Microsoft Azure er presset

azure
(Foto: Microsoft Azure)

Visse kunder oplever, at det ikke er muligt at købe bestemte tjenester hos Microsoft Azure grundet en hidtil uset efterspørgsel, skriver Version2 på baggrund af en række medier.

Det drejer sig blandt andet om tjenesten Cosmos DB i Azure-datacenterregioner i Storbritannien grundet stigningen i efterspørgslen, men kapacitetsproblemerne mærkes flere steder i USA, Asien og Europa.

"Med denne stigning, kombineret med overordnede tendenser, der påvirker hele branchen, har vi taget skridt til at adressere kundernes øgede kapacitetsforbrug og samtidig fremskynde serverudrulningen i vores datacentre. Vores prioritet er fortsat at sikre kontinuitet i kundernes forretning," oplyser Microsoft ifølge Computerworld til mediet The Register.

Samtidig orienterer selskabet, at der efter behov kan være risiko for kapacitetsbegrænsninger, og i så fald vil tech-giganten først begrænse prøveadgang og interne arbejdsbelastninger for at kunne fokusere på nuværende kunder.

Ifølge The Telegraph skyldes Microsofts problemer med at håndtere cloud-kundernes vækst og efterspørgsel blandt andet, at selskabet har haft stort fokus på krigen i Ukraine, hvor tech-giganten bidrager med en række ydelser.

Dette fokus, gør det altså sværere at have fokus på kundernes udvikling, da Microsofts datacentre i Storbritannien kæmper med at hoste it-systemer for den ukrainske regering. Det skriver Computerworld.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.