Skip to main content

Asus Dual GeForce RTX 2070 MINI er et kraftigt grafikkort til Intels lille NUC 9 PC

(Image credit: Asus)

Intel har under  CES 2020 annonceret sin NUC 9-serie (bedre kendt som Ghost Canyon) af mini-PC’er, og nu har Asus så afsløret, at de står bag grafikkortet Dual GeForce RTX 2070 MINI, som er specielt bygget til den lille PC. 

Kortet indeholder Nvidias kraftfulde RTX 2070-grafikkort og mulighed for enten 8GB eller overclocket (op til 1,680Mhz) 8GB huokmmelse. Der er med andre ord lagt op til seriøs gaming fra de bittesmå NUC 9 Extreme Kit og NUC 9 Pro Kit, som Intel har annonceret.

Særligt vigtigt for disse små computere er, at Asus lover, at Dual GeForce RTX 2070 MINI vil kunne køre med en temperatur, der er 10 grader lavere end andre RTX 2070-kort , som er designet til de nye NUC PC’er, takket være et dual-fan-setup, der holder dem på omkring 74 grader og et lavt støjniveau.

Arbejder tæt sammen med Intel

Ifølge Asus har firmaet arbejdet tæt sammen med Intel for at skabe det kraftige grafikkort, som netop er lille nok til at kunne sidde i NUC 9 Extreme og NUC 9 Pro, imens køleelement og lignende er positioneret, så kortet udnytter det net, der sidder i siden på kabinettet til NUC 9.

Udover at byde på kraften fra en RTX 2070 GPU, som kan købes fra i dag, har Asus også lanceret Dual GeForce RTX 2060 MINI og Dual GeForce GTX 1660 SUPER MINI-kort, som kan fås i første kvartal af i år og til lavere priser. Priserne for kortene er endnu ikke bekræftede. 

Selvom disse grafikkort er designet til at passe i Intels NUC 9 PC’er, kan de naturligvis også bruges i enhver lille PC, til de der ønsker at bygge en lille computer, der eventuelt vil kunne konkurrere med Xbox Series X og PS5, som lanceres senere på året.

  • TechRadar dækker CES 2020. Vi er tilstede i Las Vegas og bringer jer alle nyhederne, lanceringerne, hands on-anmeldelser og lignende. Glæd dig til 8K TV, foldbare skærme, nye telefoner, laptops og smart home gadgets.