Google Pixel 8-mobilerne er lanceret sammen med det nye Pixel Watch 2

En lyseblå Google Pixel 8 Pro vises foran en mørk væg med bagsiden af telefonen vendt mod kameraet.
Nu er Googles nye Pixel 8-serie her endelig. (Foto: Future / Lance Ulanoff)

Rygterne om Googles nye Pixel 8-serie og et nyt Pixel Watch 2 har floreret i månedsvis, og Google har endda selv lækket oplysninger om deres nye produkter ved to lejligheder. Men nu har vi endelig fundet ud af alt, hvad der er at vide om de nye produkter, da Google afslørede sin nye Pixel 8, Pixel 8 Pro og Pixel Watch 2 under sin Made By Google-lancering.

Nedenfor finder du alt, hvad du behøver at vide om de nye produkter, og hold øje med TechRadar senere for vores dybdegående test af de to nye mobiler og det nye smartwatch. Produkterne kan forudbestilles i dag og begynder at blive sendt den 12. oktober.

Google Pixel 8

En hånd holder en lysegrå Google Pixel 8 op.

Google Pixel 8 bevarer det klassiske design og har et lommevenligt format. (Image credit: Future / Lance Ulanoff)
Fakta

Google Pixel 8

(Image credit: Future / Lance Ulanoff)

Lanceringsdat0: 4 oktober, 2023
Startpris: 6.199 kroner
Kameraer: 50 MP, 12 MP (10,5 MP selfie)
Lagring: 128, 256 GB
Chipset: Tensor G3
Batteri: 4.485 mAh
Skærm: 6,2" OLED, 1080x2400

Hvis du vil have den mindste og billigste af Googles nye mobiler, er Pixel 8 dit valg. Sammenlignet med sin dyrere Pro-søskende får den lidt svagere kameraer, mindre RAM og en lidt mindre imponerende skærm. Men det er stadig en attraktiv og overkommelig telefon, som bør appellere til alle, der kan lide Pixel-æstetikken, men i et mere lommevenligt format og til en overkommelig pris.

Google Pixel 8 har det typiske Google-look med kamerablokken, der strækker sig over hele bagsiden, med et 50 MP hovedkamera og et 12 MP ultravidvinkelkamera placeret i en pilleformet udskæring, hvilket betyder, at kameraerne ser stort set uændrede ud i forhold til dem på Pixel 7. 

Mobilen får en højopløselig skærm med imponerende lysstyrke, men den mangler LTPO-funktionerne, som du får på Pro-modellen. Skærmen kan variere mellem opdateringshastigheder på 60-120 Hz. Indeni finder du den nye Tensor G3-processor, som skulle give Pixel 8 masser af kræfter, især når det gælder AI-funktioner, herunder den nye Magic Editor, som er en videreudvikling af Googles Magic Eraser-værktøj. En anden ny funktion er Best Photo, som tager flere fotos og derefter vælger de bedste dele fra hvert for at skabe det bedst mulige foto. Du kan i øvrigt vælge mellem 128 GB eller 256 GB lagerplads, og startprisen ligger på 6.199 kr.  for den mindste lagerplads på 128 GB. Prisen for 256 GB ligger på 6.799 kr.

Det er værd at lægge mærke til, at både Pixel 8 og Pixel 8 Pro får hele syv års Android - og sikkerhedsopdateringer, hvilket er helt uhørt blandt smartphones. Dermed sikrer Google altså, at brugerne kan få det optimale ud af deres smartphones i hele syv år. Telefonerne får også adgang til nye funktioner via Google Feature Drops i en syvårig periode. 

Google Pixel 8 Pro

En hånd holder en lyseblå Google Pixel 8 Pro op.

Google Pixel 8 Pro byder på en masse store forbedringer og nye funktioner. (Image credit: Future / Lance Ulanoff)
Fakta

Google Pixel 8 Pro Hands on

(Image credit: Future / Lance Ulanoff)

Lanceringsdato: 4 oktober, 2023
Startpris: 8.499 kroner
Kameraer: 50 MP, 48 MP, 48 MP 5x zoom (10,5 MP selfie)
Lagerplads: 128, 256 GB, 512 GB
Chipset: Tensor G3
Batteri: 5.050 mAh
Skærm: 6,7" LTPO OLED, 1344x2992

Pixel 8 Pro kommer med en Best Picture-funktion, der forbedrer dine gruppebilleder for evigt. Du kan simpelthen tage flere billeder, og så skifte folks hoveder, så du får de bedste smil fra alle, uden at nogen kigger væk, blinker med øjnene eller ser sure ud. Fantastisk funktion på Googles nye telefoner.

Med den nye Google Pixel 8 Pro tilbyder virksomheden et raffineret design og opgraderinger af de fleste nøglekomponenter for at skabe en attraktivt flagskibsmobil. Den har bedre kameraer end før, et nyt Tensor G3-chipsæt, en helt ny temperatursensor, så du kan bruge telefonen til at måle temperaturen i forskellige genstande. Telefonen får også nye AI-funktioner. Det bliver for eksempel muligt f.eks. at optage video og så efterfølgende bede Google om at fjerne uvedkommende støj fra videoen. Den er også en smule større end sin billigere lillebror, så hvis du vil have en telefon med meget skærmplads og det nyeste og bedste fra Google, er dette modellen for dig.

Forskellen mellem Pro-modellen og standardmodellen er tydelig på skærmfronten. Her får du en LTPO OLED-skærm på 6,7 tommer sammenlignet med en mindre OLED-skærm på Pixel 8. Den er også 42% lysere end før. Du får også en højere opløsning og en 120Hz opdateringshastighed, der kan falde helt ned til 1Hz. 

Telefonen bevarer sit typiske Google-design, hvor kamerablokken strækker sig over hele bagsiden. Denne gang er designet dog blevet lidt finpudset med lidt mere afrundede kanter og et lidt anderledes kameradesign, hvor alle linserne er placeret i den samme pilleformede udskæring (sammenlignet med separate cirkler for hver før). Hvis du vælger Pro-modellen, får du et ekstra kamera i forhold til standardmodellens opsætning. Det tredobbelte kamera på bagsiden af mobilen består af et 50 MP hovedkamera, et 48 MP ultravidvinkelkamera og et 48 MP telefotokamera. På forsiden er der et 10,5 MP selfie-kamera. De nye funktioner som Magic Editor og Best Photo er også inkluderet her. På indersiden finder du Googles nye Tensor G3-chipsæt, som skulle give telefonen masser af kraft. Batteriet er på 5.050 mAh og understøtter hurtig trådløs opladning. 

Telefon fås med hhv. 128GB, 256GB og 512GB lagerplads til hhv. 8.499 kr., 8.999 kr. og 9.999 kr. 


Google Pixel Watch 2

Et Google Pixel Watch 2 med en lyseblå silikonerem om det ene håndled.

Google Pixel Watch 2 tilbyder nye funktioner til sundhed, fitness og sikkerhed. (Image credit: Future / Lance Ulanoff)
Fakta

Google Pixel Watch 2 HANDS ON

(Image credit: Future / Lance Ulanoff)

Lanceringsdato: 4 oktober, 2023
Startpris: 3.090 kroner (WiFi-modellen)
Vægt: 31 gram
Materiale: Aluminium
Skærm: 384x384 px, Always-On AMOLED, 320 ppi
GPS: Ja
Batteri: 24 timer, hurtigladning
Vandtæt: Ja, 5ATM
Forbindelser: Bluetooth 5.0, WiFi, 4G LTE

Designmæssigt byder Google Pixel Watch 2 ikke på noget nyt, idet både skærmstørrelse og dimensioner er uændrede i forhold til sidste års model. Det er på indersiden, at du finder alle de nye funktioner og forbedringer. Det nye Google smartwatch har en hurtigere ydeevne, en lysere skærm og en længere batterilevetid end tidligere. Det tilføjer også en masse nye funktioner til sundhed, fitness og sikkerhed, og det kunne meget vel være en kandidat til bedste smartwatch.

Ved første øjekast ser Pixel Watch 2 næsten identisk ud med sin forgænger, men der er faktisk nogle små forskelle. Urets krone er blevet redesignet en smule, så den er nemmere at bruge, og skærmglasset er tyndere end før, men stadig lige så holdbart, ifølge Google.

De største opgraderinger til Googles nye smartwatch er den nye quad-core processor og Wear OS 4, som er en stor platformopdatering til uret. Dette vil forvandle nye kerneapps som Kalender, Gmail og give en opdateret Google Assistant. Du får også en masse nye funktioner som Personal Safety Check, som giver dig mulighed for at indstille en timer, og hvis du ikke har reageret, når den udløber, sender uret automatisk en besked med din realtidslokation til din sikkerhedskontakt. Det er perfekt, hvis du f.eks. går alene hjem fra en vens hus sent om aftenen. 

Du får også en masse nye sundheds- og fitnessfunktioner, en forbedret pulsmåler, som ifølge Google er den mest præcise på markedet, en længere batterilevetid på op til 24 timer og nye urskiver at vælge imellem.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra