Google lækker billede af Pixel 4

Officielt billede af Google Pixel 4
Image Credit: Google

Selvom Google først officielt ventes at afsløre Google Pixel 4 til oktober, har de overraskende nok allerede nu vist hvordan telefonen kommer til at se ud. Flere måneder før den ventede lanceringsdato får vi en smagsprøve på hvordan bagsiden af Android-telefonen kommer til at se ud. Kamerabulen er stor og firkantet.

Google skrev på twitter via profilen @madebygoogle: "Well, since there seems to be some interest, here you go! Wait 'til you see what it can do." 

Som Google antyder, har der allerede være flere læk vedrørende telefonen, så det giver fin mening, at Google selv melder sig på banen med et kontrolleret læk.

Hvad er så specielt vedrørende Pixel 4-lækket?

Det er en nyhed, at Google selv lækker billedet, men der er mere i det. Vi ser et nyt kameradesign, med mindst to og måske tre linser. Kamerabulen er firkantet, ligesom rygterne peger på i forhold til en anden meget omtalt telefon: iPhone 11.

Det ser ud til at Google har valgt samme strategi.

BådeGoogle Pixel 3 og Pixel 3 XL har fremragende kameraer og vi har været vidne til, hvordan firmaet indtil videre har afholdt sig fra at proppe flere linser på bagsiden af deres telefoner. Deres løsning med en enkelt linse er i stedet blevet fulgt op med fremragende software, som opvejer manglen af en telefoto-linse eller linse til at måle dybde med.

Hvis Google nu gør sig ekstra umage med at forbedre selve kamerahardware, kan det meget vel føre til, at de generobrer titlen som den bedste kameratelefon fra Huawei P30 Pro

Som det ser ud nu, mener vi allerede, at Pixel 3 og Huawei P30 Pro-kameraerne er tætte konkurrenter – Huaweis løsning er dog lidt mere alsidig med en fremragende telelinse samt et ultravidvinkel-kamera.

Vi må vente og se, om Googles kamera indtager førstepladsen med Pixel 4, og kan samtidig krydse fingre for, at dette måske bliver den første Pixel-telefon, som officielt bliver lanceret i Danmark, hvor vi indtil videre er blevet snydt for Googles prisvindende telefoner.

Matt Swider