AMD har annonceret en ny serie Zen 3-processorer baseret på Ryzen 5000-serien, som er lavet specielt til forretningsbrug.
R7 5850U, R5 5650U og R3 5450U processorer har et ekstra lag af sikkerheds- og stabilitetsfunktionalitet, hvilket skulle gøre disse mere tillokkende for erhvervskunder. Bortset fra den funktionalitet, der er rettet mod virksomheder, har de nye processorer ikke nogen særlige ydelsesfordele i forhold til de almindelige Cezanne-baserede processorer (som ikke går under PRO-navnet.)
I et interview med TechRadar Pro bekræftede en talsmand for AMD, at "ydelsen af R7 PRO 5850U og R7 5800U er sammenlignelig, og enhver forskel i ydelsen skyldes naturlige variationer i produkterne".
Forretningsfunktionalitet
Alle PRO-processorer har det samme antal kerner (op til otte kerner og seksten tråde) som ikke-pro kunde varianter. Processorerne har også samme basis- og forøgelses-frekvens.
Fordelene ved PRO-processorer kan næppe siges at have nogen relevans for ikke-forretningsbrugere, og AMD fremhæver sikkerhedsfunktionaliteten som værende central. PRO-processorer leveres med AMDs såkaldte Shadow Stack-teknologi, der giver beskyttelse mod hardwareniveau malware.
AMD garanterer også en to-årig processor-tilgængelighed til PRO-processorer, og du får også AMD Memory Guard (hukommelseskrypteringsteknologi), som er sat som standard på alle certificeret sikrede kernecomputere (en certificering til Windows-pc'er.)
"De nye AMD Ryzen PRO 5000-serie processorer øger kapaciteten på ultra-tynde bærbare computere betydeligt, og leverer 'best in class' brugeroplevelser sammen med førende ydeevne, enestående batterilevetid og robuste sikkerhedsfunktioner i alle arbejdssituationer", udtaler Saeid Moshkelani, Senior Vice President og CEO for Client Business Unit AMD.
AMD nævner også, at de nye processorer vil kunne findes i bærbare computere beregnet til business, og produceret af blandt andet HP og Lenovo fra andet kvartal 2021.