OnePlus Open: Nyheder, lækager, udgivelsesdato og alt, hvad vi ved lige nu

En rendering af OnePlus Fold/Open. Kilde: OnLeaks x Smartprix.
OnePlus kommer snart med sin første foldbare mobil i form af OnePlus Open. (Foto: OnLeaks x Smartprix)

Markedet for foldbare mobiler er endelig begyndt at tage fart på alvor, da vi allerede har set en række modeller fra gamle producenter blive præsenteret i 2023, samtidig med at vi forventer helt nye modeller fra flere producenter. En af nyhederne, vi forventer at se, er den første foldbare mobil fra OnePlus, der muligvis vil blive kaldt OnePlus Open.

OnePlus har netop offentliggjort, at de lancerer deres foldbare OnePlus Open den 19. oktober, og meget tyder på at eventet kan følges her på dette link: OnePlus Open Launch

Den forventes prismæssigt at følge med andre foldbare enheder - hvilket betyder, at den sandsynligvis vil være ret dyr. Den siges også at komme med imponerende hardware, herunder en Snapdragon 8 Gen 2-chip, tre virkelig gode kameraer på bagsiden og en ny version af virksomhedens eget OxygenOS, specielt designet til foldbare enheder.

Fakta

  • Vad er det? Den foldbare mobil fra OnePlus
  • Hvornår lanceres den? Sandsynligvis i september-oktober 2023
  • Hvad kommer den til at koste? Den kommer nok til at ligge noget højere end vi er vandt til for OnePlus mobiler. Vi gætter på 10.000 kr. eller derover.

OnePlus Open: Pris og tilgængelighed

OnePlus' foldbare mobiltelefon, også kaldet OnePlus Open (som det mest sandsynligt vil blive kaldt), er blevet officielt annonceret af OnePlus med lancering i år. Da Motorola, Samsung og Google (Googles er ikke officielt tilgængelig i den danske Google Store) allerede har frigivet nye modeller, der alle konkurrerer om at blive den bedste foldbare mobil i 2023, er det forståeligt, at OnePlus også ønsker at træde ind på markedet. Ifølge rygter forventes telefonen at komme i september eller oktober 2023. Der er ingen rapporter om prissætning endnu, men vi forventer, at den vil ligge i omtrent samme prisklasse som andre foldbare mobiler. Samsungs seneste Galaxy Z Fold 5 koster fra 14.799 kr., så vi forventer også en høj pris fra OnePlus, selv om de traditionelt leverer forrygende hardware til lidt lavere priser end f.eks. Samsung. Vi gætter dog på en lignende høj pris. Vi ville gætte på en pris på mindst 10.000 kroner.

Selvom OnePlus endnu ikke har meddelt tilgængeligheden af OnePlus Open, er det sandsynligt, at virksomheden vil sigte efter de samme markeder som OnePlus 11 blev lanceret i. Der er dog ingen garanti for, at alle markeder, hvor OnePlus 11 blev lanceret, også vil få den foldbare mobil.

En rendering af OnePlus Open i havlt åbent. Kilde: OnLeaks x Smartprix.

Sådan kan OnePlus Open komme til at se ut. (Image credit: OnLeaks ✕ Smartprix)

OnePlus Open: Design og Skærm

OnePlus Open forventes at have et design, der ligner nogle af de andre producenter som f.eks. Samsung Galaxy Z Fold 5. Udkastet fra den pålidelige OnLeaks, baseret på en prototype i teststadiet, viser en foldbar mobil med en velkendt bogform, men med OnePlus' eget præg. Det ser ud til, at virksomheden sigter efter en mellemting mellem den høje, slanke billedforhold på Z Fold 5 og den bredere Oppo Find N2. OnePlus Open vil uden tvivl lade sig inspirere af Oppos foldbare enheder, da begge virksomheder har samme ejer.

Andre detaljer fra illustrationerne inkluderer en bagside i kunstlæder, et rundt kameramodul i stil med OnePlus 11 og OnePlus Pad samt en fingeraftrykslæser i låseknappen.

Hvad angår skærme, forventes OnePlus Open's indre skærm at være en 7,7-tommers AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz, mens den ydre skærm siges at være en 6,3-tommers AMOLED-skærm, også med en opdateringshastighed på 120 Hz. Begge disse skærme lyder imponerende på papiret. Et nyere rygte giver lidt flere detaljer: En inderskærm på 7,82 tommer og 2440 x 2268 pixel samt en yderskærm på 6,31 tommer og 1116 x 2484 pixel. Dette ville gøre skærmene skarpere end noget, vi hidtil har set på en foldbar mobil, inklusive Z Fold 5. Vi har også hørt, at "Voyage Black" og "Emerald Eclipse" vil være de to farver, som den foldbare mobil vil være tilgængelig i.

OnePlus Fold render – for- og bagside åben. Kilde: OnLeaks ✕ Smartprix

OnePlus Open kan få et rundt kameramodul på bagsiden. (Image credit: OnLeaks ✕ Smartprix)

OnePlus Open: Kamera og Batteri

OnePlus Open forventes at få et kraftfuldt kamera-setup bestående af et 48 MP vidvinkelkamera, et 48 MP ultravidvinkelkamera og et 64 MP telefotokamera. Der vil være en 32 MP selfiekamera på yderskærmen og en 20 MP selfiekamera på inderskærmen. Kameraydeevne er sjældent en prioritet for foldbare mobiler, hvor fokus ofte ligger mere på formfaktoren. Ikke desto mindre er der mange modeller derude med kamerakvalitet over gennemsnittet, og de forbedres konstant, hvilket mindsker kløften til konventionelle flagskibsmobiler. Vi har høje forventninger til OnePlus Open og dets kamerakvalitet, med tanke på samarbejdet mellem OnePlus og billedeksperterne Hasselblad. Der er stor sandsynlighed for, at vi vil få en lignende kvalitet og fotofunktioner, som vi så med OnePlus 11.

Når det kommer til batteriet, forventes OnePlus Open ifølge rygter at have et batteri på 4.800 mAh og understøtte 67W hurtig opladning. Selvom det ikke når de 100W-hastigheder (og hurtigere), som nogle andre mobiler kan opnå, ville det gøre OnePlus Open til en af de hurtigst opladende foldbare mobiler på markedet lige nu, hvis rapporten er korrekt.

OnePlus Fold render – for- og bagside åben. Kilde: OnLeaks ✕ Smartprix

OnePlus Open kan få noget af den hurtigste opladning blandt foldbare mobiler (Image credit: OnLeaks ✕ Smartprix)

OnePlus Open: Specifikationer og Funktioner

OnePlus Open forventes at komme med en specialversion af Android og virksomhedens eget OxygenOS, der er tilpasset formfaktoren. Denne softwareversion siges at blive kaldt "OxygenOS Fold" af X-lækagen SnoopyTech. Tidligere var "OnePlus Fold" et af de rygtede navne til den foldbare mobil fra OnePlus, men nu er "OnePlus Open" næsten bekræftet. 

OnePlus Open forventes ifølge rygter at være drevet af Qualcomms Snapdragon 8 Gen 2-chipset med op til 16 GB RAM. Den siges også at have op til 512 GB lagerplads - hvilket er i den høje ende for en mobil, der forventes at fungere som både en tablet og potentiel erstatning for din bærbare computer.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra