Bliver AirPods 3 lanceret af Apple i oktober? Timingen er perfekt

Apple AirPods ved siden av en iPhone
Image credit: Apple (Foto: TechRadar)

Siden begyndelsen af ​​oktober har der været rygter om en ny Apple-begivenhed, der ventes at finde sted, inden vi går ind i november. Spørgsmålet er, hvad der kan være på trapperne nu i kølvandet på iPhone 13-lanceringen i september.

Heldigvis fik vi bekræftelsen tidligere på ugen: Apple har planer om en ny event, og navnet er "Unleashed". Vi hører i øjeblikket også tale om, at Apple ikke kun vil afsløre et produkt - men to.


Kommentar: Hvorfor AirPods 3 nu? 

Det er svært at vide præcis, hvad Apple planlægger bag kulisserne i Cupertino, men hvis Apple lancerer nye AirPods i år, er det svært at finde et bedre tidspunkt.

Der er gået to år siden lanceringen af ​​den seneste AirPods-model - den med det trådløse opladningsetui - og siden har Apple introduceret såkaldt rumlig lyd (spatial audio). Det eneste problem er, at Apple kun introducerede denne funktionalitet i AirPods Pro og AirPods Max - ikke i standard AirPods.

Ovenstående - ud over at Apple for nylig har solgt AirPods noget billigere og klart forsøger at holde sig foran, når det kommer til helt trådløse øretelefoner - får os til at tro, at Apple nu er klar med AirPods 3.

Der er ikke lang tid til, at vi får kendskab til fakta: Apples oktoberevent finder sted den 18. oktober, kl. 19.00 dansk tid, og vi hos TechRadar følger naturligvis med -  AirPods 3 eller ej.