Mobil-kup: Snup en ny smartphone til halv pris
CDON giver nu mellem 5 og 50 procent i rabat på mobiler fra blandt andre Apple, Samsung og Sony
Leder du efter en mobil, der ikke må være alt for kostbar, er der god grund til at tjekke CDONs aktuelle kampagne, hvor stribevis af modeller har fået et ordentligt tryk på prisen.
Flere af telefonerne kan lige nu fås til halv pris – og for enkeltes vedkommende endda derunder. Det er selvsagt ikke de nyeste flagskibe, der er tale om, men hvis det betyder mindre for dig, kan du gøre et virkeligt godt køb.
For eksempel har du mulighed for at spare hele 1.500 kroner på Sony Xperia XZ2 (64 GB), idet den meget kompetente allround-smartphone er nedsat med 30 procent og nu kan købes for 3.490 kroner.
- Læs vores anmeldelse af Sony Xperia XZ2
Et andet godt bud er Samsung Galaxy A6 (32 GB), som CDON har nedsat med 37 procent. Galaxy A6 er tænkt som et budgetvenligt alternativ til Samsung Galaxy S9, og derfor er der selvfølgelig skåret ned på tech-godterne hist og her. Men til en kampagnepris af blot 1.490 kroner får man ikke desto mindre meget telefon for pengene.
(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)
- Læs vores anmeldelse af Samsung Galaxy A6
Er du villig til at betale en femhundredlap mere, kan du i stedet snuppe LG G6 (32 GB), der nu er sat ned til halv pris.
Da den kom på markedet, uddelte vores anmelder mange roser, men havde forbehold overfor prisen, som virkede lidt pebret. Til en tilbudspris af 1.990 kroner er G6 dog bestemt værd at tage et kig på.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
- Læs vores anmeldelse af LG G6
Ny mobil til under 500 kroner
For Apple-fans er der også lidt rabat at score, selv om der ikke er tale om den helt vilde prisfest. iPhone 6S (32 GB) er sat ned til 2.490 kroner under kampagnen, hvilket giver en besparelse på 16 procent – og det er da også værd at tage med.
- Læs vores anmeldelse af iPhone 6S
Helt nede i bunden af prisskalaen finder du Motorola Moto C Plus, der blev lanceret i foråret 2017 som Motorolas bud på en super billig telefon.
Nu er den så nedsat med 51 procent og kan blive din for sølle 489 kroner – og så bliver det da vist heller ikke mere budgetvenligt.
Du kan finde flere mobiler til kampagnepris hos CDON her. De nævner ikke, hvor længe den aktuelle kampagne kører, så hvis du er interesseret i et af deres tilbud, bør du nok slå til i en fart.
Fandt du ikke en økonomisk overkommelig smartphone efter din smag? Så tjek vores bud på de bedste lavpris-telefoner i 2019
Foto: Pixabay
- Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.