Doom Eternal bliver kronjuvelen til Bethesdas pressekonference på E3 2019

Image Credit: Bethesda

Vi nærmer os med hastige skridt årets største fest for spilnørder, E3 2019, og en af de helt store spiludviklere, Bethesda, har netop annonceret sine planer for showet.

Her er tale om den femte årlige E3 pressekonference fra Bethesda Softworks, og den vil finde sted søndag d. 9. juni. Højdepunktet for konference ventes at blive deres nye horror-sci-fi shooter, Doom Eternal.

Konference finder, som altid, sted i Los Angeles og starter kl. 17.30 lokal tid. Bethesda vil streame hele begivenheden via Twitch, YouTube, Twitter, Mixer, og Facebook Live, så de af os, som ikke er fysisk til stede, også kan få ”en grundig gennemgang af Doom Eternal.”

Doom Eternal er næste kapitel i den aldrende Doom-serie og efterfølgeren til det fremragende Doom fra 2016. Spillet kommer til PS4, Xbox One og PC, men vi regner også med at se en version til Nintendo Switch, efter den store succes id Software havde med den neddroslede udgave af den transportable udgave af 2016-udgaven af Doom, som de lavede med hjælp fra Panic Button. 

Starfield, Rage 2, Elder Scrolls 6 og mere?

Mere vil Bethesda ikke fortælle om eventet på nuværende tidspunkt.

Vi ved ikke hvor det vil blive afholdt, men det er dog meldt ud, at fans vil kunne registrere sig og deltage i showet. 

Så hvad kan vi ellers regne med at få at se? Mange håber på, at vi får et bedre indblik i både The Elder Scrolls 6 og Starfield, hvoraf det første er næste kapitel i Bethesdas vanvittigt populære high-fantasy open world RPG.  Det andet er en helt ny titel, som er sat i et sci-fi-univers og lader til at følge de samme principper som i Elder Scrolls-serien – bevæg dig hen hvor du vil og gør hvad du vil.

Der blev kun givet sparsomme hints omkring begge spil under sidste års E3-konference, så det kan tænkes, at vi får mere at vide til sommer. Vi gætter på, at begge titler finder vej til næste generation af spilkonsoller, PS5 og Xbox Two, så hvis en af disse afsløres nær E3, er der en god chance for, at Bethesdas nye spil også bliver det.

Hvad vi dog kan være ret sikre på at se, er Rage 2 og Fallout 76. Bethesda er tidligere i et blog-indlæg kommet med referencer til Rage 2, som ved en fejl blev afsløret for tidligt. Fordi Rage 2 udkommer før showet, d. 14. maj, kan vi roligt sige, at Bethesda vil benytte E3-messen til at tale om ekstra indhold til spillet.

Hvad angår Fallout 76, fik spillet en ufattelig dårlig start, så fans af serien vil håbe på nogle gode nyheder fra den post-apokalyptiske ødemark. 

TechRadar er tilstede under årets E3-konference, så hold øjne og ører åbne, når vi bringer de seneste nyheder.

  • E3 2019: Her er hvad vi forventer at se på Electronic Entertainment Expo i år
Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.