Apple Watch Series 9 kommer i Barbie-pink - ifølge et læk
Apple Watch Series 9 er ramt af Barbie-effekten

Apple Watch Series 9 forventes at blive lanceret i september. Og efterhånden som vi kommer tættere på den forventede lanceringsdato, siver der flere og flere oplysninger ud. Det seneste læk kommer fra en troværdig kilde, som plejer at ramme plet, og herfra hører vi, at det nye ur fra Apple vil komme i størrelserne 41 mm og 45 mm, ligesom Apple Watch Series 8.
Ligesom flere af sine fremragende forgængere ser det ud til, at Apple Watch Series 9 vil benytte sig af det samme grundlæggende urkasse som Series 8 uden større ændringer i den udvendige hardware. Leakeren ShrimpApplePro, som har for vane at komme med præcise forudsigelser, offentliggjorde et indlæg på X (Twitter, altså), hvor han antyder, at han har set den kommende Series 9.
Shrimp’s update- Apple Watch Series 9Well, i wish i can see anything that is new outside but it looks the sameAdded a pink color along with the other 4 colors with the same case material. There is a new box this time (better than nothing) more compact box.New chip i guess. pic.twitter.com/rh95TNuadyAugust 1, 2023
ShrimpApplePro skriver, "jeg ville ønske, at jeg kunne se noget nyt udenpå, men det ser ud som det plejer", og indlægget blev samlet op af MacRumors. Det virker derfor usandsynligt, at Apple Watch 9 får en programmerbar actionknap som den på sidste års Apple Watch Ultra, da Apple holder sig til de samme størrelser og det samme kroneorienterede design.
Men det menes, at Apple Watch Ultra 2 også vil blive lanceret i år. Her forventer vi at se forskellige innovationer, såsom 3D-printede dele, som skulle gøre uret lettere.
Watch Series 9 har stadig en overraskelse i vente. Det siges at komme i en ny lyserød farve. Det har intet at gøre med den nye Barbie-film, men vi har god grund til at tro, at filmens succes kan have påvirket Apples beslutning. Alle vil have pink.
- Apple Watch Ultra 2 Same design. And I can confirm this year we will have the black titanium this year along with the current standard titanium. (MKBHD Edition) 🗿 pic.twitter.com/zxsVu0TYKXAugust 1, 2023
ShrimpApplePro hævder også, at Apple Watch Ultra 2 vil blive leveret i farven Dark Grey/Titanium Black, og at de har en ny iPad Mini 7 i ærmet.
Endnu en marginal opgradering
I juni udtalte den velkendte leaker Mark Gurman, at dette års Apple Watch-modeller vil udgøre en marginal opgradering, hvor de største ændringer vil ske på softwaresiden. Og ganske rigtigt, watchOS 10 har fuldstændig ændret, hvordan Apples ure kommer til at fungere. Et væld af apps er blevet kasseret til fordel for en Garmin-inspireret widget-stak.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Så selvom det ser ud til, at vi får et Ultra 2 at se ud over Watch 9, ser det ikke ud til, at der sker de store fysiske ændringer - og det gælder for begge modeller. Men det er næsten bekræftet, at en ny processor, A15 Bionic, vil være at finde i Apple Watch 9.
Det kan gøre uret mere konkurrencedygtigt i forhold til hovedkonkurrenten, Samsung Galaxy Watch 6, som også får en ny processor - Exynos W930.
Læs videre
- Her er de bedste smarture på markedet.
- Er du mere interesseret i løbeure? Her er vores favoritter.
- Måske er du mere til aktivitetsarmbånd? Her er de bedste.
- Og du kan læse flere af vores artikler om Apple-produkter her.
Aktuelle tilbud
Du kan få et Apple Watch i dag. Nedenfor finder du dagens bedste priser på de mest aktuelle modeller med direkte links til forhandlernes produktsider.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Matt EvansFitness, Wellness, and Wearables Editor