E-passet ser ud til at følge planen
Læs om det nye e-pas her
I starten af året blev det meldt ud, at produktionen af danskernes pas skal ændres per. 1. oktober 2022. Det skal de for at styrke sikkerhedsniveauet.
Rigspolitiet valgte efter en større udbudsrunde, at denne opgave skal løses af den danske sikkerhedsvirksomhed Idpeople og tyske Veridos. Det skrev Finans.dk tilbage i februar.
Det nye pas ser ud til at følge planen. Det skriver Veridos ifølge meremobil.dk i en pressemeddelelse.
Aftalen gælder fra 1. oktober og syv år frem, hvor kontrakten udløber. Det er uvist om den til den tid genforhandles eller noget nyt skal ske.
Det betyder, at borgere fra Danmark, Grønland og Færøerne, som ansøger om pas fra 1. oktober 2022, vil modtage det nye e-pas.
Når det nye e-pas ser dagens lys, vil det indeholde fire billeder af indehaveren, inklusiv et standardportræt. Derudover vil det også indeholde et foto i et lidt gennemsigtigt vindue og et farvefoto, som er placeret overfor datasiden. Det fjerde billede er knyttet op til Veridos sikkerhed.
Der vil også være lidt ”genkendeligt” (sammenlignet med det nuværende pas), da der fortsat vil være et motiv, som viser Jellings runesten. Denne har nemlig en stærk tilknytning til grundlæggelsen af den danske nationalstat.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Visumsiderne har et layout, der viser konturerne af danske øer i baggrunden – disse lyser op under UV-lys.
”Ansøgere vil forholdsvis hurtigt kunne modtage deres nye pas, da udstedelsesprocessen kun tager tre til ti arbejsdage afhængig af efterspørgslen,” fortæller Jesper Mikkelsen, ejer og adm. Direktør i Idpeople ifølge meremobil.dk
Har du i forvejen et gyldigt pas, så betyder det ikke, at du skal have dette erstattet, når e-passet er klar. Udskiftningen vil ske løbende i takt med de gamle pas udløber
Der udstedes i alt otte pastyper i Danmark. Disse er: et dansk, grønlandsk og færøsk pas, et diplomatpas, et tjenestepas, et fremmedpas, et flygtningepas og et midlertidigt pas.
Denne sommer er der en del efterspørgsel på nye pas, da mange ikke har fornyet under corona-pandemien. Så der kan gå længe før, at mange er opdateret, da et pas til voksne er gyldigt i 10 år. Det skriver meremobil.dk
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.