Creative lover masser af larm og lækker lyd med ny Sound Blaster Katana SE soundbar
Creative lancerer ny Katana soundbard – uden behov for subwoofer.
Serien af Katana-soundbarer fra Creative får nu et fjerde medlem i form af Sound Blaster Katana SE - denne gang uden en subwoofer. Katana-soundbars har ifølge Creative hver deres egne fordele og nøglefunktioner, så brugere kan vælge den soundbar, der passer bedst til deres behov.
Sidste efterår kom den kompakte Katana V2X, designet specielt til folk med begrænset plads. Og nu lanceres den nye Sound Blaster Katana SE med fire drivere og Creatives egen multi-kerne Digital Signal Processor (DSP). Creative skriver, at Katana SE kan ”levere en rig og kraftfuld lyd med fremragende klarhed og volumen uden at behøve en subwoofer”.
Katana SE - ideel til gamere
Kombinationen af Super X-Fi-teknologi, 5.1 virtual surround-egenskaber og alsidige forbindelsesmuligheder betyder, at Sound Blaster Katana SE skulle være ideel til gamere, filmelskere og musikentusiaster, der ønsker at tage deres lydoplevelse til nye højder uden at gå på kompromis med plads eller lydkvalitet.
Sound Blaster Katana SE er udstyret med 0,75" stofbetrukne højtalere, der hjælper med at give en renere og mere raffineret lyd i højden, samt en duo af opgraderede opadspillende 3" mid-bass drivere, der leverer en fuld baslyd og en imponerende lydoplevelse til trods for dens størrelse. Ligesom sin forgænger har Sound Blaster Katana SE også en certificeret Dolby Audio-decoder, som ifølge Creative gør det muligt at genskabe lydoplevelsen fra en biograf i sit eget hjem.
Spilfunktioner til højttaler og høretelefoner
Sound Blaster Katana SEs Super X-Fi-teknologi lader brugeren nyde en opslugende lydoplevelse gennem høretelefoner, der er perfekt til en hel nats spil, uden naboerne bliver vækket. Desuden kan gamers også aktivere funktionerne SXFI Battle Mode og Scout Mode for at få en reel fordel i FPS-spil ved at få en præcis indikation om fjendens placering med forbedrede lydsignaler og -opfangelse i spil.
Ved at forbinde denne soundbar til Creatives app kan brugeren skræddersy sin lydoplevelse med Acoustic Engine-suiten og vælge sine foretrukne RGB-belysningstilstande. Disse brugertilpassede indstillinger kan gemmes som profiler enten i appen eller i de programmerbare knapper på fjernbetjeningen, så de er nemme at tilgå. Desuden kan soundbaren monteres på væggen, så den fylder endnu mindre i hjemmet.
Sound Blaster Katana SE kan fungere som one-stop lydhub med et udvalg af forbindelsesmuligheder inkl. USB, HDMI ARC, optisk port, høretelefonsstik og trådløs Bluetooth 5.0. Og den virker på tværs af platforme fra konsoller som PS5, PS4, Xbox og Nintendo Switch til PC, Mac og mobilenheder.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Pris og tilgængelighed
Sound Blaster Katana SE koster 349,99 EUR (ca. 2.600 DKK) og kan købes hos Creative.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.