Samsung klar med to nye telefoner: Galaxy A53 og Galaxy A33
Samsungs har lanceret Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G i mellemklassen
Samsung lancerer to nye mobiler, der skal give en lækker mobiloplevelse uden at koste en formue. De ser ud til at have udmærkede kameraer og specifikationer - blandt andet vandtæthed og mulighed for at udvide den interne lagerplads med et 1 TB microSD-kort, hvilket er to ret fantastiske features.
- Alle fortjener muligheden for at opleve de fordele, som mobilteknologi kan have i vores liv. Med vores seneste lancering af Galaxy A-serien er det nemmere end nogensinde at opleve Samsung Galaxys innovative mobiloplevelse til en fordelagtig pris, siger Claus Holm, landechef hos Samsung Danmark.
Kamera
Samsung skriver, at Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G giver en avanceret kameraoplevelse med mange funktioner fra Galaxy S-serien. Galaxy A53 5G's firekamerasystem har et 64MP OIS-kamera med VDIS-teknologi, der skal give skarpere billeder. Galaxy A53 5G kommer med et 32 MP frontkamera i høj opløsning til selfies og videoopkald. Galaxy A33 har et frontkamera på 13 MP.
Den nye Galaxy A-series kamera drives af en helt ny 5nm processor, som ved hjælp af AI forbedrer billederne, så de selv i lav belysning skulle blive bedre. Forbedret nattilstand kombinerer op til 12 billeder samtidigt, så natbilleder bliver lysere og med mindre støj. Når brugeren optager video i miljøer med lavt lys, justeres Galaxy A-seriens billedhastighed (framerate) automatisk for at skabe lyse, klare videoer.
Den forbedrede portrættilstand fanger ifølge Samsung både dybde og motivkonturer mere præcist takket være dobbeltkameraer og kunstig intelligens. Telefonerne har også en masse kamerafiltre, som nu også fungerer med det ultravide kameraobjektiv. Photo Remaster puster nyt liv i gamle og lavopløselige billeder, og Object Eraser fjerner uønskede elementer fra billeder – for eksempel ’fotobombere’.
Skærm og design
En nye Galaxy A-series algoritme skal sikre, at alle detaljerne på skærmen er tydelige, og Samsung Galaxy A53 5G's 6,5” Super AMOLED skærm har en opdateringshastighed på 120 Hz, mens Galaxy A33 5G har en 6,4” Super AMOLED skærm og opdateringshastighed på 90 Hz.
Begge telefoner er udstyret med et stort 5.000 mAh batteri, som ifølge Samsung giver dig strøm til to dages brug. Telefonerne får samtidig 25W Super Fast Charging.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Den nye Galaxy A-serie får et robust design og har en IP67-certificering, der betyder, at telefonerne er vand- og støvbestandige og f.eks. kan holde til at være nedsænket i én meter dybt ferskvand i 30 minutter. Galaxy A53 5G og Galaxy A33 5G har også Corning Gorilla Glass 5 og IP67 , hvilket giver forbedret holdbarhed.
Enhedernes smalle ramme og Ambient Edge-design skaber en glidende og diskret overgang imellem kameramodul og telefonen.
Begge telefoner har i øvrigt plads til et microSD-kort med ekstra lagerplads på op til 1TB, hvilket må siges at være en virkelig god funktion at få med.
Pris og tilgængelighed
Pris og tilbud ved forudbestilling
Samsung skriver, at Galaxy A-serien vil være tilgængelig på udvalgte markeder i april. Du kan allerede nu bestille Galaxy A53 5G på Samsungs hjemmeside og øverst står datoen 31.03.2022, så vi går ud fra, at Samsung begynder at sende dem ud på den dato her i Danmark.
Galaxy A53 5G fås i to versioner på hhv. 6GB/128GB og 8GB/256GB.
Galaxy A53 5G vejledende salgspris fra 3.399 kr.
Galaxy A33 5G kommer med 6 GB RAM og 128 GB intern lagerplads.
Galaxy A33 5G vejledende salgspris fra 2.799 kr.
Samsung giver et par Galaxy Buds ved forudbestilling af Galaxy A53 5G mellem den 17.-31. marts 2022. Du får her et par Galaxy Buds Live i farven Mystic Black med i købet til en værdi på 1.299 kr.
- Vi forventer at OnePlus 10 Pro bliver en af de næste telefoner, der bliver lanceret i år
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.