Ingen prisstigninger hos Stofa og Norlys
Modsat andre store udbydere kommer hverken Norlys eller Stofa til at præsentere kunderne for prisstigninger på deres tv-pakker
Modsat andre store udbydere kommer hverken Norlys, (det tidligere Boxer TV), eller Stofa til at præsentere kunderne for prisstigninger på deres tv-pakker pr. 1. januar 2023.
Og man satser hårdt på, at prisloftet kommer til at holde i hele 2023, ligesom det var tilfældet i både 2021 og 2022.
"Mange af vores kunder er i forvejen presset af stigende priser på alt fra energi til dagligvarer. Derfor er det ekstra vigtigt for os, at vi ser verden fra kundernes perspektiv og gør alt, hvad vi kan for at undgå nye prisstigninger", siger Sune Nabe Frederiksen, direktør for Norlys Digital.
- Se også de bedste serier på Netflix…
- … på HBO Max…
- … og på Disney+
Norlys har som den eneste større tv-udbyder holdt priserne i ro de seneste to år, og den beslutning fortryder man ikke.
"Der er ingen tvivl om, at vi ville have tjent flere penge ved at hæve vores priser årligt. I stedet har vi fået gladere kunder, og vi oplever også, at der er færre, som ønsker at skifte til en anden tv-udbyder", siger Sune Nabe Frederiksen.
Norlys forhandler lige nu med flere af de store tv-stationer og rettighedsorganisationer om priser og vilkår for de enkelte tv-kanaler for de kommende år. Det betyder, at de endelige indkøbspriser stadig er en ubekendt, men håbet er, at de ikke kommer til at resultere i prisstigninger senere i 2023.
"Vi tror ikke på, at prisstigninger på tv-markedet er vejen frem. Derfor sætter vi alt ind på at forhandle nogle aftaler hjem, der ikke betyder stigende priser for vores kunder. Vi håber, at tv-stationer og rettighedsorganisationer er indstillet på at udvise samme mådehold af hensyn til kunderne", siger Sune Nabe Frederiksen.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.