Tulsa King med Sylvester Stallone får premiere på SkyShowtime

Tulsa King
(Foto: SkyShowtime)

Mandag d. 28. november får den længe ventede serie "Tulsa King" med den Oscar-nominerede Sylvester Stallone i hovedrollen premiere på SkyShowtime i Danmark og resten af Norden. Serien består af 10 afsnit.

I serien om Tulsa King følger vi New York mafia-capoen Dwight "The General" Manfredi (Stallone), der lige er blevet løsladt fra fængslet efter en dom på 25 år. Han bliver af sin chef sendt til Tulsa i den amerikanske stat Oklahoma for at etablere en forretning. Her indser Dwight Manfredi, at hans mafiafamilie muligvis ikke har sendt ham dertil med de bedste intentioner. Han begynder derfor selv at opbygge et "hold" af højst overraskende personer og karakterer, så de sammen kan opbygge et nyt, kriminelt imperium - i Tulsa, der for ham lige så godt kunne være på en anden planet.

I de øvrige roller ses Andrea Savage ("I'm Sorry"), Martin Starr ("Silicon Valley"), Jay Will ("The Marvelous Mrs. Maisel"), Max Casella ("The Tender Bar"), Domenick Lombardozzi ("The Irishman"), Vincent Piazza ("Boardwalk Empire"), A.C. Peterson ("Superman & Lois"), Garrett Hedlund ("The United States vs. Billie Holiday") og Dana Delany ("Body of Proof"). 

Serien er excutive produceret af Taylor Sheridan, Terence Winter, Sylvester Stallone, David C. Glasser, Ron Burkle, Bob Yari, David Hutkin, Allen Coulter og Braden Aftergood, og produceret af MTV Entertainment Studios og 101 Studios.

Tulsa King er den seneste tilføjelse til Taylor Sheridans voksende serieunivers på SkyShowtime, der også inkluderer serier som 1883, Mayor of Kingstown og de kommende serier 1923 og Lioness.

Se traileren til 'Tulsa King' nedenfor: 

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.