Microsoft vil muligvis tvinge din computer til at opgradere til Windows 10

A finger pressing on a screen that reads 'Windows 10'
(Foto: Shutterstock / Anton Watman)

Vi har i lang tid hørt om, hvor vigtigt det er, at din Windows-computer holdes opdateret, men for at du kan installere vigtige opdateringer, skal din enhed dog køre på en understøttet Windows-version. Nu er tiden ved at løbe ud for mange, som kører på ældre versioner af Windows 10

Helt konkret drejer det sig om Windows 10 20H2, som er ved at have nået slutningen af sin livcyklus d. 10. maj 2022. Det betyder, at om ca. 3 måneder vil alle, der stadig kører denne version af Windows 10, ikke længere modtage support og sikkerhedsopdateringer fra Microsoft. Det er netop grunden til, at Microsoft har planer om at tvinge dig til at opdatere til en understøttet version af operativsystemet. 

Du skal opgradere for at modtage opdateringer

Alle, som kører Windows 10 version 2004 eller nyere, kan manuelt søge efter opdateringer for at downloade og installeret 21H2, men Microsoft bruger også maskinel indlæring til at rulle opdateringen ud til 20H2-computere, da den tidligere version nærmer sig slutningen af sin livcyklus. 

Microsoft forklarer mere herom på deres specifikke versionsstatusside (siden findes kun på engelsk): "Windows 10 version 21H2 er tilgængelig for brugere, der kører Windows 10 2004-versioner og nyere, som manuelt tjekker efter opdateringer via Windows Update. Enheder, der i øjeblikket kører på Windows 10 version 2004 eller nyere får en hurtig og nem installation da opdateringen installeres som en normal månedlig opdatering. 

Vi har også startet den første fase af maskinel indlæring (ML)-træning, der er rettet mod enheder der kører med Windows 10  version 20H2, som inden længe ikke længere vil være supporterede, for automatisk opdatering til Windows 10 version 21H2. Vi fortsætter med at træne vores maskinelle indlæringsmodel gennem alle faser for at kunne rulle nye versioner af Windows 10 ud og levere en problemfri opdateringsoplevelse."

Selvom der tidligere har været undtagelser, og Microsoft før har udgivet opdateringer til ikke-understøttede versioner af Windows, er du nødt til at opdatere til den nyere version for at være garanteret nye opdateringer fremover. 

Selvom det teknisk set er muligt at opdatere til Windows 10 21H1, udløber denne version i december, og som vi alle ved, går tiden hurtigt. Så selvom nogle mennesker muligvis er utilfredse over, at Microsoft tager kontrol og gennemtvinger opdateringen af 21H2, er det nu en fornuftig beslutning, der giver god mening, da du med den version er sikret support og opdateringer helt frem til midten af 2023.

Via Windows Central

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra