Microsoft og Sony i kæmpe slagsmål
Sony beskylder Microsoft for at lyve

Microsoft er fortsat i gang med at gennemføre opkøbet af spilselskabet Activision Blizzard i en gigantisk handel i omegnen af 500 milliarder kroner, men opkøbet huer ikke konkurrenten Sony, som beskylder Microsoft for løgne.
Det sker efter, den britiske konkurrencemyndighed Competition and Markets Authority (CMA) ikke var tilfreds efter en gennemgang af salget og derfor indstillede handlen til endnu en undersøgelses-runde.
Dette fik Microsoft til at erklære, at man ville komme med en række indrømmelser for ikke at skabe en unfair konkurrencesituation. Det skriver Computerworld.
- Tjek også de bedste skærme til gaming ud
- Lyd skal der også til! Her er de bedste headsets til gaming
- Og du skal også kunne ramme dine fjender, så her er de bedste gamingmus
- Foretrækker du at spille på mobilen? Her er de bedste telefoner til gaming
PlayStation-ejeren Sony og de britiske myndigheder har været skeptiske overfor, at Microsoft, som også ejer spilkonsollen Xbox, får en for stor konkurrencefordel ved også at købe en af de største spilproducenter.
"Microsoft har kun tilbudt, at Call of Duty forbliver på PlayStation i tre år efter, at den nuværende aftale mellem Activision og Sony slutter," siger PlayStations CEO, Jim Ryan, ifølge mediet Thurrott.
Microsoft har ifølge Winbuzzer til gengæld beskyldt Sony for at betale udviklere for at have eksklusive rettigheder på spil, for at holde spillene væk fra Xbox Game Pass. Det rapporterer Computerworld.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.