Spotify får endelig efterspurgt funktion – musikelskere kan glæde sig
Spotify fjerner irriterende begrænsning
Så kan musikelskere godt begynde at glæde sig! Spotify fjerner nu loftet for hvor mange sange du kan have i dit personlige bibliotek, hvilket betyder, at du kan gemme så mange sange og albums, som du ønsker. Tidligere har der været en begrænsning på 10.000 sange, når brugerne ville gemme deres musik – en begrænsning som måske synes uopnåelig, men alligevel hurtigt bliver besnærende, når man tilføjer hele albums og opsamlinger.
Har du tidligere nået loftet, ville du få beskeden ” "Epic collection my friend. There's no more room in Your Library. To save more, you'll need to remove some songs or albums".
Oversat til dansk får du at vide, at du har nået loftet og må fjerne for at tilføje nyt.
- Læs vores anmeldelse af: Spotify
- Spotify vs Apple Music: hvilke streaming-gigant er bedst?
- Spotify vs Tidal: hvad passer bedst til dit behov?
Ifølge The Verge har Spotifys brugere i årevis efterspurgt en fjernelse af denne begrænsning, til trods for at firmaet påstår, at mindre end 1% af brugerne har oplevet det som værende et problem. Den ene procent lader dog nu til at være vigtig, og kommer nu Spotifys brugere til gode som helhed.
Der er dog en enkelt hage ved den gode nyhed. Selvom du kan have mere end 10.000 sange i dit bibliotek, vil du stadig kun kunne downloade 10.000 sange på fem enheder ad gangen til offline brug, ligesom dine playlister også stadig kun kan have 10.000 sange.
Du kan stadig risikere at se beskeden om din ”episke samling”, men Spotify forsikrer, at skulle det ske, ”får du snart en anden oplevelse”. Eftersigende vil det tage lidt tid at rulle ændringen ud til Spotifys mere end 286 millioner daglige brugere.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.