Uanset om du elskede eller hadede den, vil slutningen på Game of Thrones efterlade et Jon Snow-formet hul i dit hjerte. Savner du allerede HBOs episke serie , vil du derfor være glad for at høre, at vinteren vender tilbage, med lanceringen af VR-spillet kaldet ”Beyond The Wall”, som udkommer eksklusivt til HTCs Viveport Infinity, der bedst kan beskrives som Netflix med VR-spil.
- Du kan nå det endnu: sådan ser du Sæson 8 af Game of Thrones
- Læs vores anmeldelse af: Oculus Rift
- Her er de bedste VR-headsets i 2019
Ifølge Engadget skal du I det nye VR-spil tilslutte dig Night's Watch for at ”forsvare” The Wall imod en hær af udødelige”, kæmpe mod Withts og udøde isbjørne med et flammende sværd. Spillet er tilgængeligt fra i dag.
Hvordan kan jeg spille "Beyond The Wall"?
Først og fremmest skal du have et medlemsskab til HTC Viveport Infinity, der er blevet døbt ”Netflix til VR”. Her får du ”ubegrænset adgang til tjenestens bibliotek med over 600 apps og spil”, såsvel som ”eksklusive medlemsfordele såsom en genopfrisket Viveport Video-app”.
Det koster 119 kroner om måneden, eller 909 kroner for et helt år – men det er naturligvis ikke det eneste. Du skal også have et kompatibelt VR-headset. Her kan du i øjeblikket frit vælge imellem HTC Vive og Oculus Rift, imens der fra 5. juni også er understøttelse af Windows Mixed Reality-headsets.
Med en pris på lidt over 5.000 kroner for den billigste startpakke med HTC Vive, er VR-gaming i forvejen en dyr hobby. Er du desperat for at prøve livet af som Night's Watch, bør du dog stadig give det et skud.
Via Engadget