Apple Vision Pro - specifikationer, pris og alt hvad vi ved om Apples nye VR headset
Apple Vision Pro-headsettet til AR og VR er en realitet
Efter flere år med rygter, lækager og spekulationer har Apple endelig løftet sløret for Vision Pro-headsettet til AR og VR.
– Headset til blandet virkelighed
– Udstyret med med M2 og R1 chips
– 4K opløsning på hvert øje
- Ingen controllere - sporer hænder og øjne
– Ekstern batteripakke
- To timers batterilevetid
– Startpris i USA på $3499
– Kører visionOS
Afsløringen skete som "One more thing" under Apples event WWDC 2023, hvor de også afslørede en ny 15-tommer MacBook Air, nye funktioner, der følger med iOS 17 og en ny processor kaldet M2 Ultra.
Mange af de lækager, vi havde opfanget på forhånd, viste sig at være korrekte, men en god del af dem var stadig ikke 100%. Så selvom du har fulgt rygterne de seneste måneder og år, er det klogt at læse op på de officielle oplysninger, der endelig er kommet. Herunder finder du alle de officielle detaljer om VR- og AR-headsettet Apple Vision Pro, inklusive pris, specifikationer og design – og den meget omtrentlige lanceringsdato, Apple har oplyst.
Apple Vision Pro: Det skal du vide
Vision Pro – lanceringsdato: En gang «tidlig næste år», ifølge Apple.
Vision Pro – pris: Begynder i USA på $ 3.499 - i Danmark vil det være ca. 24.000 kr.
Vision Pro – specifikationer:
Apples headset bruger to processorchips, nemlig M2 og den helt nye R2, som henholdsvis skal håndtere almindelig software og XR-kapaciteten. Enheden har også to 4K-skærme.
Vision Pro – design: Vision Pro har et design, der minder om andre VR-headsets, med et frontpanel, der dækker øjnene og et elastisk bånd til at holde den på plads på hovedet. En afvigelse fra normen er, at den også har en ekstern skærm, der viser brugerens øjne.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Vision Pro – batterilevetid: Varigheden er op til to timer ved fuld opladning, når du bruger den eksterne batteripakke.
Vision Pro – kontrollere: Der er ingen controllere – i stedet bruger du dine øjne, hænder og stemme til at styre visionOS-softwaren.
Apple Vision Pro: Pris og lanceringsdato
Apple har oplyst, at Vision Pro vil have en startpris på $3.499. Denne formulering indikerer, at der måske også vil være dyrere varianter tilgængelige. I øjeblikket ved vi ikke, hvilke yderligere funktioner disse dyrere headsets muligvis vil tilbyde.
Hvad angår udgivelsesdatoen for Vision Pro, har Apple givet det omtrentlige tidspunkt "tidligt næste år". Det er faktisk senere end vi havde forventet. Lækagerne tydede på, at den ville komme på markedet i løbet af de næste par måneder – måske samtidig med iPhone 15, men det er ikke tilfældet. Når vi nærmer os 2024, vil Apple give en opdatering om, hvornår vi endelig vil være i stand til at bære en Vision Pro.
Det er interessant, at Apple kun nævner en lancering i USA. De har altså ikke sagt noget om, at headsettet bliver tilgængeligt andre steder i verden, og hvornår det i sidste ende vil ske.
Apple Vision Pro: Design
Apple Vision deler mange egenskaber med de bedste eksisterende VR-headset. Foran ansigtet er der et panel, der dækker øjnene. Denne er fastgjort til hovedet med en rem lavet af elastisk tekstil, plastik og polstring.
Men i stedet for lighederne kan vi hellere tage fat på de unikke aspekter af designet af Vision Pro.
Den største forskel VR-veteraner vil bemærke er, at Vision Pro ikke har et indbygget batteri. I stedet trækker den sin strøm fra en ekstern batterienhed. Dette er en slags videreudvikling af designet af HTC Vive XR Elite, hvor headsettet kunne gå fra at være et headset med batteriet integreret i remmen til en batteriløs enhed tilsluttet et eksternt batteri.
Batteriet giver dig ifølge Apple strøm nok til cirka to timers brug fra fuld opladning. Det er lille nok til, at brugeren kan have det i en lomme. Det tilsluttes headsettet med et kabel, hvilket er lidt usædvanligt i betragtning af Apples etablerede designstandarder, men dette valg kan være passende for komforten. Vi synes, at Meta Quest Pro er ret behagelig, men at have den på i lange perioder kan være belastende for nakken.
Når du køber en Vision Pro, vil du opdage, at pakken mangler noget, som andre VR-enheder er afhængige af, nemlig controllere. Det er fordi Vision Pro udelukkende er afhængig af hånd- og øjenbevægelser, ud over stemmebrug, til at styre apps og oplevelser. Den opfanger disse signaler via en opsætning af 12 kameraer, fem sensorer og seks mikrofoner.
Den sidste designdetalje, der virkelig skiller sig ud, er Vision Pro's Eyesight-skærm. Det ser ret mærkeligt ud, men vi venter med at bedømme det, indtil vi har testet det i praksis.
Når en bruger af Vision Pro bruger AR-funktionerne og kan se den virkelige verden, vises personens øjne til omgivelserne, "gennem" frontpanelet på headsettet. Dette skyldes en skærm, der viser dine øjne. Der sidder altså kameraer inde i headsettet, som optager dine øjne for så at vise dem på skærmen. På den måde ser det ud som om de bliver set gennem et glasdæksel. Folk, der taler med dig, vil altså få oplevelsen af at kunne se dig i øjnene, så du ikke behøver at tage headsettet af. Hvis brugeren er helt fordybet i en oplevelse, vil skærmen i stedet vise en farvet sky for at vise, at brugeren er i en anden verden.
Apple Vision Pro: Specifikationer og funktioner
Som rygterne har antydet, kommer Apple Vision Pro-headsettet med imponerende specifikationer for at retfærdiggøre den høje pris.
For det første bruger Vision Pro to processorer til at aktivere oplevelserne. Den ene er en M2-chip, dvs. den samme som findes i Apple iPad Pro (2022) og nogle af de bedste versioner af MacBook og Mac-computere. Denne kraftfulde processor håndterer de apps og software, der kører på Vision Pro.
Ud over dette vil den nye R1-chip håndtere de ting, der er forbundet med blandet virkelighed, behandle de fordybende elementer i Vision Pro, der gør den til noget langt mere end en heftig Mac-skærm, du kan bære - og give dig den fordybelse, du venter på sådan en produkt.
Ud over disse kraftfulde processorchips har Vision Pro skarpe skærme af 4K OLED-typen – en til hvert øje. Hver af dem har en opløsning på cirka 23 millioner pixels. Ifølge Apple har Vision Pro stuvet 64 pixels ind på samme plads, som én pixel fylder på iPhone-skærmen. Dette kan eliminere den irriterende effekt, der føles som om du kigger igennem nettet på en skærmdør. Den finder du på flere andre VR-headsets. Effekten opstår, når du næsten er lige ved siden af skærmen, og du ser mellemrummene mellem pixels. Jo højere pixeltætheden er, jo tættere kan du være på skærmen, før denne effekt bliver mærkbar.
Disse komponenter giver dig mulighed for at køre en række Apple-applikationer i Apples nye platform visionOS (ikke xrOS, som rygterne troede). Dette inkluderer fordybende fotos og videoer, specialdesignede oplevelser fra Disney+ og produktivitetsapps som Keynote.
Du vil også være i stand til at spille mere end 100 Apple Arcade-spil på en virtuel skærm, der vil føles som om du har din egen biograf.
Du vil være i stand til at forbinde Vision Pro-headsettet til en Mac via Bluetooth. Når du bruger denne funktion, kan du få adgang til apps på din Mac og se skærmen på en stor og fordybende skærm, sammen med de Vision Pro apps, du bruger, Apple siger, at denne opsætning vil være i stand til at gøre dig mere produktiv end nogensinde.
Med kraften fra M2-chippen burde Apples headset kunne køre de fleste Mac-apps. Final Cut Pro og Logic Pro er for nylig blevet tilgængelige til iPad-modeller med M2, men Apple har ikke sagt noget om, hvorvidt disse eller andre apps også vil køre normalt på Vision Pro, eller om du også skal bruge en Mac for at udnytte headsettets fulde potentiale. Vi forventer, at information om dette vil blive tilgængelig, når vi nærmer os headsettets lancering i 2024.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Hamish HectorSenior Staff Writer, News