Mød Sonos Arc: den første Sonos soundbar med Dolby Atmos
Arc erstatter Sonos Play:Bar og Play:Base
Sonos er nok det bedst kendte mærke inden for multirumssystemer og har i mange år stået for en kvalitet, som mange konkurrenter har svært ved at leve op til. I dag annoncerer de så deres første Dolby Atmos-kompatible soundbar, Sonos Arc, som skal erstatte to af deres nuværende produkter. Det første er den lidt over syv år gamle Playbar, som længe har trængt til en opdatering, men også Playbase fra 2017 sendes på pension.
Sonos Arc beskrives i pressemeddelelsen som ”En soundbar i premiumklassen” og skulle give den ”mest omsluttende hjemmebiografoplevelse til dato. Med smart premiumlyd, understøttelse af Dolby Atmos og flere stemmeassistenter hæver Arc barren for biograflyd i hjemmet.”
Med udfasningen af de to ældre TV-lydprodukter bliver det nu noget lettere at vælge til stuen eller soveværelset. Skal det være den billigere Sonos Beam (2019) eller den dyrere Arc, som også håndterer Dolby Atmos? Ligesom Beam understøtter Arc Google Assistant, Alexa og AirPlay 2.
- Her er de bedste soundbarer netop nu
- Læs vores anmeldelse af: Sonos Move
- HDMI ARC vs eARC: hvad er egentlig forskellen?
Sonos Arc udkommer i en hvid og sort udgave og er tilgængelig fra d. 10. juni til en vejl. pris på 6.699 kroner – du kan allerede nu forudbestille dit eksemplar på Sonos.com.
Også andre Sonos-modeller bliver opgraderet her i 2020. Sonos kan derfor sammen med Arc afsløre en ny Sonos Sub (Gen 3) samt Sonos Five, som afløser Play:5 (Gen 2). Begge produkter har øget hukommelse og hurtigere processorkraft men samme gode lyd som forgængerne.
Sonos Sub og Sonos Five vil begge kunne købes fra d. 10. juni og koster henholdsvis 5.999 kroner og 4.349 kroner.
Klar til Atmos-færen
Hvorfor er Atmos overhovedet interessant?
Dolby-standarden er et high-end lydformat til 3D-lyd, som betyder, at den lyd du hører også har et element af højde og dybde – selv hvis du ikke har et fuldt surround-setup af højttalere i din stue.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Sonos Arc indeholder 11 drivere, hvoraf to er opadrettede til 3D-lyd. De otte basenheder og tre diskant-enheder giver detaljer, klarhed og dybde. Du kan naturligvis stadig vælge at parre Arc med en Sub og evt. to Play One SL, så du får den fulde surround-oplevelse.
Udover den nye hardware lancerer Sonos også d. 8 juni en ny udgave af Sonos appen, som understøtter de nye 2020-produkter samt lydteknologier med højere opløsning. Sonos nævner ikke, om det længe savnede DTS-format bliver en del af pakken.
Det er værd at bemærke, at Sonos Arc understøtter seneste HDMI eARC-standard, som tillader den højere båndbredde til Atmos, samt muliggør en lettere forbindelse imellem din soundbar og dit TV.
- Dolby Atmos: Vi giver dig en gennemgang af lydformatet
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.