Nyt læk af Samsung Galaxy S24 tyder på AI-funktioner til fotoredigering

Samsung Galaxy S23-serien ligger på et bord ved siden af hinanden i farverne sort, lyserød og hvid.
Samsung Galaxy S24-serien ser ut att bjuda på massor av spännande funktioner för fotoredigering. (Foto: Samsung)

L

Lækager og rygter om den kommende Samsung Galaxy S24-serie har ikke vist tegn på at aftage, mens vi nærmer os den officielle lancering onsdag den 17. januar. Nu er der dukket endnu et læk op, som antyder masser af spændende AI-fotoredigeringsfunktioner, som mobilerne vil byde på.

Android Headlines har fået fat i, hvad der skulle være marketing-materiale for Galaxy S24-serien, og de viser nogle seje tricks, der ligner dem, der er mulige med Google Fotos på telefoner som Google Pixel 8 og Pixel 8 Pro.

Vi kan se en billede fra en menu med fotoredigering. I bunden er der en knap, hvor der står "generer". Billedet forestiller en BMX-cyklist, der svæver lidt over en rampe. Brugeren har lavet klippe-tricket, som blandt andet findes på Samsungs eksisterende Galaxy-telefoner, hvor du kan holde fingeren på et objekt og klippe det ud af billedet, så du kan gemme det som et selvstændigt. I den nye version, ser det ud til, at du kan holde fingeren på billedet for at markere et objekt, og så kan du flytte det et andet sted hen på billedet. Når du så trykker generer, ser det ud til, at Samsung Galaxy S24 selv sørger for at udfylde billedet og får det til at se ud som om f.eks. BMX-rytteren svæver meget højere oppe over rampen. Vi har også set en lignende type funktion i tidligere lækager.

Forbedringer af videoredigering, hvor AI bruges til at stabilisere videoer og reducere støj i dem, er også blevet nævnt før. Disse AI-forbedringer vil helt klart være et af de vigtigste salgsargumenter for Galaxy S24-serien.

AI i alting

Som vi har nævnt før, har du, hvis du har en ny Google Pixel-telefon, adgang til alle mulige AI-tricks i Google Fotos, herunder muligheden for helt at slette ting fra et foto og flytte rundt på personer og objekter i billedet.

Det har i hvert fald været svært at undgå kunstig intelligens det seneste års tid, fra fremkomsten af ChatGPT og Google Bard til nye koncepter som Rabbit r1, der for nylig blev præsenteret på CES 2024 i Las Vegas.

Samsung ønsker ikke at være bagud på denne front, og der har været mange tegn på, at virksomheden vil gå all-in på AI, når det gælder Galaxy 24 - ikke kun med fotoredigeringsværktøjer, men også med andre funktioner såsom realtidsoversættelser af samtaler.

En anden potentiel funktion, der er blevet lækket, er et AI-forbedret tastatur på skærmen, som kan hjælpe dig med at ændre tonen eller stilen i din tekst med et par tryk. Vi finder ud af alt med sikkerhed om et par dage, når Samsung Galaxy S24-serien afsløres officielt.

Køb din Galaxy-mobiltelefon i dag

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra