Apple slår ned på apps der kan optage fra skærmen

Woman holding phone
Image credit: Pexels / PicJumbo

Apple har eftersigende slået ned på iOS-apps, som kan optage signalet til skærmen, og fortalt udviklerne, at de må offentliggøre eller fjerne den kode, som tillader at optage brugerens interaktion med telefonen. 

Dette kommer i kølvandet på rapporter fra TechCrunch og App Analyst, som kunne afsløre, at iOS-apps fra firmaer som Air Canada, Abercrombie and Fitsch, Singapore Airlines, Expedia og Hotels.com har benyttet  "session replay"-teknologi fra dataanalysefirmaet Glassbox til at optage brugernes skærme, imens de har brugt dem.

Selvom softwaren kan forhindre følsomme data, såsom kreditkortinformation og kodeord, i at blive optaget ved at blokere for disse, har App Analyst fundet ud af, at denne funktion ikke altid virkede efter hensigtet, hvilket har resulteret i, at følsomme data alligevel er blevet vist.

I en udtalelse sendt til TechRadar, påstår Glassbox, at rapporten fra TechCrunch er ”vildledende” og at Glassbox og deres kunder ”ikke er interessrede i at udspionere deres kunder.”

Glassbox hævder desuden, at ”data indsamlet af kunder af Glassbox ikke er blevet delt med tredjepart”, og at de lever op til de ”højeste standarder inden for sikkerhed og privatliv”.

Som svar på en YouTube video fra App Analyst, som viste følsomme data på skærmen inde i Air Canada-appen, udtaler Glassbox: ”Vi giver vores kunder muligheden for at maskere alle data, som indtastes af brueren, forhindrer adgang for uautoriserede brugere og logger alle data omkring alle, som tilgår systemet.”

En talsperson hos Apple har fortalt TechCrunch, at ”beskyttelsen af brugerens privatliv er altafgørende i Apples økosystem. Vores App Store Review Guidelines kræver, at apps udtrykkeligt beder om brugerens tilladelse og giver et tydeligt indblik i hvornår der optages, logges eller på anden måde registreres, hvad brugeren foretager sig.”

Talspersonen sagde efterfølgende, at Apple har ”informeret udviklerne, som har forbrudt sig mod disse strenge regler og guideles, og at de øjeblikkeligt vil skride ind, hvis det er nødvendigt,” hvilket antyder, at nogle af disse apps kan risikere at blive fjernet fra App Store, hvis de ikke retter ind.

Ifølge TechCrunch fik en app-udvikler mindre end en dag til at ”fjerne koden og sende deres app ind til godkendelse, med mindre deres app ville blive fjernet fra App Store.”

Dette betyder ikke, at teknologi til skærmoptagelse er en saga blot i App Store, og det ser ud til, at firmaer stadig må bruge analysefirmaer som Glassbox til at optage input fra brugernes skærme, såfremt de blot har bedt om tilladelse forinden.

Via Engadget

Olivia Tambini

Olivia was previously TechRadar's Senior Editor - Home Entertainment, covering everything from headphones to TVs. Based in London, she's a popular music graduate who worked in the music industry before finding her calling in journalism. She's previously been interviewed on BBC Radio 5 Live on the subject of multi-room audio, chaired panel discussions on diversity in music festival lineups, and her bylines include T3, Stereoboard, What to Watch, Top Ten Reviews, Creative Bloq, and Croco Magazine. Olivia now has a career in PR.