Game of Thrones åd 400 GB data i 3's netværk
Teleselskabet oplevede en vild stigning i datatrafikken i nat
Hvis et usædvanligt stort antal danskere går klatøjede rundt og gaber i dag, ligger skylden sandsynligvis hos HBO Nordic. Streamingtjenesten frigav nemlig første afsnit af den nye sæson af Game of Thrones klokken 3 i nat, og det var der utroligt mange fans, der ofrede deres nattesøvn for at opleve.
Teleselskabet 3 rapporterer således, at HBO alene åd hele 400 GB data i deres netværk i tidsrummet fra klokken 3 til 4 natten til mandag.
Der er altså tale om en voldsom forøgelse af datatrafikken, da det svarer til en stigning på intet mindre end 300 procent, når man sammenligner med samme tidspunkt sidste uge.
Et brag af en kamp
"Det er efterhånden kun sportsbegivenheder, der formår at samle seerne på et bestemt tidspunkt. Vi har vænnet os til at se vores serier on-demand og bingewatche hele sæsoner på én gang, så det er forfriskende, at HBO kun giver en luns ad gangen og på den måde får fansene til at sidde klar – også midt om natten," siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.
Den længe ventede 8. og sidste sæson af den dramatiske fantasy-serie, der har danske Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk på rollelisten, består af seks afsnit af varierende længde. Og undervejs er der blandt andet lagt op til et brag af et slag, forlyder det.
Så mon ikke, at mange af os kan se frem til flere off-dage på jobbet eller skolebænken i takt med, at de næste afsnit frigives og vi skrider frem mod den afgørende kamp om Jerntronen.
- Her kan du streame tv helt gratis
- Tjek vores liste med de bedste streaming-tjenester
- De 8 bedste 4K-tv i 2019
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.