JJabra Elite 5 lanceret - Jabra bruger den store forbrugerelektronik messe i Berlin, IFA, til at lancere deres seneste serie af ægte trådløse øretelefoner, Jabra Elite 5. Hovedtelefonerne kommer med en masse premium funktioner og et lækkert design, og prisen på 1.199 kroner gør den til en stærk konkurrent i mellemklassen.
Jabras Elite 5-ørepropper ligger lige under Jabras flagskibe Elite 7 Pro og Elite 7 Active (men er en del bedre end Elite 4 Activeentry level hovedtelefoner), og det ser ud til, at Jabra vil udfordre nogle af de bedste støjreducerende hovedtelefoner på markedet med en ny Hybrid Active Noise Cancellation (ANC).
Ifølge Jabra, anvender den hybride ANC-teknologi feedback-mikrofoner på indersiden af øret samt feedforward-mikrofoner på ydersiden. Resultatet? ANC-ydelsen skulle være mindre følsom over for, hvordan du placerer ørepropperne i øret, og kan alligevel levere pålidelig støjreduktion over et bredere frekvensområde.
Jabra Elite 5 er udstyret med hele seks mikrofoner, der skal give klare opkald med eksterne mikrofoner, der forbliver aktive hele tiden, plus smarte interne mikrofoner, der hjælper med at minimere støj, når det blæser (tre pr. øresnegl; én dedikeret til din stemme, én til at reducere vindstøj og én intern stemmeoptagelse).
Musik- og lydafspilning klares med 6 mm dynamiske drivere, og du får Bluetooth 5.2 med understøttelse af aptX, som leverer lyd i højere opløsning, samt de mere standardiserede AAC- og SBC-codecs. Det er ret usædvanligt for et sæt høretelefoner i dén prisklasse, og det er bedre specifikationer end f.eks. AirPods Pro, som "kun" understøtter Bluetooth 5.0 (og selv om du får Spatial Audio i AirPods Pro, er der ingen aptX-understøttelse).
Jabra har også indgået et samarbejde med Spotify for at give brugerne Spotify Tap Playback, hvilket er en fantastisk funktion i den prisklasse.
Jabra Elite 5 byder på premium specs og funktioner
Designmæssigt fås Elite 5 i enten "Gold Beige" (sompå billedet) eller Titanium Black. Høretelefonerne har ifølge Jabra en komfortabel og kompakt pasform med 5 g pr. øreprop, hvilket er en ret lav vægt. De fremragende ANC hovedtelefoner Sony WF-1000XM4 vejer 7,3 g pr. øreprop.
Med hensyn til tilslutningsmuligheder får du Bluetooth Multipoint til tilslutning af to enheder plus Google Fast Pair, Microsoft Swift pair og Google Assistant (med en Android mobil) og håndfri Alexa.
Batterilevetiden er konkurrencedygtig med syv timer med ANC aktiveret (28 timer med etui). Hovedtelefonerne kommer med en justerbar EQ i app'en, og har en IP55-klassificering, så de kan tåle en rimelig mængde støv og regnvejr uden problemer.
Jabra ser ud til fortsat at levere høretelefoner med virkelig gode specifikationer til en overkommelig pris, og har efterhånden et bredt udvalg af Elite hovedtelefoner til at dække hvert behov og prisklasse. Vi har endnu ikke testet hovedtelefonerne, men vender tilbage med en grundig test hurtigst muligt.
Jabra Elite 5 - Pris og tilgængelighed
Jabra Elite 5 kommer til salg med det samme hos en række forhandlere og på Jabras hjemmeside.
Den vejledende pris ligger på 1.199 kroner.