Sidste års Honor Band 4 er en af vores yndlings fitness-trackere, men det ser ud til, at firmaer gør efterfølgeren endnu bedre.
Honors administrerende direktør, George Zhao, har teaset for produktet på det kinesiske mikroblogger-site, Weibo, og fremvist et billede af trackeren samt delt et par af de inkluderede funktioner.
Ifølge Honors direktør, vil fitness-trackeren indeholde funktioner, som ellers er forbeholdt de dyreste modeller, herunder måling af iltniveau i blodet og en måde at monitorere døsighed.
- Har du læst vores anmeldelse af Honor Band 4?
- Her er de bedste billige fitnessarmbånd
- Her er de bedste fitnessarmbånd
Det vil desuden få mulighed for at registrere hypoxæmi, som dækker over en tilstand, hvor din krop ikke får den mængde ilt, som den har behov for. Dette kan påvirke dit hjerte og lunger i negativ retning, så det er smart, hvis din tracker kan advare dig forinden.
Disse nye funktioner lader til at blive det mest interessante ved den nye generation af Honors fitnessarmbånd, især fordi det inkluderede billede på Weibo-opslaget peger på et stort set identisk design i forhold til Honor Band 4.
Designet på Honor Band 4 var et af højdepunkterne på fitnessarmbåndet, så det giver god meniung, at firmaet beholder dette med farveskærmen og de afrundede former, som lå godt om håndleddet.
Vi forventer at se andre nye funktioner såsom svømmesikkert design, pulsmåler der holder hele dagen og NFC til kontaktfri betalinger i næste fitnessarmbånd fra Honor.
Honor Band 4 blev annonceret i september 2018, så det giver fin mening, hvis vi hører mere om den nye model i løbet af de kommende måneder. Det kan dog komme til at tage lidt tid, før du vil kunne købe et af disse produkter, da de først skal lanceres i Kina, hvorefter de lanceres i resten af verden.
Via GizmoChina (Åbner i nyt vindue)