En ny rapport antyder, at Microsoft er godt i gang med at udvikle et sæt true wireless-hovedtelefoner til Surface-serien, som skal konkurrere med de nyeste Apple AirPods.
De trådløse propper går under navnet ”Morrison” (måske navngivet efter den kendte forsanger fra The Doors) og ventes at indeholde støjreducering samt Microsofts egen stemmeassisten, Cortana.
- We pit the AirPods 2019 vs Samsung Galaxy Buds
- Like wireless earbuds but not Apple? Don't miss our Samsung Galaxy Buds review
- Of course, our favorite buds right now are the RHA TrueConnect
Rygterne stammer fra Brad Sams fra Thurrotts, som har talt med flere folk, der kender tilMicrosofts planer. Disse skulle gå ud på, at udvide Surface-familien af hovedtelefoner, som nu består af over-ear-modeller som Surface Headphones, til også at indeholde en ny in-ear-model som kan blive kaldt Surface Buds.
Thurrotts kilder kunne ikke sige noget om nogen lanceringsdato for hovedtelefonerne, men siger at 2019 er en mulighed, såfremt projektet ikke forsinkes.
Flere AirPod-konkurrenter på vej
Selvom Microsoft er det seneste tech-firma, som afslører sine planer om at udfordre Apples true wireless-propper, står andre firmaer, såsom Amazon og Libratone også klar i kulissen og rygtes at arbejde på deres egne propper.
Det giver dog retfærdigvis god mening for Microsoft at gå fra en over-ear-model af Surface Headphones til en in-ear-model, i modsætning til Amazon som ikke har gjort sig meget i hovedtelefoner, til trods for deres investeringer i smarte højttalere som Amazon Echo.
Modvægten til dette argument er Microsofts tidligere lydprojekter, såsom Zune, der som bekendt blev en kæmpe fiasko. De kommer derfor næppe til at kaste sig hovedkulds ud i et nyt projekt med bitrater og Bluetooth-codecs.
- Vil du gerne kappe ledningerne? Her er de bedste true wireless-propper i 2019