Anmeldelse: Sony Xperia XZ2

En glimrende smartphone, som ikke for alvor skiller sig ud

TechRadar Konklusion

For

  • +

    Holder en hel dag på en enkelt opladning

  • +

    Fremragende lydkvalitet

  • +

    Kamera spækket med features

Imod

  • -

    Designet er mindre attraktivt end konkurrenterne

  • -

    Dynamic Vibration er mest en gimmick

  • -

    'Kun' fuld HD-opløsning

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Sony Xperia XZ2 er seneste flagskib fra den japanske producent, men den nægter at følge i fodsporene af årets andre topmodeller.

Godt nok er der masser af kræfter under kølerhjelmen, og et veludstyret kamera med slowmotion-optagelser og andet godt, men i sammenligning med konkurrenterne er skærmopløsningen kun på linje med kameraer til den halve pris, og den er heller ikke sluppet af med rammen rundt om skærmen.

Xperia XZ2 er på den måde en smule forvirrende. Det er en ægte flagskibsmodel, som har specifikationerne til at udfordre telefoner, som iPhone X, Samsung Galaxy S9 og Huawei P20, men ligger den i virkeligheden tættere på nye opkomlinge som Honor og OnePlus?

Efter al den tid, vi har brugt på at teste Xperia XZ2, er vi stadig ikke sikre.

Sony Xperia XZ2 pris og tilgængelighed 

Sony Xperia XZ2  koster i øjeblikket på 5.999 kroner uden SIM-kort.

Det gør den en anelse billigere end Samsung Galaxy S9 og Google Pixel 2 XL. Den er en hel del billigere end iPhone X, den ligger mellem Huawei P20 og P20 Pro og koster det samme som LG V30.

Hvis man køber telefonen inden en vis dato, kan man få et sæt Sony WP-SP700N trådløse in-ear hovedtelefoner samt et års abonnement på PlayStation Plus med i købet. 

Vigtige features 

4K HDR-video og HDR-skærm

Sony Xperia XZ2 er den første telefon på markedet, som er i stand til at optage video i 4K HDR-opløsning. 

Det er perfekt for de mere ambitiøse videofotografer, så de nu kan lave deres optagelser i noget der minder om biograf-kvalitet.

Det mest sandsynlige er dog nok, at videokameraet på Xperia XZ2 vil blive brugt til at levere video-klip til diverse opslag på de sociale medier, i hvilket fald man så kan diskutere nødvendigheden af den høje opløsning.

Når det er sagt, så kan man sagtens få det fulde udbytte af sine optagelser på Xperia XZ2's egen HDR-skærm. Det er ikke første gang, Sony har bygget HDR-teknologi ind i en smartphone-skærm, men teknologien virker fint her og leverer nogle strålende klare billeder i en overbevisende kvalitet.

Dynamic Vibration System

Xperia XZ2 er også forsynet med en ny funktion, som Sony kalder Dynamic Vibration System, der angiveligt skulle give en øget berørings-respons, når man ser video, spiller spil eller lytter til musik.

Det fungerer fint i spil, men når det handler om film, så virker det mest af alt som en gimmick. Det er nemt at se, hvordan det kan være en fordel at have denne DualShock-funktionalitet på en PS4-controller, men når man ser film, så er det mest bare irriterende.

Når man for eksempel ser Scrubs på Amazon Prime Video, kører Dynamic Vibration System kun når der er lydeffekter, som ikke har noget at gøre med det der sker på skærmen. Selv når der vises et sammenstød på skærmen, er der ingen vibrationer fra Xperia XZ2. 

Det var også en noget speciel oplevelse at høre musik, mens telefonen lystigt summer med i takt til musikken. Det er i hvert fald anderledes, men vi kan ikke påstå, at det nødvendigvis øger fornøjelsen ved at bruge XZ2 som musikafspiller.

Når man låser mobilen under afspilningen, så holder den dog op med at vibrere, hvilket betyder, at den ikke konstant vil lave irriterende lyde, hvis man lægger sin Xperia XZ2 fra sig på et bord.

Man kan indstille vibrationsniveauet under systemindstillinger, hvor man kan vælge mellem 'mild', 'normal' og 'powerful'. 

Man indstiller niveauet på samme måde som man skruer op og ned for lyden, nemlig ved at trykke på volume-knappen, hvor funktionen så dukker op på notifikationsbjælken, så man kan justere indstillingerne. Man kan også deaktivere funktionen fuldstændig, hvilket vi gjorde efter et stykke tid.

Dynamic Vibration System er en ganske fornøjelig funktion, som egner sig bedst til spil, men det er en, som vi sagtens vil kunne leve uden – og den ekstra dræning af batteriet, selv om den er minimal, opvejer ikke den begrænsede fornøjelse, den giver.

Fuld HD slow-motion video

Sony afslørede første gang deres 960fps slow-motion video på Sony Xperia XZ Premium i 2017, og den har nu fået konkurrence fra Samsung Galaxy S9 og S9 Plus.

For at sikre sig, at de holder sig et skridt foran konkurrenterne, har Sony øget optagekvaliteten til 1080p (fuld HD), hvor Samsung kun filmer i 720p ved samme framerate på 960 billeder i sekundet.

Det giver bedre slowmotion hele vejen rundt, selv om Xperia XZ2 – ligesom dens forgængere – stadigvæk foretrækker naturligt dagslys for at opnå de bedste resultater.

TOPICS
John McCann
Global Managing Editor

John joined TechRadar over a decade ago as Staff Writer for Phones, and over the years has built up a vast knowledge of the tech industry. He's interviewed CEOs from some of the world's biggest tech firms, visited their HQs and has appeared on live TV and radio, including Sky News, BBC News, BBC World News, Al Jazeera, LBC and BBC Radio 4. Originally specializing in phones, tablets and wearables, John is now TechRadar's resident automotive expert, reviewing the latest and greatest EVs and PHEVs on the market. John also looks after the day-to-day running of the site.