Anmeldelse: Jabra Elite 7 Active

Billige træningsbøffer med specs fra øverste hylde

Jabra Elite 7 Active sitting on a table
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

Elite 7 Active tilbyder den samme gode oplevelse til samme pris som Elite 7 Pro, men den lidt lavere pris. Lyden og ANC er begge brugbare, men ikke de bedste på markedet, men med førsteklasses funktioner som IP57-vandtæthed, fremragende batterilevetid og trådløs opladning virker prisen generelt ret rimelig.

For

  • +

    Fremragende værdi

  • +

    Sikker, kompakt og komfortabel

  • +

    IP57-klassificering

Imod

  • -

    Smalt lydbillede

  • -

    ANC er acceptabel, men ikke den bedste

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

Jabra nyeste Active-ørepropper deler mange funktioner med den lidt dyrere model -  Elite 7 Pro. Så husk at tjekke vores anmelde af Jabra Elite 7 Pro for en grundigere gennemgang af lydprofilen, som de to øretelefoner deler, for at få flere detaljer om lyd- og ANC-kvalitet, batterilevetid, tilslutningsmuligheder og meget mere.

I denne anmeldelse vil vi fokusere på de vigtigste forskelle, der adskiller Elite 7 Active fra dens "pro"-modpart Det er for eksempel en gummibelægning på ørepropperne, manglende bone conducting-sensorer, et andet udvalg af farvemuligheder og en lidt lavere pris.

Hvad angår de fælles funktioner, har Elite 7 Active en god batterilevetid på 30 timer (8 i ørepropperne og yderligere 22 i etuiet) med ANC aktiveret, og selve etuiet kan oplades trådløst via Qi-kompatible enheder.

Deres lyd- og ANC-kvalitet er også identisk, hvilket betyder, at du får en anstændig, men ikke exceptionel ydelse på begge fronter. Lydprofilen er komprimeret og mangler en fornemmelse af rummelighed. De har overvægt af bas og diskant ud af æsken, men det kan du fikse ved hjælp af appens EQ.

jabra elite 7 active

(Image credit: jabra)

Den tilhørende app tilbyder et væld af tilpasningsmuligheder med hensyn til lyd, stemmeassistent og knapkontroller og er intuitiv at bruge. Knapperne er de samme soft-click-kontroller, som findes i Pro, hvilket giver den perfekte mellemting mellem kapacitiv berøring og rigtige knapper.

Active deler det kompakte og komfortable design med Pro-varianten, men det skulpturelle design af øreproppens indvendige overflade har en gummibelægning, der forbedrer dens greb i øret under træning eller andre svedige opgaver.

Opkaldskvaliteten i Elite 7 Pro forbedres af inddragelsen af knogleledningsteknologi (hvor vibrationer fra knoglerne opfanges og "oversættes" til lyd". Den funktion er dog fraværende i Elite 7 Active. Mens opkaldskvaliteten i sidstnævnte stadig er fin, er den altså ikke helt på niveau med 7 Pro og mangler også den rare funktion, der sørger for at dæmpe støjen fra vind, når du er udenfor. 

Det, man kan sige om begge Jabras Elite 7-enheder, er, at de giver meget for pengene med et væld af funktioner i den dyre ende. Du bør vælge Active, hvis du skal svede, eller vælge Pro, hvis du har fokus på den lidt højere opkaldskvalitet i Jabra Elite 7 Pro.

Jabra Elite 7 Active

(Image credit: Peter Hoffmann)

Jabra Elite 7 Active pris og tilgængelighed

Ligesom med Elite 7 Pro landede Jabra Elite 7 Active i oktober 2021, og de to produkter overtager tøjlerne fra Jabra Elite 85t. Jabra Elite 7 Active 1.399 kr. og fås i enten Black, Navy eller en ret slående Mint farvevariant. Elite 7 Pro koster til sammenligning 1.599 kr.

Det er ikke nogen kæmpeforskel, så det kan være vanskeligt at beslutte sig. Elite 7 Active har en mere sportsegnet belægning, som gør den lettere at håndtere, og Elite 7 Pro har mere avanceret lyd til telefonsamtaler.

Design og betjening

  • IP57 støv-/vandtæt
  • Let, komfortabel og sikker
  • Fremragende betjening og gode tilpasningsmuligheder

Som vi har nævnt, er den største fordel ved Elite 7 Active i forhold til sin Pro-versionen (ud over den lavere pris) gummibelægningen på hver øreprop.

Vi bemærkede ikke den store forskel mellem de to modeller i hverdagen - Active giver indtryk af at være "klæbrig" at røre ved - men der er ingen tvivl om, at de også er mere sikre under kraftige hovedbevægelser, især hvis der er sved involveret.

Jabra hævder, at denne belægning (som de kalder ShakeGrip) fjerner behovet for vinger, som findes på mange konkurrerende sports-ørepropper. Vi havde ingen problemer med at få dem til at sidde godt og sikkert i øret, men der vil sikkert være nogle, som får en mere sikker pasform med en vinge-model. 

Jabra har forsøgt at tilpasse formen til de fleste brugere. De har brugt data fra 62.000 ørescanninger til at designe den kurvede form på ørepropperne. 

Jabra Elite 7 Active on a table

(Image credit: TechRadar)

Med hensyn til holdbarhed er Elite 7 Active også udstyret med en IP57-certificering for vand- og støvtæthed. De føles som virkelig god kvalitet, så vi er ikke i tvivl om, at de er robuste. Opladningsetuiet er også identisk og ligner en lille pilleæske. Etuiet er dog ikke vandtæt. 

Mens farvemulighederne Navy og Black er meget diskrete og stilfulde, så lyser den mingrønne variant godt op i landskabet. Og det er meget fint, at der også er en version, der skiller sig ud. Hvor Elite 7 Pro havde tydelige nuanceforskelle i farverne imellem knapper og selve ørepropperne, er farven på Active den samme over alt.

Knapperne kræver kun et let tryk for at blive aktiveret, så man undgår ekstra tryk i øregangen, og der er ikke så stor risiko for at blive trykket på dem ved et uheld som ved touch-kontroller. 

Den tilhørende MySound+-app fra Jabra giver en fremragende grad af styring og tilpasningsmuligheder for knapper og stemmeassistentfunktionaliteten samt giver smarte funktioner som f.eks. muligheden for at slå lyd til og fra, når gennemsigtighedstilstanden er aktiveret. Faktisk er denne app en af de mest omfattende i forhold til justeringsmuligheder, vi nogensinde har set. 

Audio og støjreducering (ANC)

  • Meget kraftig bass og diskant
  • EQ justering hjælper
  • ANC er god, men ikke fantastisk

Vi går mere i detaljer med lyd og støjreduktion i vores fulde Jabra Elite 7 Pro-anmeldelse, da lydprofilerne er identiske, men kort sagt er ANC middelmådig, og du skal foretage nogle justeringer for at få lyden op på niveau.

Ud af boksen er bas og diskant forstærket, og det går ud over mellemtonerne, der mister noget klarhed, men du kan for det meste afhjælpe dette ved hjælp af appens 5-bands EQ og din personlige MySound+-høreprofil.

Exampes of MySound+ app user interface for Jabra Elite 7 Active

MySound+ app'en giver virkeligt mange justeringsmuligheder (Image credit: TechRadar)

Støjreduceringen er på højde med de fleste moderne konkurrenter, men ikke de tunge drenge som Sony eller Bose. Den solide forsegling af knopperne giver en fremragende passiv isolering, og ANC håndterer statiske lyde ret godt, men tilpasser sig ikke lige så godt til andre spontane lyde i dine omgivelser.

Kvaliteten af stemmeopkald i Elite 7 Active er et trin lavere end i Pro på grund af manglen på Jabras knogleledningssensor, men det er marginalt, og du vil næppe mærke forskel, medmindre du sammenligner direkte. 

Jabra Elite 7 Active on a table with a magazine

Jabra Elite 7 Active (Image credit: Peter Hoffmann)

Batterilevetid og forbindelser

  • 8 timer + 22 i tilfælde (med ANC tændt)
  • Qi trådløs opladning
  • Bluetooth 5.2

Batterilevetiden er en af styrkerne ved 7-serien - med ANC aktiveret får du 8 timer ud af selve høretelefonerne og yderligere 22 timer i reserve fra etuiet. Til sammenligning får Sonys WF-1000XM4 8 timer ud af hovedtelefonerne med ANC aktiveret og yderligere 16 timer i etuiet.

Opladningsetuiet kan oplades trådløst via en Qi-kompatibel trådløs oplader, og der er hurtig opladning tilgængelig via USB-C, som giver en times afspilning efter bare fem minutters opladning, når du har travlt. 

Elite 7 Active er udstyret med den nyeste Bluetooth 5.2-standard, selv om de ikke understøtter højopløselige codecs som aptX. Vi kan rigtig godt lide, at de kommer med Bluetooth Multipoint-funktionalitet, så de kan kobles på f.eks. mobil og bærbar på samme tid. 

Skal du købe Jabra Elite 7 Active?

A hand holding Jabra Elite 7 Active outdoors

(Image credit: Peter Hoffmann)

Køb dem, hvis...

Du vil have værdi for pengene

Til prisen giver Elite 7 Active en fantastisk all-around ægte trådløs oplevelse, især til træningsbrug. De kan prale af high end-funktioner som trådløs opladning og vandtæthed, som du typisk ser i meget dyrere enheder.

Batterilevetid er vigtigt

Med en batterilevetid på i alt 30 timer med øretelefonerne og opladningsetuiet vil de holde i længere perioder mellem opladninger end mange af konkurrenterne. Du kan endda forlænge batterilevetiden yderligere ved at slukke for den aktive støjreducering. 

Komfort, kompakte bøffer og god pasform er vigtige

Ikke alene er Elite 7 Active-øretelefonerne nogle af de mindste og letteste, vi har set, men gummibelægningen og det buede design giver en sikker pasform, selv under træning. Det er selvfølgelig med en ansvarsfraskrivelse om, at ikke alle ører er ens, og at oplevelsen kan variere fra bruger til bruger.

Køb dem ikke, hvis...

Neutral og rummelig lyd er din prioritet

Selv om lyd er et spørgsmål om personlig præference, så får du her en lydprofil, der som udgangspunkt er vægtet på bas og diskant, hvilket gør mellemtonerne lidt mindre detaljerede. Det kan fikses med EQ i app'en. Men andre - lidt dyrere øretelefoner -  som f.eks. Sonys WF-1000XM4 har mere balanceret og rummelig lyd. 

Du vil have den noise-cancelling på markedet

Her vil vi nok henvise dig til Sonys WF-1000XM4 eller Bose QuietComfort Earbuds. Jabras Elite 7 Active gør det udmærket, men hvis det vigtigste for dig er effektiv noise cancelling, så anbefaler vi, at du kigger andre steder hen.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra