Rygte før Apple-event: iPhone 14 får 48 megapixelkamera og 8K-video
Der er dog også en dårlig nyhed
Først det gode - og VIRKELIG spændende rygte: iPhone 14 forventes at få 48 megapixelkamera og 8K-video. Så den dårlige nyhed: Vi vil efter alt at dømme skulle vente til næste år, før 14'eren kommer på markedet.
Men derfor er det alligevel spændende, om man på det kommende Apple-event den 20. april vil omtale denne kommende iPhone, der - hvis rygterne taler sandt - fylder svælget med æble-smagende mundvand.
- Apples næste event den 20. april er nu officielt. Her er, hvad kan du forvente
- Den bedste iPhone i 2021
- Første billede af iPhone 13 Mini
Det er som sædvanlig analytiker Ming-Chi Kuo, der er rygte-leveringsdygtig. Han rammer ikke altid plet, men han siges i hvert fald at have adgang til vigtig information tæt på Apple. Apple har hidtil bevist, at 12 megapixel er rigeligt i en mobil til at tage meget flotte billeder med. Det handler nemlig ikke kun om antallet af megapixel, men også i høj grad om alle de andre kamerateknikker og kamerasoftwaren.
Kuo understreger dog, at det nye kamera-setup i iPhone 14 vil løfte mobilkamerafotografi til nye højder, da kamerateknikken i telefonen vil øge pixelstørrelsen betragteligt og dermed forbedre mulighederne for at tage bedre billeder. Det vil ske ved at samle flere pixels i én pixel, så kaldt pixel binning, på samme måde som man ser det hos andre mobilproducenter. På den måde kommer der mere lys ind i billedet, hvilket giver bedre detaljer.
Kuo mener også, at iPhone 14 Pro vil understøtte 8K videooptagelse. Analytikeren mener dog, at 8K-kvaliteten primært skal bruges i forbindelse med AR og VR. Rygterne siger, at Apple kommer med et AR-headset i 2022, så dette støtter Kuo's påstande, idet det vil give god mening at understøtte med den bedst mulige kvalitet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.