Samsung genopliver muligvis "Edge"-navnet med en Samsung Galaxy S10 Edge-model
Der kommer måske ikke en telefon, der bare hedder Galaxy S10
Samsung har ikke brugt ordet "Edge" i navnene på deres telefoner siden Samsung Galaxy S7 Edge, men det ser ud til, at virksomheden måske genoptager det, da der er blevet spottet en benævnelse af en Samsung Galaxy S10 Edge-telefon.
(OBS: Links i denne artikel kan henvise til artikler på engelsk.)
Navnet er blevet set hos MobileFun (en forhandler af mobiltilbehør) sammen med Samsung Galaxy S10 Lite og Samsung Galaxy S10 Plus. Så med andre ord kommer der måske ikke en mobil, der bare hedder Samsung Galaxy S10, hvis "Edge"-modellen indtager pladsen som seriens standardtelefon.
Det er et navn, der kunne give en vis mening, da det ville medvirke til at identificere en af de formodede vigtigste forskelle mellem denne model og Samsung Galaxy S10 Lite, nemlig en buet skærm. Men da det er den første omtale af dette navn, vi har set, vil vi tage det med et gran salt.
Masser af farver og en smule beskyttelse
Udover navnene har MobileFun også lavet en liste over officielt tilbehør, der angiveligt er produceret til mobilerne, og tilbehøret kommer i en lang række farver, heriblandt sort, grøn, hvid, blå, bær-pink, gul, rød, grå og marineblå.
Det er muligt, at de relaterer sig til telefonernes egne farver, men vi tvivler på det, da det er usandsynligt, at Samsung vil lancere Galaxy S10-serien i så mange forskellige farver. Dog har vi tidligere hørt rygter om nogle af de nævnte nuancer.
På listen over tilbehør nævnes der også en forud-installeret skærmbeskytter, så Samsung Galaxy S10-serien kan måske komme med en smule beskyttelse direkte fra æsken. Ligesom med mobilernes navne vil vi dog tage det hele med en pæn portion skepsis indtil videre.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Den gode nyhed er dog, at vi nok ikke skal vente længe, før vi får alle de officielle detaljer om Galaxy S10-serien, da den sandsynligvis vil lande i begyndelsen af 2019 - og måske allerede ved messen MWC 2019 i februar.
Via BGR
James is a freelance phones, tablets and wearables writer and sub-editor at TechRadar. He has a love for everything ‘smart’, from watches to lights, and can often be found arguing with AI assistants or drowning in the latest apps. James also contributes to 3G.co.uk, 4G.co.uk and 5G.co.uk and has written for T3, Digital Camera World, Clarity Media and others, with work on the web, in print and on TV.