Salget af smartphones ramte laveste punkt i 10 år i 2019

(Foto: Future)

Analytikere antyder, at salget af mobiltelefoner har nået sit laveste punkt inden for det sidste årti grundet coronavirus.

Analytikere hos CCS Insight forudser, at markedet grundet krisen vil falde med 13%, idet økonomien, leverandørkæder og forbrugernes efterspørgsel påvirkes.

Eftervirkningerne af regeringernes restriktioner vil især sætte ind i andet kvartal, som ventes at give et fald i salget på 29%.

Smartphone-salget daler

Tidlige tegn på bedring begynder at kunne ses i Kina. Men det siges, at normale salgstal og produktion vil være påvirket af problemer på andre markeder og produktionscentre. Totals set vil der blive solgt en kvart milliard færre enheder i 2020 sammenlignhet med 2019, med et totalt salg på 1,57 milliarder. 

"Data fra Kina giver os en god indikation på den effekt, som nedlukninger og forbrugernes tilbageholdenhed har betydet for telefonsalget,” sagde Marina Koytcheva, vice president for forecasting ved CCS Insight. ”I januar og februar 2020 faldt salget med 44% i forhold til samme periode i 2019. Tidlig data fra andre lande, som har indført lignende strenge restriktioner for at bekæmpe pandemien, viser lignende fald.

”Nogle virksomheder skal nu kæmpe med ikke at kunne leve op til efterspørgslen på visse produkter. Dette er særlig hårdt, da de kun har et kort ”window of opportunity”, før kunder og virksomheder skifter til at ville spare penge. På den anden side af vores nuværende situation forventer vi, at den største skadelige effekt på salget skal ses i manglende efterspørgsel.”

Det menes dog samtidig, at det faldende salg og udbredningen af 5G vil betyde et markant opsving fra 2021 og fremad. CCS siger, at salget vil stige med 12% i 2021 og overhale 2019 med 4%, imens 2022 vil få en stigningsrate på 13%. Dette vil medføre, at salget overstiger 2 milliarder enheder. 

Til den tid vil 5G-dækningen være betydelig bedre og forhandlerne vil være klar med overkommelige enheder. Salget af 5G-telefoner vil nå 210 millioner solgte enheder og vil i 2024 stå for 58% af alle enheder solgt det år.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.