Fremtidige smartwatches fra LG kan få lyd igennem skærmen

Image credit: TechRadar

En af de mest interessante funktioner ved LG G8 ThinQer dens evne til at producere lyd uden brug af en højttaler-rist. I stedet bruges vibrationer til at afgive lyd igennem skærmen. Det ser nu ud til, at teknologien ikke kun skal bruges i telefoner, som varemærkeregistreringen antyder, men også i LGs smartwatches, hvor skærmene skal kunne afgive lyd.

Varemærkeregistreringen blev spottet af LetsGoDigital, og var ingivet til EUIPO (European Union Intellectual Property Office). Heri finder man beskrivelsen ”Display Speaker” og lige såvel som der nævnes telefoner, nævnes også smarture som potentielle anvendelsesmuligheder. 

Dette betyder naturligvis ikke, at et smartwatch med denne funktion allerede er på vej, og kan også blot være et udtryk for, at LG vil dække sig ind.

Få mest muligt ud af den begrænsede plads

Det vil dog give god mening at putte en skærm, som kan producere lyd, i et smartwatch. Der er langt mindre plads at gøre med på et smartwatch i forhold til en smartphone, så det kan være effektivt at slippe for risten til højttaleren. 

Når det er sagt, vil teknologien som skal producere lyd igennem skærmen også fylde op, så i sidste ende handler det nok om hvilken løsning, som udnytter pladsen mest effektivt.

Om ikke andet vil det kunne hjælpe LGs næste wearable med at skille sig ud på et marked, som på det seneste har hungret efter innovationer. LG er dog allerede en af de mere innovative firmaer på netop smartwatch-markedet – deres LG Watch W7 har både mekaniske visere og en digital skærm. Uret blev lanceret i oktober 2018, så der går nok et stykke tid, før vi ser noget ny fra LG på den front, men det kan være en indikation om, hvad vi har i vente.

TOPICS
James Rogerson

James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.