Microsoft Teams vil snart forbedre dine PowerPoint-præsentationer

Microsoft PowerPoint Teams record
(Foto: Microsoft)

Din næste PowerPoint-præsentation kan muligvis gå hen og blive meget mere interessant takket være en ny funktion, der også integrerer Microsoft Teams

Microsoft har meddelt, at de vil kombinere to separate værktøjer for at gøre dine møder mere interessante og interaktive ved hjælp af sin populære videokonferenceplatform. 

Opgraderingen betyder, at du vil være i stand til at tilføje dit kamerafeed fra Microsoft Teams i en PowerPoint-præsentation, og det kan forhåbentlig puste lidt liv i de ofte lidt trivielle diasshows.

Microsoft Teams og PowerPoint

Ændringen sker takket være integrationen af de to allerede eksisterende værktøjer Cameo og Recording Studio. Microsoft introducerede duoen i 2021 med det formål at forbedre brugernes PowerPoint-oplevelse.

Cameo giver dig mulighed for at integrere din Teams-kamerafeed i en PowerPoint-præsentation, og her kan du tilpasse, hvor du vil placere dig selv i præsentationen. Recording Studio giver dig mulighed for at optage din præsentation i PowerPoint så din video er lige ved hånden, når du har brug for den.

Microsoft PowerPoint Teams record

(Image credit: Microsoft)

De to værktøjer integreres nu i PowerPoint, og det betyder, at når du er blevet færdig med din præsentation, kan du bruge Cameo til at bestemme, hvordan og hvor du vil vises på dine slides. Derefter kan du optage en video af dig selv og din præsentation med Recording Studio ved at klikke på den nye Optag-knap i PowerPoint. Du vil altså ikke længere få brug for at skulle skifte frem og tilbage mellem flere forskellige apps. 

Når du skal afholde selve præsentationen, viser PowerPoint Live den video, du optog, til de andre deltagere i mødet.

Ifølge Microsoft, kan det være et praktisk værktøj for folk, der af en eller anden grund ikke er i stand til at deltage i et live-møde, men som stadig ønsker at være en del af det. Ved hjælp af Cameo og Recording Studio "vil du stadig dukke op under mødet, som om du var der live." 

Recording Studio er allerede tilgængeligt for de fleste brugere i PowerPoint, og Cameo skulle være klar til lancering i løbet af de næste par måneder. 

Nyheden er bare én af flere samarbejder mellem Teams og PowerPoint. Microsofts mål er at gøre sin Office-pakke mere alsidig og praktisk for arbejdere verden over. 

Virksomheden afslørede for nylig, at PowerPoint Live får support til diasoversættelse i realtid, så dias i en PoverPoint-præsentation automatisk oversættes under et Microsoft Teams-møde. Både oplægsholdere og deltagere kan vælge at få præsentationsindholdet oversat ved at højreklikke på præsentationen og vælge funktionen Oversæt dias.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra