Flere vestlige tech-firmaer trækker sig ud af Rusland
En række store tech-virksomheder melder endeligt exit fra Rusland inden udgangen af året
Senest var det computerproducenten Dell, der meddelte at de sidste forretningen var afviklet og den sidste butik i den krigsførende nation Rusland var lukket.
Siden har flere vestlige teknologivirksomheder fulgt trop med lignende budskaber.
Eksempelvis har svenske Ericsson og finske Nokia annonceret planer om en fuldstændig exit fra Rusland. Disse plan blev offentliggjort mandag i denne uge.
Det skriver Reuters ifølge Computerworld.
- Bedste Bluetooth-headset: topvalg til håndfri konferenceopkald og hjemmearbejde
- Skal du game? Så tjek disse headsets
- Bedste webcams: Top udvalg til hjemmearbejde
Ericsson meldte ud, at man gradvist vil trække sig ud af Rusland i løbet af de kommende måneder, mens Nokia meddeler, at det også planlægger at forlade sin russiske forretning inden årets udgang.
Den schweiziske virksomhed Logitech International har ligeledes annonceret sin afgang fra landet. Logitech er ved at afvikle sine resterende aktiviteter i Rusland, efter at have suspenderet hoveddelen af den russiske forretning i marts. Det skriver Computerworld.
Hvorfor disse tilbagetrækningsplaner først bliver endelig nu, forklarer en analytiker og stifter af analyseselskabet PP Foresight Paolo Pescatore til Reuters:
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
"Vi ser nu frugterne af exitplaner, der har været måneder undervejs," forklarer Pescatore, der tilføjer at en sådan tilbagetrækning kræver grundige planer.
"De følger alle trop nu."
Ericsson satte sine ansatte på betalt orlov tidligere i år. Selskabet har omkring 400 ansatte i Rusland og meddeler, at det ville yde økonomisk støtte til de berørte.
Nokia, som havde omkring 2.000 ansatte i Rusland, siger, at dets resterende aktivitet i landet er relateret til den begrænsede vedligeholdelse af kritiske netværk for at overholde kontraktlige og humanitære forpligtelser.
Efterhånden som Ericsson og Nokia forlader Rusland, vil landets mobiloperatører MTS og Tele2 blive mere afhængige af kinesiske virksomheder som Huawei og ZTE konkluderer Reuters.
MTS og Tele2 afviste ifølge Computerworld at kommentere sagen.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.