Brug din PC i kampen mod coronavirus

coronavirus (Foto: Folding@Home / Alissa Eckert, MS; Dan Higgins, MAM)

Er du som mange andre bekymret for spredningen af coronavirus, er der her et positivt tiltag, som betyder, at du kan hjælpe med til potentielt at finde på en kur: du skal blot stille din PCs processorkraft til rådighed for forskningen i bekæmpelsen af virussen. 

Folding@Home er et projekt fra Stanford University, som efterspørger ledige computer-ressourcer, der skal hjælpe forskerne med at forstå coronavirus og hvordan den smitter – og herved potentielt komme den til livs. 

 

Et initiativ som dette, hvor man samler og udnytter ledige computer-ressourcer, minder om tidligere projekter som SETI@Home, som du sikkert har hørt om, der er en del af et projekt, som søger efter liv i rummet. SETI@Home-projektet lukkes ned I slutningen af marts, så det nye initiativ med at bekæmpe coronavirus ligner et godt alternativ til den uudnyttede processorkraft. 

Terapeutiske antistoffer

Forskerne bag Folding@Home forklarer, at de ser på hvordan infektionen finder sted i lungerne og leder efter måder at blokere for selve processen, hvor coronavirus binder sig til receptor proteiner i lungecellerne. 

Det bredere mål er at udvikle terapeutiske antistoffer, som kan stoppe virussen fra at binde sig og inficere, i samme stil som man gjorde med SARS coronavirus.

I et blog-opslag forklarer forskerne: ”De data, som du kan hjælpe os med at generere, vil hurtigt og åbent blive formidlet videre som en del af et åbent forskningssamarbejde imellem flere laboratorier rundt omkring i verdenen, hvilket giver forskerne nye værktøjer, som kan være med til at åbne op for udvikling af livsreddende medicin.”

Vil du byde ind med din PCs processorkraft, skal du blot downloade Folding@Home Windows-applikationen her og installere den på din computer.

I andre tech og coronavirusrelatede nyheder, ser det ud til. at PC-salget ifølge analytikere bliver påvirket af virusudbruddet igennem 2020.

Kilde: Tom’s Hardware

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.