Skærmteknologien i Samsung Galaxy Fold er bestemt innovativ og kan være med til at påvirke fremtidens telefoner, sammen med andre enheder såsom Huawei Mate X.
Nu ser det så ud til, at Samsung også vil levere foldbare skærme til Apple og Google.
Ifølge en rapport fra ETNews har Samsung allerede leveret vareprøver til Apple og Google, i et forsøg på at hjælpe dem med at få egne foldbare telefoner i masseproduktion.
Dette er ikke uden fortilfælde – Samsung er et af firmaerne, som levere skærme til iPhone, så de er allerede både partner og konkurrent til Apple.
- Google Duo har ramt nettet
- Apples næste produkter vil "blæse dig bagover"
- Her er vores anmeldelse af Galaxy S10 Plus
Hvis rygtet taler sandt, betyder det, at vi får foldbare enheder at se fra Apple og Google tidligere end forventet. Eftersigende er Samsung også i dialog med Huawei og Oppo omkring foldbare skærme.
Bøj den som Samsung
Vi nu har i et stykke tid fået flere indikationer på, at Apple i det mindste overvejer en foldbare iPhone – tidligere i denne uge viste et Apple-patent hvordan en sådan enhed kunne se ud. Selvom der ikke er nogen indikatorer på, hvordan Google Pixel 4 vil kunne se ud i foldbar form, er det noget firmaets hardwareansvarlige bør undersøge i fremtiden.
Ifølge rapporten fra ETNews har Samsung sat sig for at producere 2.4 millioner folbare paneler om åre, men kan opjustere dette tal til 10 millioner, hvis efterspørgslen er stor nok.
Vi har indtil videre været imponerede over hvad vi har set til den foldbare telefonrevolution, og det ser ud til, at der er mange flere enheder at se frem til.
Via MacRumors (Åbner i nyt vindue)