Apple AirPods Pro 2 vs. AirPods 3: Hvilken model er bedst?

Der er efterhånden ved at være et pænt udvalg af Apple AirPods at vælge imellem. Prisen for AirPods Max er stadig tårnhøj, og derfor er der mange, som overvejer AirPods 3 eller AirPods Pro 2. Men hvilken af de to modeller er bedst? 

Der var en betydelig forskel mellem de originale Apple AirPods (2019) og AirPods Pro, og det samme kan siges om AirPods Pro 2. Den nye Pro-version tilbyder støjreduktion, tilpassede ørepropper (inklusive en ny ekstralille mulighed for mindre ører), Tilpasset transparent lyd, der behandler lyd fra omgivelserne, Spatial Audio-understøttelse med en ny brugerdefineret funktion og en kapacitiv berøringskontrol til at justere lydstyrken med ét hurtigt swipe. 

Selvom ingen af de ovenstående funktioner findes på de originale AirPods, valgte Apple at tilføje mange af dem på AirPods 3. Dog er de knapt så avancerede, som dem du får med de nye AirPods Pro 2. 

Nedenfor giver vi dig en overblik over de funktioner, som de to trådløse øretelefoner har at byde på, og sammenligner dem med hinanden for at give dig en bedre fornemmelse af, hvad du kan forvente. Hvis du vil have en mere dybdegående gennemgang af Apples to bedste trådløse hovedtelefoner, kan du læse meget mere i vores seperate anmeldelser af Apple AirPods Pro 2 og Apple AirPods 3.

Apple AirPods Pro 2 vs AirPods 3:

Støjreduktion

AirPods Pro 2 har ligesom AirPods Pro (2019) aktiv støjreduktion (ANC). Den funktion har AirPods 3 ikke. Du oplever mindre støj bare ved at have ørepropperne i, men ANC filtrerer effektivt irritationsmomenter som fx støj fra motorer i tog, bus eller fly, støj i nærheden og musik, der afspillet over et fitnesscenters lydsystem. 

I AirPods Pro 2 er ANC blevet opgraderet med en ny H2-chip i, der leverer avanceret computerlyd. Det var ret imponerende under vores test. I vores anmeldelse af AirPods Pro 2 skrev vi: " Verden bliver stille, og du kommer med det samme ind i et blødt, behageligt studie, hvor det kun er dig og din musik. Effekten er stærk og gør, at øretelefonerne er hver en krone værd”.

Vi bemærkede også, at langt de fleste lyde udelukkes som bl.a. vind, toglyde og den irriterende lavfrekvente brummen fra ventilatorer og klimaanlæg. Ifølge Apple giver H2-chippen dobbelt så god støjreduktion som AirPods Pro (2019). 

En anden fordel er funktionen Tilpasset transparent lyd, der er effektiv nok til, at du kan føre en samtale med en ven og kort eliminere lyden af tungt maskineri, som du passerer, når du går på gaden.

Design og komfort

AirPods Pro 2 ørepropper og etui på en sort baggrund

Silikoneørepropperne til AirPods Pro 2 kommer i to forskellige størrelser, så du kan finde den bedste pasform til dine ører. (Image credit: Apple)

Både AirPods 3 og de nye AirPods Pro 2 har nogenlunde samme udseende, når du har dem i ørerne, så her skiller de sig ikke så meget ud fra hinanden. 

Forskellen mellem de to modeller, er de udskiftelige ørepropper, der kommer med AirPods Pro 2, som hjælper dig med at finde den bedste og mest passende ørepasform. Det lyder måske så vigtigt, om de slutter tæt eller ej, men du vil hurtigt opdage, hvorfor det betyder noget, hvis du tager en løbetur, og dine ørepropper konstant popper ud af ørerne. 

Til AirPods Pro 2 har Apple tilføjet ekstra små ørepropper, til dem med mindre ører. I vores anmeldelse kaldte vi dette " en tiltrængt ændring, og en som Apple skal roses for at lave", for nu er der flere, der kan bruge dem.

Batterilevetid

AirPods 3 havde faktisk en overlegen batterilevetid i forhold til de originale AirPods Pro, men nu får du den samme batterilevetid med de nye Pro 2. Du får 6 timers lyttetid og 30 timer alt i alt med det medfølgende opladningsetui. Og det er, når du bruger ANC-funktionen, der rent faktisk reducerer batterilevetiden. 

Både AirPods 3 og AirPods Pro 2 tilbyder opladning med Lightning-port eller MagSafe. 

Opladningsetuiet til AirPods Pro 2 har også en indbygget højttaler, der giver dig besked, når batteriniveauet er lavt, eller når du bruger Find-funktionen i iOS til at søge efter etuiet. Det synes vi, er en smart og lækker opgradering. På de ældre modeller var det selve ørepropperne, der afspillede en rigtig høj lyd, men det virkede stort set aldrig efter hensigten.

Pris

Apple AirPods 3 ligger ved siden af deres opladningsetui på en træoverflade

AirPods 3 koster lidt mindre. (Image credit: TechRadar)

Hvis du primært er ude efter at spare penge, er AirPods 3 helt klart det bedre valg. Prisen for AirPods 3 står til 1.699 kr., mens AirPod Pro 2 koster 2.299 kr. Selvom det ikke er en kæmpe prisforskel, som i øvrigt er alle pengene værd, hvis du har brug for ANC, er AirPods 3 en overkommelig mainstream-mulighed. Hvis du finder et godt tilbud fx i forbindelse med Black Friday, bliver det jo bare endnu bedre for den prisbevidste. 

Da AirPods Pro 2 stadig er forholdsvis nye, forventer vi ikke at prisen reduceres i et godt stykke tid, så det kan gøre det lidt sværere at vælge mellem de to modeller.

konklusion

Hvilken model er så det bedste valg for dig: AirPods 3 eller AirPods Pro 2? Ja, det afhænger helt og holdent af dine behov - og ikke mindst dit budget. 

AirPods Pro 2 giver dig aktive støjreduktion og Tilpasset transparent lyd, og det gør dem meget mere attraktive end AirPods 3, men det er ikke sikkert, at alle har brug for de funktioner. 

Begge modeller har Spatial Audio, men AirPods Pro 2 har en personaliseringsfunktion, der justerer lyden alt efter dit hoved- og øreform. Pro 2 har også et opgraderet etui med lydfeedback, og betjeningsknapperne på øretelefonerne kan bruges til at justere lydstyrken med. 

Selvom AirPods 3 ikke tilbyder nær så mange funktioner, har de nogle af de samme nøglefunktioner som Pro 2, og det er svært at se bort fra den mere overkommelige pris, især hvis du finder dem på tilbud.

Se også:


Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra
TOPICS