Peaky Blinders sæson 6: Premiere, medvirkende, historie og alt, hvad vi ved indtil videre
Peaky Blinders sæson 6 lander i Danmark 10. juni 2022
- Premieren er sat til den 27. februar 2022
- Første officielle trailer udkom i januar 2022
- Cillian Murphy, Paul Anderson og de fleste store navne som Tom Hardy vender tilbage
- Det bliver den sidste sæson af serien
- Peaky Blinders-universet lever videre og der kommer med stor sandsynlighed en film
Sidste sæson af Peaky Blinders lander i juni
Endelig er den længe ventede Peaky Blinders sæson 6 på trapperne. Herhjemme kommer serien på Netflix, og her udkommer Peayky Blinders sæson 6 fredag den 10. juni.
Produktionstidsplanen blev påvirket af pandemien, og fans har derfor måtte vente spændt i over 2 år på de nye afsnit, som officielt udkommer i februar 2022. Den nye sæson skulle angiveligt byde på et dystert manuskript, der samler de mange løse tråde fra 5'erens cliffhanger-slutning.
Peaky Blinders Sæson 6 bliver også den sidste af showrunner Steven Knights højtelskede historiske BBC-dramaserie. Historien fortsætter dog som en spillefilm, der både finder sted og filmes i Birmingham, og som markerer Blinders' afslutning.
For at forberede dig på seriens nye og sidste sæson har vi så samlet alt, hvad vi ved om Peaky Blinders sæson 6 nedenfor. Du kan bl.a. se den forventede premieredato, nye navne på rollelisten, bekræftede plotdetaljer og mere.
Hvis du ikke har set serien endnu, men fortsætter med at læse artiklen, er det selvfølgelig på eget ansvar. Vi kommer nemlig til at røbe spoilere for sæson 1-5. Du kan stadig følge med i Shelby-bandens eventyr via BBC iPlayer i Storbritannien (eller en BBC iPlayer VPN i udlandet) og Netflix internationalt.
Premiere: Peaky Blinders sæson 6 udkommer i Storbritannien den 27. februar 2022. Det rygtes, at de nye afsnit lander på Netflix internationalt den 20. marts, men det er stadig ikke blevet officielt bekræftet fra streamingtjenesten endnu.
Medvirkende: Det meste af Shelby-klanen er tilbage på banen. Cillian Murphy, Paul Anderson og Sam Claflin fortsætter i deres ikoniske roller. Tom Hardy vender også tilbage, og så er Stephen Graham kommet med på holdet. Længere nede kan du se mere om, hvem der er blevet tilføjet på listen over medvirkende i sæson 6.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Handling: Vi regner med, at vi kommer til at se nogle af de velkendte ansigter samle stumperne op efter Tommys mislykkede mordforsøg på Sir Oswald Mosely, og at vi kommer til at se meget mere til Gina og hendes familie. Vi ved også, at plottet foregår i skyggen af en "truende 2. verdenskrig", og Cillian Murphy lover os, at det bliver en "gotisk" og "tung" historie. På trods af den brede politiske kontekst i sæson 6, har Murphy dog også afsløret, at "meget af handlingen i [den nye sæson] kommer tæt på noget, vi alle kan relatere til ."
Hvad kommer der til at ske efter sæson 6? Knight har tidligere udtalt: "Min plan lige fra begyndelsen var at afslutte Peaky med en film... det er det, der kommer til at ske”. Men hvad der helt præcist kommer til at ske efter den sidste sæson af serien er dog lidt af et mysterium, og Cillian Murphy har hverken bekræftet eller afvist sin interesse i projektet. Det eneste vi ved med sikkerhed lige nu er: Peaky Blinders-serien slutter nu.
Peaky Blinders sæson 6 - Premiere
Det blev lækket tildigere på året, at Peaky Blinders sæson 6 ville vende tilbage på BBC iPlayer den 27. februar 2022. https://global.techradar.com/da-dk/news/peaky-blinders-saeson-6-lanceringsdato-pa-netflix
The Shelbys are back in business. Watch the final series of #PeakyBlinders on iPlayer from 27 February pic.twitter.com/zYHi1eW344February 15, 2022
Det skal dog lige understreges at den ovenstående udgivelsesdato kun gælder for dem, som har adgang til BBC iPlayer. Du kan selvfølgelig bruge vores guide til de bedste BBC iPlayer VPN'er (atriklen er på engelsk), hvis du ikke kan vente til at Peaky Blinders sæson 6 bliver tilgængelig i resten af verden.
Peaky Blinders markedsføres som en original Netflix-serie, og der gik for en tid rygter om, at serien ville udkomme på Netflix den 20. marts. Den dato er vi som bekendt forbi, men nu ligger det altså fast, at fredag den 10. juni bliver dagen, hvor danske Peaky Blinders-fans endelig kan gå i gang med sidste sæson af.
Peaky Blinders season 6 - Medvirkende og handling
Peaky Blinders sæson 6 er lige rundt om hjørnet, men hvad ved vi på nuværende tidspunkt med hensyn til de medvirkende og handlingen?
Den første officielle trailer for de nye afsnit (som du kan se nedenfor) bekræfter at der er flere roller, der vender tilbage og viser den overordnede retning sæson 6 kommer til at gå.
Er du kommet dig oven på det eksplosive 90-sekunders klip? Godt, nu ved du altså, at der er flere af de kendte ansigter, som vender tilbage i sæson 6 for at samle de løse tråde, som Tommy efterlod efter sit mislykkede mordforsøg på Sir Oswald Mosely.
Sam Claflin er tilbage i rollen som den sleske Blackshirts-grundlægger, og vi ved, at det første afsnit af sæson 6 hedder ”Black Day”. Det kunne godt tyde på, at vi muligvis få nogle tiltrængte svar tidligt i den nye sæson.
Cillian Murphy vender naturligvis tilbage i rollen som Tommy sammen med de andre sædvanlige Shelby-drenge, inklusive Paul Anderson som Arthur Shelby. De psykologiske problemer, som Tommy oplevede i slutningen af sæson 5, udløste også de æteriske syner af Tommys afdøde kone Grace Shelby, så vi kommer højst sandsynligt også til at se Annabelle Wallis igen.
Mere overraskende er det nok, at Tom Hardy dukker op i rollen som Alfie Solomons igen. Han vendte mirakuløst tilbage i sæson 5, efter at han var blevet skudt i hovedet i den foregående sæson. Peaky Blinders’ officielle Twitter-konto delte for nylig en teaser med teksten: " look who's back ". Det lille klip (som du kan se nedenfor) viser det første møde mellem Solomon og Tommy.
Look who's back. #PeakyBlinders Series 6, streaming early 2022@BBC @BBCiPlayer pic.twitter.com/xfpGmCM5aeDecember 1, 2021
Det er også blevet bekræftet på Twitter, at Natasha O'Keeffe vender tilbage i rollen som Lizzie Stark. Charlie Murphy, der spillede fagforeningslederen Jessie Eden, er dog ikke med i sæson 6. "Ja, det er slut for mig”, fortalte hun Digital Spy i marts. "Men det var meget sjovt."
Men hvad med Michaels mystiske partner Gina, som blev spillet af Anya Taylor-Joy fra The Queen's Gambit? Var det lumske par skyld i at mordforsøget slog fejl? Michaels forsøg på at overtage styringen af Shelby Company Ltd gør os i hvert fald ret mistænkelige.
I hvert fald kommer til at se meget mere til Gina og hendes familie i den nye sæson. Tilbage i august 2019 fortalte instruktøren Anthony Byrne til GQ, at "Gina, og hvem end hendes familie er, vil give sig til kende."
Det lader altså til, at mellemkrigselitens skumle rænkespil bliver tydeligere i den nye sæson, og når det kommer til Gina, "er der meget, der bliver afsløret. Hun spiller et spil, hun er en manipulator. Hun er del af en større plan," fortalte Byrne.
Han bekræftede også, på BBC's Obsessed With… Peaky Blinders-podcast, at Stephen Graham er med i sæson 6. Dog bliver det ikke i rollen som Al Capone, som han spillede i den lignende serie Boardwalk Empire. Chicagos berygtede gangster blev omtalt i slutningen af Peaky Blinders' 5. sæson, så det er naturligvis forståeligt nok, at fans har draget denne falske konklusion.
Thanks for having me 🙏 https://t.co/lOOLYKu6kYApril 29, 2021
Et af de særligt spændende rygter går på, at Julia Roberts også kommer på rollelisten, selvom ingen ved, hvilken rolle hun kommer til at spille. "Jeg ved ikke, hvordan det er kommet ud," sagde Byrne til BBC (ifølge Esquire), "men ja, vi krydser fingre for det." Vi har dog ikke hørt mere på den front, og da hun ikke optræder i den første officielle trailer, tør vi ikke have for høje håb.
Baseret på indholdet på seriens officielle Twitter-konto, er der andre medvirkende, der er bekræftet bl.a. Rebecca Keatley, som skifter til en helt anden boldgade fra sin rolle som CBeebies-vært. Derudover er der også den australske skuespiller James Frecheville og britiske Amber Anderson og Conrad Khan.
Khan har på det seneste fået stor ros og blev endda nomineret til BAFTAs Rising Star-pris. Det viser bare endnu en spændende tilføjelse til en allerede fænomenal rolleliste.
Emmett J. Scanlan spiller rollen som Billy, der måske (eller måske ikke) var den person, der forrådte Tommy og banden i slutningen af sæson 5. Scanlan fortalte Digital Spy, at hvis Billy var stikkeren, håber han, at han kan klare sig mod blinders-drengene. Han nævnte også, at sæson 6-manuskriptet er "så f**king stærkt."
"Det vil ikke skuffe, det lover jeg," tilføjede Scanlan. "Steven [Knight] er en mester."
Vi ved, at vi under alle omstændigheder skal have fundet ud af, hvem stikkeren er. Faktisk fortalte seriens instruktør Anthony Byrne til Digital Spy, at de, der har været "opmærksomme", allerede burde være i stand til at se, hvem der stak Tommy i ryggen. "Det finder du helt sikkert ud af," tilføjede han, "men vi danser lidt rund om den afsløring for ikke at gøre det for indlysende." Så ja, hvis vi ikke var spændte nok i forvejen, så er vi det i hvert fald nu.
D. 16. april 2021 fik vi den sørgelige meddelelse, at skuespillerinden Helen McCrory tabte kampen mod kræft, så vi forventer heller ikke, at se tante Polly i sæson 6. I et interview med Esquire for nyligt afslørede Cillian Murphy, at "hvis det ikke var for Covid, ville der have være en helt anden version af serien, hvor Helen er med," formentlig fordi optagelserne til sæson 6 oprindeligt var planlagt til at foregå, mens skuespillerinden stadig var i stand til at være med.
Under en British Film Institute-spørgerunde forud for McCrorys død, blev showrunner Knight spurgt, om tante Polly ville overleve frem til slutningen af serien, og hans svar var kort og godt: "Ja." McCrory havde også selv givet udtrykt for tidligere, at hun gerne ville vende tilbage til Peaky Blinders' sidste sæson, ivrig efter at "være med til den bitre ende".
Vi ved ikke, hvordan serien håndterer tabet af McCrory, men den førnævnte Esquire-profil indikerede, at sæson 6-manuskriptet "skal omskrives og tante Polly-rollen skal skrives ud." McCrory blev også hyldet af både skuespillere og øvrige besætning på sociale medier.
Når det gælder rammerne, ved vi, at 2. verdenskrig så småt begynder at dukke op i historien i Peaky Blinders sæson 6. "Vi ved, hvad der kommer til at ske i slutningen 1930'erne - krigen starter. Der er snak og rygter om krig, og det overskygger alt. Det sætter meget mere på spil," sagde Knight til Press Association i 2020.
Sæson 1 starter tilbage i 1919 midt i efterkrigstidens lovløse kvarterer i Birmingham, så tidsrammen for sæson 6 passer fint sammen med seriens karakteristiske spring frem i tiden for hver sæson.
Cillian Murphy fortalte til Rolling Stone og Esquire, at de nye afsnit er " f**king mørke" og "kommer til at være meget intense". Han tilføjede, at "ordet, vi bliver ved med at bruge, er ”gotisk” Ja, det bliver tungt!"
En "gotisk" og "tung" historie blandet med trusler om 2. verdenskrig? Det lyder som om, at vi seere har noget at glæde os til.
Til trods for den brede politiske kontekst i sæson 6 fortalte Murphy Esquire, at "meget af [den nye sæson] kommer til at ramme os tæt på. Faktisk er alle de ting, der kommer op i [sæson] seks, noget vi alle kan relatere til…”
Det tyder på, at problemerne for Tommys nærmeste familie vil være hjertet af sæson 6. Murphy indrømmede også, at der er en "genial historie med Tommy, Lizzy og børnene, det er virkelig, virkelig stærkt. Jeg tror, han altid er super sårbar omkring dem: ideen om 'Hvis der skete noget med børnene...'" - hvilket bekræfter denne forudsigelse.
Som du kan se, er det altså meget begrænset, hvad vi ved om den nye sæson. Vi bliver nødt til bare at vente på, at de nye afsnit udkommer, før vi kan finde ud af, hvad Peaky Blinders sæson 6 helt præcist har at byde på.
Hvad bliver det næste for Peaky Blinders?
Efter 5 sæsoner er Peaky Blinders stadig en populær serie. Det er sjældent, at en britisk produceret serie kan hamle op med de amerikanske dramaserier med større budget, og det er ikke så mærkeligt, at flere og flere store navne dukker op for hver sæson.
I Storbritannien er seertallene for nye afsnit tredoblet, siden showet startede, så det ville ikke overraske nogen, hvis Peaky Blinders sæson 6 ikke bliver det sidste, vi får at se af Shelby-familien.
Vi ved, at den nye sæson bliver afslutningen på serien i dens originale skikkelse, men Knight har bekræftet, at "selvom serien er ved at være slut, kommer historien til at fortsætte i en anden form."
Vi ved også, at Knight længe har håbet på at "slutte Peaky med en film", noget som ifølge Deadline:"kommer til at ske". Vi forventer derfor at Peaky Blinders-eventyret fortsætter i den nærmeste fremtid.
Du skal dog ikke forvente, at det bliver lige nu og her. Under London Film Festival i oktober bekræftede Knight, at han planlægger at påbegynde arbejdet på en Peaky Blinders-film "der både finder sted og filmes i Birmingham" efter udgivelsen af sæson 6. Det betyder, at arbejdet på projektet sandsynligvis ikke starter før senere i 2022.
Murphy vil heller ikke hverken bekræfte eller afvise sin egen involvering i projektet. Han fortalte Esquire: "Jeg er åben for idéer. Jeg tror, [Knight] gerne vil, men jeg har ikke læst noget endnu."
Men skal vi nu ikke lige få Peaky Blinders sæson 6 overstået først?
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Axel MetzPhones Editor