5 ting du skal se efter ved en gratis VPN
Vi udpeger de vigtigste funktioner ved en gratis VPN
Søg efter en VPN i Google og du vil straks få en masse muligheder. De mange resultater kan være lidt skræmmende for enhver VPN-bruger, især for de som aldrig har rodet med den slags før. Indtil for få år siden var VPN forbeholdt tech-eliten, hvorimod de i dag er blevet mere mainstream.
Heldigvis er vi her til at hjælpe, og vil gennemgå et par vigtige punkter, som du bør overveje, når du skal vælge en gratis VPN-tjeneste – de fleste af disse råd passer samtidig også på de betalte VPN-tjenester.
Husk at der følger kompromisser med ved at vælge en gratis VPN, ligesom du ikke altid kan få alle vide vigtige funktioner i én enkelt tjeneste. Vil du have en mere fuldstændig løsning, bør du derfor altid overveje at betale for din VPN.
1. Servere overalt - eller ikke
Et vigtigt aspekt ved en VPN er antallet af servere, som den har forbindelse til. Dette afgør et par ting, såsom hvor hurtigt tjenesten vil kunne oprette forbindelse samt den hastighed tjenesten vil kunne opnå.
Det andet aspekt er placeringen af disse servere og her handler det generelt om jo flere lande jo bedre, især hvis man vil omgå geoblokeringer for at se videoindhold, eller hvis man vil tilgå butikker i andre lande for at opnå større rabatter, såsom flybilletter.
En gratis VPN begrænser som oftest brugeren til få placeringer og gemmer hele arsenalet af servere til de betalende kunder. Eksempelvis har ProtonVPN kun tre servere til rådighed for sine gratis medlemmer, imens de betalende kunder får adgang til servere i 32 lande. Det samme gør sig gældende for WindScribe, hvor gratisversionen kun har servere i 10 lande, imens det fulde udbud af servere – i 60 lande og 110 byer – er forbehold de betalende kunder.
2. Automatisk kill switch
Når først den krypterede tunnel via VPN er oprettet, er det vigtigt, at den overvåges og opretholdes. Sker det ikke, kan den uvidende bruger miste VPN-beskyttelsen og dette uden at vedkommende ved at deres VPN er gået ned.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Løsningen på dette problem er en automatisk kill switch, som kan overvåge forbindelsen og afbryde forbindelsen til internettet, hvis din VPN skulle tabe forbindelsen. Selvom det er muligt at få denne funktion via et separat stykke software, er det mere praktisk og nemmere, hvis denne funktion allerede er indbygget i den VPN du vælger at bruge.
Men hvorfor vil nogen overhovedet vælge en VPN uden en automatisk kill switch? Tjoe, der findes nogle gratis løsninger, som ikke har funktionen. Eksempelvis er nogle VPN-løsninger browser-baserede udvidelser såsom CyberGhost.
Som du kan se fra screenshottet herover, kan du ved at læse lidt se, at til trods for at betalingsudgaven af CyberGhost har en kill switch, så har Chrome browser-udvidelsen det ikke (ligesom der også mangler andre funktioner).
Værre er det dog, at nogle VPN-tjenester slet ikke oplyser om de har en kill switch eller ej, så brugeren må gætte sig til, om de er beskyttet eller ej. På den anden side har TunnelBear VPN en kill switch, selvom denne kaldes VigilantBear.
Husk derfor at kigge efter kill switch, npr du vælger din VPN, da dette er en vigtig funktion.
3. Privatlivspolitik
Den primære grund til at bruge en VPN er privatliv og derfor bør enhver VPN med respekt for sig selv oplyse om sin privatlivspolitik, hvor de informerer om hvorvidt de gemmer data og hvor længe. Respekterede VPN-tjenester, herunder de gratis, vil have denne information liggende, selvom du nogle gange skal grave lidt efter den.
Et eksempel er ProtonVPN, som skriver følgende ”Ifølge Schweizisk lovgivning er vi ikke pålagt at gemme brugernes forbindelses-logs og kan heller ikke tvinges til at gemme logs fra specifikke brugere.” Det er betryggende at læse, at de samme regler gælder de gratis brugere af denne VPN.
Ikke alle VPN-tjenester er lige så transparente på dette område, så er du advaret.
4. Understøttede platforme
Brugere bør gå efter at have VPN-beskyttelse på alle deres enheder, så læg mærke til hvilke platforme den gratis VPN understøtter: de fleste understøtter Windows og macOS-enheder. Hvad angår Android-enheder er der nogle gode muligheder for en gratis VPN, da disse ofte har masser af sikkerhedsbrister.
En browserbaseret gratis VPN kan være ganske nyttig, eksempelvis SurfEasy som er integreret i Opera browseren, eller ZenMate som har udvidelser til både Chrome og Firefox. For nyligt forlængede Opera browser sin gratis VPN til både desktopbrowseren og til Android. Husk også at denne tilgang beskytter internettrafikken i browseren, men ikke anden trafik til enheden.
5. Månedlig begrænsning på data
En betydelig svaghed ved gratis VPN-tjenester er, at mange af dem har sat en begrænsning på den mængde af data du kan bruge om måneden. Eksempelvis har TunnelBear en meget lav månedlig datamængde på kun 500MB, som hurtigt kan opbruges hvis man eksempelvis streamer video.
Der findes bedre løsninger til de der vil have mere data med en gratis VPN. Disse inkludere Opera browser, ProtonVPN, og ZenMate browser-udvidelsen – som alle har ubegrænset data til ikke kommercielt brug.
- Du kan også overveje en af De bedste VPN-løsninger i 2020
Jonas P. DeMuro is a freelance reviewer covering wireless networking hardware.