder som LG Velvet og Motorola Edge.
765G komplimenteres også af en anstændig mængde RAM på 8GB og 12GB. Dette gør telefonen hurtig imens apps indlæses med det samme. Nord håndterer desuden HDR-videoafspilning og intensiv gaming til UG i forhold til at her er tale om en mellemklassemodel.
Vi var i stand til at spille PUBG med HD Graphics og billedfrekvensen indstillet til høj (HDR- og Ultra HD-tilstande var ikke tilgængelige). Du kan også vælge at aktivere OnePlus 'Fanatic Mode, som kanaliserer mere strøm til din spiloplevelse, tænder 'forstyr ikke', så notifikationer ikke vises foran spillet og prioriterer signalet til spillet for at reducere latenstiden.
90Hz-opdateringsfrekvensvisningen på OnePlus Nord forbedrer desuden gameplay, giver mere glidende grafik og bevægelse i spil samt forbedrer den samlede oplevelse af at bruge OnePlus 'Oxygen OS 10.5-brugerfladen, som er lagt oven på Android 10.
Med en høj opdateringsfrekvens som denne bliver scrolling jævn uden hakken, når du blæser gennem Twitter- og Instagram-feeds.
Du kan sænke opdateringsfrekvensen til 60Hz, hvilket betyder, at tingene vil være mindre glatte, hvilket forlænger batteriets levetid en anelse. Hvad angår rå ydelse, matcher OnePlus Nord ikke overraskende familiemedlemmerne, hvor vores 12 GB RAM-model i gennemsnit fik en multi-core score på 1.877 på Geekbench 5. Det er betydeligt lavere end 12 GB RAM-versionerne af OnePlus 8 (3.401) og OnePlus 8 Pro (3.305), som begge har et Snapdragon 865-chipset.
Det viser, at hvis du vælger de dyrere OnePlus-modeller, får du flere kræfter, hvilket igen vil give en bedre brugeroplevelse og bedre håndtering af intensive opgaver. Vi kørte også benchmarking-appen på OnePlus 7T Pro McLaren Edition (Snapdragon 855+, GB) og OnePlus 6 (Snapdragon 845, 8GB), og begge scorede bedre end Nord på henholdsvis 2.677 og 2.232.
CPU-benchmarks giver dog ikke et fyldestgørende billede og software- og hardwareintegrationen på OnePlus Nord er meget god, hvilket betyder, at OnePlus Nord-ydelsen for mange brugere vil være mere end rigelig. Selvfølgelig har du brug for plads til at gemme alle dine apps, spil, fotos og video, og den gode nyhed her er, at Nord her har masser af plads. Ligesom i OnePlus 8 Pro får du i 8GB-modellen 128GB lagerplads, hvilket er godt til prisen. - iPhone SE er her dyrere, og du får kun 64 GB. Vores
Model har 256GB hvoraf de 236GB kan benyttes. OnePlus Nord understøtter 5G, hvilket betyder, at du kan drage fordel af næste generations netværkshastigheder, når de engang bliver tilgængelige.
Som vi allerede har nævnt, leveres Nord med Googles Android 10-operativsystem, og har fået overlagt OnePlus 'OxygenOS 10.5. Denne brugergrænseflade giver et bredere udvalg af tilpasningsmuligheder end standard Android, mens det bevarer et velkendt udseende. OnePlus siger, at det også inkluderer over 300 separate softwareoptimeringer. Under vores test oplevede vi ingen problemer og kunne let fylde OnePlus Nord med apps, fotos og videoer, brugte mange timer på at spille spil og så utallige episoder af All or Nothing, Good Girls og The Brotherhood.
OnePlus lover, at Nord får mindst to års (fra lanceringsdatoen) softwareopdateringer - hvilket betyder, at den vil få Android 11-opdateringen senere på året, og Android 12 i 2021 - plus tre års sikkerhedsopdateringer .
Skal du købe OnePlus Nord?
Køb den, hvis...
Du vil have et overkommeligt flagskib
OnePlus lande på smartphone-markedet i 2014 og hævdede, at de havde en 'flagskibsdræber' i OnePlus One, men priserne på deres telefoner er steget gennem årene, og er nu ikke samme billigere alternativ længere. Det ændrer OnePlus Nord på, og står som et godt tilbud, til dig der vil have nye funktioner til en lavere pris.
Du vil have en billig 5G-telefon
OnePlus Nord er en af de billigste 5G-telefoner lige nu. Selvom 5G ikke er tilgængelig i Danmark endnu, kan du være sikker på, at Nord vil være klar til det, når det kommer. Derudover får du to års garanterede Android-opdateringer og tre års sikkerhedsopdateringer, som alt sammen tilføjer lidt dejlig fremtidssikring.
Du vil have en god kameramobil
Seks kameraer er måske lidt i overkanten, men det betyder dog, at OnePlus Nord tilbyder en bred vifte af fotomuligheder, fra ultravidvinkelkameraet foran og bagpå, et dedikeret makrokamera og en ny nattilstand til slow motion-optagelse og 4K, 30 fps videooptagelse på de bageste kameraer og selfie-kameraer.
Køb den ikke, hvis…
Du vil have en vandtæt telefon
I modsætning til 8 og 8 Pro har OnePlus Nord ikke en IP-klassificering, hvilket betyder, at der ikke er nogen garantier for dens støv- eller vandbestandighed. OnePlus siger, at enheden uden problemer holder til 30 cm vand i 30 minutter, men de vil ikke give dig en garanti.
Du får mange notifikationer
OnePlus Nord har to frontvendte kameraer, hvilket er fedt, men de fylder meget foran på telefonen. De er monteret i et hul, hvilket tager plads fra skærmen og betyder samtidig mindre plads til notifikationsikoner. Det kan være et problem, hvis du er typen, der får mange af denne slags påmindelser.
Du vil have et stort batteri
Batterilevetiden i OnePlus Nord er ikke dårlig, men det er heller ikke det bedste, vi har set. Du kan få en dags forbrug ved moderat brug, men forvent ikke mere end det. Dette er en telefon, som skal lades op hver nat – og den kan ikke oplades trådløst.
Anmeldt juli 2020
How to watch CMA Awards 2024 online – replay stream of the 58th Annual Country Music Association Awards from anywhere tonight as Jelly Roll performs live
How to watch Night Court season 3 online: live stream the hit sitcom starring Melissa Rauch free from anywhere now
How to watch Based on a True Story season 2 online from anywhere for FREE – stream new episodes of dark comedy